Ras skrev:
Snoezel skrev:
Jeg synes det lyder mærkeligt, at du er begyndt på så voldsom en dosis af antipsykotisk, fordi din hund er død. Død er immervæk en del af livet, og livet synes da ofte at være en af de ting jeg tripper ret meget over. Så hvorfor vil du egentlig til at trippe igen, når du ikke har det så godt med døden?
Det kan jo godt være, at der er andet i vejen også. Det er ikke nødvendigvis det samme som at have det skidt med døden, at man har det svært med at miste. Og for nogle mennesker
er hunden sgu bare den bedste ven. Og at miste en god ven kan godt være det der skubber én ud over kanten. Og hvis man blir meget hårdt ramt af det, er det jo nok netop symptom på nogle vanskeligere psykiske problemer.
Det er også derfor at jeg skriver, at jeg synes at det lyder mærkeligt. Er da godt klar over, at det ikke kan være det eneste, sådan noget står aldrig alene. Men kan godt se, hvis det kan forståes sådan. Men trådstarter lader til at have sine erfaringer i orden, og at have tænkt over tingene - ville bare lige nævne det. Andres og ens egen død, og det at miste, er vist tæt nok relateret i en psykedelisk tilstand, til at der ikke skal drages mange associationer, for at komme til samme emne. Men nej, du har ret, det er da noget forskelligt, og skrøbelighed er i den grad individuelt....