Hey peops!
Jeg er fyr på 20 og for et par uger siden oplevede jeg noget højst usædvanligt. Jeg har røget i gennemsnit omtrent 2-3 gange om ugen de sidste 5 måneder og kun ganske få gange tidligere, men efter den seneste hændelse holder jeg. Jeg har aldrig følt mig direkte afhængig og har et par gange gået 2 uger+ uden røg.
Det var morgen og en af mine venner rullede en
lille joint ud af resten fra dagen før. Vi ryger, ser fjernsyn, slapper af og jeg føler mig faktisk slet ikke ordentlig skæv. Ca. 20-25 minutter efter vi slukkede den begyndte mit hjerte at hamre voldsomt og det blev hurtigt meget værre. Jeg ville ikke gøre min ven nervøs, så jeg holdt bare min kæft. Herefter føltes mit bryst utrolig udspilet og som om der var en form for 'højtryk' omkring hjertet. Som om det arbejdede for hårdt, ligesom en muskel der spændes for længe og fortsætter. Jeg siger så til min ven der er noget galt og forklarer 'symptomerne' - han panikker og vil ringe til en ambulance. Jeg har aldrig været på hospitalet før, så afviser, i og med jeg kunne bevæge begge arme, tale flydende, tænke klart, bruge ansigtsmusklerne korrekt og uden at blive bleg. Jeg frygtede, det var en blodprop og det virkede fuldstændig som om mit hjerte ville eksplodere. Indtil videre stækker hændelsen sig over omtrent 5 min. fra den voldsomme hjertebanken begyndte.
Så skete der det, at jeg begyndte at ryste
meget voldsomt - så meget at jeg ikke ville være i stand til at drikke af en flaske. Disse rystelse fortsatte ca. 10 minutter, men jeg følte ingen smerte. Jeg har læst at der i ekstremt sjældne tilfælde kan opstå hjertekramper, men som det fremgår er sandsynligheden, ja, ekstremt lav. Så gik det skam stille over og jeg prøvede hele tiden bare på at slappe af. Jeg ved ikke helt om jeg bør gå til læge med det, eftersom de eneste 2 steder jeg har læst om det, siger det sker ekstremt sjældent for folk med hjertefejl eller hjertelidelser, og endnu mere sjældent for andre.
Har nogen prøvet noget lignende? Og hvad opfordres jeg til at gøre?
- Ønsker bestemt også svar fra folk der ikke har prøvet noget i den dur!

Jeg er ked af den lange smøre, men håber på nogle svar
