STÆRKE NATSKYGGER

De vigtigste danske planter i denne gruppe er pigæble, bulmeurt og galnebær.
Andre stærke natskygger er alrune og måske brunfelsia.
Mens de føromtalte hallucinogener aller var harmløse, blot de blev behandlet
med rimelig omtanke, så er de stærke natskygger farlige, selv ved rigtig
behandling. Man kan fint bruge mine angivelser af "lille dosis", eller, hvis
man vil bruge dem som smertestillende middel, f.eks. 1/4 af lille dosis - det
er de gode til! En lille dosis er behagelig, med en varm følelse i huden,
velvære, og oftest nogle små hallucinationer.
Men i den store dosis er de stærke natskygger voldsomt kraftige
hallucinogener, man får en stor oplevelse, men ikke altid en behagelig
oplevelse. Modsat LSD, hvor der somme tider er hallucinationer, så kommer
hallucinationerne bare væltende på en stor dosis af de stærke natskygger.
Og de er den rene og skære virkelighed, man føler ikke, at man ser
hallucinationer, man sidder bare og klapper sin lille krokke-dil-dil-dille.
Man kan kende folk, der er på de stærke natskygger, på de lange samtaler de
fører med bordlampen. Under trippet kan der være bivirkninger såsom tør hals
og uudslukkelig tørst, total afmattelse og slaphed i lemmerne, krampe,
kvælningsfornemmelser, og mange andre ubehagelige ting. Disse bivirkninger er
mest psykiske, de kan fjernes ved at styre tanken på passende vis, det er
placeboeffekt.
Dagen efter, at man har spist de stærke natskygger, er det ikke ualmindeligt,
at man ikke kan focusere synet til at læse, ud over de store overskrifter.
Efter en stor dosis kan der i sjældne tilfælde gå flere dage på den måde. Det
er klart, at en så kraftig oplevelse kaster man sig ikke ud i uden
forberedelse, men virkningen er ret tolerant i forhold til omgivelserne, den
kan bruges i mange forskellige omgivelser. Naturskønne omgivelser er altid en
god ting; men det betyder ikke lige så meget i forbindelse med de stærke
natskygger som i forbindelse med LSD. Man skal dog være opmærksom på, at man
ikke kan bedømme situationen på trippet, og derfor kan komme til skade, hvis
man færdes i trafikken, kan falde ned et sted eller lignende.
Tilkald ikke lægen, selv om du synes natskyggen tager rent kvælertag - han kan
kun spille kong Gulerod, andet kan han ikke stille op. Det er langt bedre at
koncentrere sig om at styre de psykiske energier.
I stedet for at spise natskyggerne, kan man også ryge dem. Det giver en ret
svag, behagelig virkning, som jeg ikke har så mange erfaringer med.
Den hallucinogene virkning af de stærke natskygger skyldes først og fremmest
stofferne hyoscyamin og scopolamin, og herudover kan planerne indeholde
vekslende mængder af andre alkaloider.

Flip-dosis
lille stor Dødelig dosis
Atropin = dl-hyoscyamin
= tropin tropat 5 mg 25 mg 100-500 mg

Hyoscyamin = l-hyoscyamin
=daturin = duboisin 3 mg 15 mg 50-300 mg
= levisin = l-tropintropat

Atroscin = dl-scopolamin 1 mg 4 mg 100-200 mg

Scopolamin = l-scopolamin ½ mg 2 mg 50-100 mg
= hyoscin = scopintropat

Som det ses af tabellen er der så pas stor afstand mellem flip-dosis og
dødelig dosis, at alkaloiderne i de stærke natskygger sagtens lader sig
anvende. På den anden side er afstanden heller ikke større, end at man må
være nogenlunde omhyggelig med afvejningen; det går ikke an at spise på
slump.
Hvis man forsøger at udtrække hyoscyaminen fra en af de stærke natskygger,
vil den blive omdannet til atropin. Atropin er i virkeligheden en blanding af
to stoffer, der ligner hinanden, ligesom den højre hånd ligner den venstre.
De kaldes d-hyoscyamin og l-hyoscyamin. Det er l-hyoscyaminen, der er det
aktive stof. Noget helt tilsvarende gælder for scopolamin, der bliver
omdannet til atroscin. Så skønt hverken atropin eller atroscin findes
naturligt i planterne, så er det de stoffer, man kan udvinde, f.eks. ved
ekstraktion.
Atropin og de beslægtede stoffer er kendte lægemidler. De bruges som modgift
mod en lang række gifte, bl.a. svampegiften muscarin og mod nervegas. Derfor
er atropin også en del af standardudrustningen i det danske militær.
Blandinger med andre hallucinogener, f.eks. hash og LSD, kan godt anbefales.

Som hallucinogen er scopolamin langt kraftigere en atropin. Ikke blot skal
man bruge en mindre dosis, men forholdet mellem hallucinationer og
bivirkninger er også gunstigere, når nu det er hallucinationerne, vi er ude
efter. Skal stoffet bruges som lægemiddel, smertestillende, eller det er en
afslappet, behagelig virkning, vi er ude efter, så er atropin i små doser
bedst.



PIGÆBLE
Datura stramonium

Pigæble dyrkes hist og her som prydplante, og ved juletid er det fint at bruge
de nøgne stængler med kapslerne i juledekorationer. Frøkapslen med pigge er
meget dekorativ, den ligner en kastanie; men i stedet for kastanier
indeholder den 100-500 små sorte frø. Den siges at vokse vildt i Danmark, men
jeg har aldrig fundet den. Hele planten er meget stærkt hallucinogen.

Tørrede pigæbleblade er virksomme mod astma, når de ryges. Derfor sælger
apoteket astmacigaretter, også kaldet stramoniumcigaretter, der indeholder
pigæbleblade; de er dog receptpligtige. Du kan afprøve virkningen af pigæble
ved at koge te på 2 g astmacigaretter og drikke teen. Taget på denne måde er
Pigæble et harmløst hallucinogen, forudsat at man er omhyggelig med at
overholde doseringen, og kun prøver trippet en enkelt gang eller to om året.
Generelt må det siges, at pigæbles virkning ikke behager mange, en stor dosis
er en lovlig voldsom oplevelse for de fleste, men en lille dosis kan være
behagelig.

Tørrede pigæbleblade indeholder o,3-o,5% alkaloider, ganske overvejende
hyoscyamin. Ud fra virkningen vil jeg dog skønne, at mens bladene
hovedsageligt indeholder hyoscyamin, så indeholder frøene desuden en del
scopolamin, og skal behandles derefter - scopolamin er jo et voldsomt
kraftigt hallucinogen. Bladene skal tørres hurtigt over svag varme for ikke at
tabe i kraft, og holdbarheden er begrænset. Dosering:


Lad være med at bruge FRISK PLANTE TØRRET PLANTE
stk-doserne, de er Lille Stor Lille Stor
for farlige! dosis dosis dosis dosis

o,3 g 1,5 g o,3 g 1,5 g
Frø 30 stk 150 stk 30 stk 150 stk

Blade 5 g 15 g 1 g 3 g
Rod 4 g 8 g ½ g 1 g

Pigæble er yderst nem at dyrke, og sår sig selv år efter år. Frøene taber dog
ret hurtigt spireevnen, hvis de gemmes i flere år. Det er bedst at høste
bladene, mens planten blomstrer, og frøene når de er sorte; fjerner man
frøkapslerne, inden de har kastet for mange frø, lettes næste års lugearbejde.
En hvilkensomhelst del af planten vil være virksom som hallucinogen, bare den
ikke er helt vissen.

ANDRE PIGÆBLESORTER

Verden over bruges et væld af pigæblesorter som hallucinogener. Således
Datura fastuosa (tidligere kaldet Datura metel) fra Asien og Afrika, og blå
pigæble (Datura tulula) fra Sydeuropa. Fra Mexico kendes, og bruges, især
Datura inoxia og Datura meteloides; to sorter der minder meget om hinanden. I
Sydamerika vokser der, foruden de små sorter, også Daturatræer, således
Englebasun (Datura arborea) og Engletrompet (Datura suaveolens), og et væld
af andre Datura-sorter og varieteter. Mange af sorterne, bl.a. også
Datura-træerne, kan dyrkes i Danmark. De kræver en lun vokseplads og en stor
potte, så de kan tages ind om vinteren. De har nogle flotte, store blomster.
Datura fastuosa, blade: o,5% scopolamin, samt lidt atropin mv.
Datura tolula, blade: o,4% scopolamin. Rod: o,o8% scopolamin.
Datura-træerne: Knapt så stærke som Datura stramonium.

BULMEURT
Hyoscyamus niger

Bulmeurt har været bestanddel i mangen en heksebryg; ja sågar været brugt til
at lave flyvesalver med. Bladene er ret alkaloidfattige, men blomsterne og
især frøene er velegnede som hallucinogener. Bladene har kirtelhår, der
udskiller et sekret, der ikke er så rart at røre ved, hverken for ganer eller
for omkringstående planter; man kan ligefrem se, hvordan planterne udenom
giver plads for den.
Bulmeurt vokser vildt i Danmark, men er ret sjælden. Til gengæld er den nem at
dyrke, og den sår sig selv overalt, især på næringsrig jord. Frøene kan holde
sig spiringsdygtige i hundredevis af år. Hvis du plukker blomsterne, så tør
dem rimeligt hurtigt, ellers taber de for meget i kraft.
Hyoscyamus niger var. lutea (=Hyoscyamus lutea) ligner almindelig bulmeurt,
men har gullige blomster. Den bruges præcis som almindelig bulmeurt.
I Nordafrika vokser Hyoscyamus muticus, der også bruges som hallucinogen. Den
er meget rig på alkaloider: Tørrede blade 1,4%, tørrede frø 1%. Jeg har dog
ingen erfaringer med denne plante.

Frisk plante Tørret plante
Hyoscyamus niger: lille dosis stor lille dosis stor
Alkaloidindhold
Blade o,o4-o,o8 % Blade 20 g 5 g -
Rod o,16 %
Frø o,o6-o,1 % Blomster 2 g 10 g ½ g 2 g
ret meget
scopolamin Frø 1 g 4 g 1 g 4 g


GALNEBÆR
Atropa belladonna

Galnebær har fået sit navn efter sin giftighed; dvs. på dansk gør hun galen,
det er ikke så galt. På engelsk hedder hun Deadly Nightshade (dødelig
natskygge), på tysk Todkirschen (dødskirsebær), ikke til at misforstå. På
latin Atropa belladonna efter skæbnegudinden Atropos, der skærer livsnerven
over. Belladonna (smuk dame) hedder hun mest, fordi et vandigt udtræk,
belladonnaekstrakt, er blevet brugt som hallucinogent kosmetikum. Et dryp
belladonnaekstrakt på øjnene får pupillerne til at udvide sig, så man får
sorte, sorte øjne. Det bruges stadig medicinsk til øjenundersøgelser.

Oh, alle de skønne bær med deres saftige kød omkring, som sidder der så fugle
og dyr kan spise bærret, og siden skide det ud, så frøet bliver sået med en
lille klat gødning omkring. Men galnebær har fundet en fidus til at få en
stor klat gødning: Lille fugl tril død om. Disse meget velsmagende, dødeligt
giftige bær. Jeg synes, hun har en mordersjæl, jeg kan ikke helt forliges med
hende. Nu er jeg ikke sød ved hende, de bær er et udmærket og velsmagende
hallucinogen.

Galnebær vokser vildt måske to steder i Danmark. Længere sydpå, i
Centraleuropa og ved Middelhavet, er den mere almindelig, på De Græske Øer
vil det være muligt at finde hele skove af galnebær. Planten kan dyrkes i
danske haver, men det vil jeg kraftigt fraråde. Uden en 100% effektiv
indhegning kunne man let komme til at slå et andet menneske ihjel.

Dødelig dosis er angivet til 10-20 bær, og selv om jeg synes de 20 lyder mest
rimeligt, så ville det være en smal sag for en intetanende, lækkersulten
person at sætte de første 50 bær til livs. Bærrenes gode smag gør galnebær
til en langt farligere giftplante end pigæble.
Alkaloiderne i galnebær er for 95% vedkommende hyoscyamin, også bedømt ud fra
virkningen kan jeg sige, at scopolaminindholdet må være meget lille. Også i
resten af planten består alkaloiderne overvejende af hyoscyamnin. Da
alkaloidindholdet falder med tiden, bør man ikke bruge plantedele, der er over
1 år gamle.

Galnebær: lille dosis stor dosis
alkaloidindhold friske bær: 2 stk 5 stk
i blade og rod: Friske blade: 5 g 15 g
ca. o,5 % tørrede blade & rod: 1 g 3 g


ALRUNE
Mandragora

Den sagnomspundne ægte alrune = Mandragora officinarium, forveksles ofte med
forårs-alrune = Mandragora vernalis, det er således sket i de tidligere
udgaver udgaver af denne bog. Ægte alrune har nogle små, gule, runde bær,
3 mm i diameter, mens forårs-alrunes frugter er nogle 4-8 cm store, runde,
grønne æbler, i biblen kaldet kærlighedsæbler. I det følgende mener jeg
forårs-alrune, når jeg skriver alrune.
Alrune kaldes også "alrune rod", hvilket har ført til den misforståelse, at
man skulle grave planten op og bruge roden. Det skal du ikke gøre- så slår du
jo planten ihjel. Alrune er en forårsblomst, den blomstrer allerede i marts-
april, og bladene visner bort omkring midsommer. Så ligger frugterne,
kærlighedsæblerne, over jorden, mens kraften går ned i roden. Hvis du vil
prøve alrune, så brug frugterne eller bladene.
Alrune kan gro i Danmark; den sætter pris på et lidt lunt voksested, og den
skal helst have et tykt lag muld, så den kan få plads til sin store pælerod.
Det volder ofte noget besvær at få frøene til at spire, frugtkødet udenom
skal rådne væk først. Så om efteråret ved at lægge et helt kærlighedsæble
ovenpå jorden, bræk det gerne lidt i stykker. Om foråret håndluger du ukrudt
væk, kimplanterne af alrune har nogle aflange kimblade, der kan minde om
kimbladene af tomat eller pigæble.
Hele planten er ret rig på alkaloider, især hyoscyamin. Roden indeholder ca.
o,5% alkaloider, heraf er de 90% hyoscyamin, resten hovedsageligt scopolamin.
Altså en typisk alkaloidfordeling for de stærke natskygger.
Ud fra et spinkelt erfaringsmateriale, og hvad jeg har hørt fra folk, der har
afprøvet planten, vil jeg foreslå følgende omtrentlige dosering:

Friskt frugtkød: Mindst 2 g
Tørret Frugtkød: Ca. 2 g
Tørret rod: 1-2 g

Alrunen omtales to steder i Biblen. Således havde Jakob to koner, Rakel og
Lea, men han ville kun sove med Rakel, da han var blevet snydt til at gifte
sig med Lea, og Rakel kunne ikke blive frugtsommelig; stor ynk alt sammen.
Men da Lea kom med kærlighedsæblerne sagde Rakel: Giv dem til mig, så må du
til gengæld sove med Jakob. Således blev Lea frugtsommelig, og Gud kom Rakel
i hu, så også hun blev frugtsommelig.

MUSKAT
Myristica fragrans

Både muskatnød og muskatblomme er hallucinogene, hvis de spises i store
doser, men de har et ret dårligt rygte. Mange har prøvet muskatnød uden at få
den hallucinogene virkning, men tømmermændene er de ikke sluppet for af den
grund. Man skal spise omkring 10 muskatnødder, og den dødelige dosis er
omkring 20 nødder, der er for lille afstand mellem trip-dosis og dødelig
dosis.
Der har været foretaget mange kemiske undersøgleser af muskatnødder, de
indeholder stoffer som elemicin, myristicin og safrol, der er MAO-inhibitorer
(se under ayahuasca). DMT virker som nævnt hallucinogent, hvis det spises
sammen med en MAO-inhibitor, og muskatnøddetræet har flere slægtningen, der
indeholder DMT. Bare små mængder DMT i muskatnød ville forklare virkningen,
men DMT er, trods mange analyser, aldrig blevet påvist kemisk i muskatnødder.
De DMT-holdige slægtninge er Gymnacranthera paniculata fra Australien, og
virola-træerne fra Sydamerika. De sidstnævnte er populære til fremstilling af
snuspulvere, der bruges under navne som epena, parika, yakee og
nyakwana-snus.

STEPPERUDE
Peganum harmalia

Stepperude hører oprindeligt hjemme i et område fra Mellemøsten til
Manchuriet; den har gode medicinske egenskaber, og bruges desuden til farvning
og som hallucinogen, og findes nu indført i Nordafrika, Spanien, Mexico og
sydlige USA.
Både roden og frøene er som hallucinogene, normalt bruges frøene. Frøene skal
knuses for at virke, og da de har en grim smag, er de ikke så rare at tygge,
men du kan knuse dem og trille piller af dem (se s. qq). Hvis frøene knuses
ordentligt i en morter, får de en pastaagtig konsistens, og kan direkte
formes til en noget skrøbelig pille, der med forsigtighed kan sluges hel.

Den hallucinogene virkning er meget ren, med klarsyn, hallucinationer, og
en varm følelse i kroppen. Virkningen er ikke ulig virkningen af de stærke
natskygger, men uden de ubehagelige bivirkninger (tør hals osv). Stepperude
virker ikke speedet, hverken på kroppen eller på hjernen, så en let højnelse
af speedniveauet med en kop kaffe vil nok være på sin plads. Trippet varer i
ca. 8 timer, dosering:
Lille dosis (efter min erfaring): 1-2g. Normal dosis: 5g.
Startdosis (efter hvad jeg har læst): 10g. Normal dosis: 30g.

Stepperude-frø indeholder ca. 3% alkaloider, trip- dødelig
bestående af en blanding af harmin og harmalin. dosis dosis
Begge stoffer virker hallucinogene og er harmin 500 mg 10000 mg
MAO-inhibitorer (se side qq). harmalin 500 mg 6000 mg

Det er muligt at dyrke planten indendørs i en urtepotte, men den har det med
at gå ud om vinteren. Frøene spirer villigt, og hvis man holder jorden
passende fugtig skulle den kunne gro sig stor. Pas på ikke at gøre jorden alt
for fugtig, og stil urtepotten udendørs eller i drivhus om sommeren.

Nu går man heller ikke i byen på psychedelia...