Noget du sikkert også lærte da du var i døgnbehandling, var at der findes et "fænomen" der hedder kronisk misbruger. Som betyder at alle rusmidler har et betydeligt større misbrugspotentiale for en der har været dybt afhængig. Da dit belønnings center konstant vil have frigivet samme mængde signalstoffer som du tidligere var vant til. Der findes utallig mange mennesker der har prøvet amfetamin og taget det i perioder, som sagtens kan ligge det fra sig og gå i byen uden det.
Den røde tråd i dit indlæg, sådan som jeg læser det er: "Dont do drugs.. Mkaay.."
For det samme kan siges om alkohol, koffein, og alverdens andre rusmidler. Når nogle først oplever en virkning, som de eeelsker, er det klart at de opsøger den rus igen. Om det er koffein, alkohol, hash eller nogle af de "hårdere" stoffer. Så vil der altid være en bestemt type mennesker som bliver dybt forelsket for et stof. Det burde du om nogen vide når du har været i døgnbehandling i tre år. Og om nogen burde du vide at der ingenting skal til før at man bliver hooked igen. Af flere forskellige årsager, for det første har det andet været en livsstil, fyldt med stress og uvidenhed når det kommer til "hvor kommer næste omgang stoffer fra? Hvordan får jeg penge til det?" osv osv... Er virkelig dybt ked af det på dine vegne. Sådan rigtig oprigtigt. Kan sagtens sætte mig ind i hvilke tanker der kører rundt i hovedet på dig.
- lige for at afslutte det med amfetamin ordenligt før jeg går videre, vil jeg sige at jeg virkelig håber at du en dag tager dig sammen, og får skrevet en kronologisk rigtig fortælling om dit liv. Lige fra da du startede på stoffer, hvilke omstændigheder der gjorde at det langsomt eskalerede, til pludselig at være 110 % ude af kontrol. Den slags historier er vigtige i "medaljens bagside", for at de lyserøde skyer, fyldt med stoffer, svæver helt op i himlen. For JA.. der er konsekvenser ved sine stofvalg, som også gør sig gældene i alt andet vi foretager os igennem vores liv.
Men synes virkelig godt at du kunne tage og give en nuanceret billede fremfor det som den kære forbudspolitik reklamere. For sådan virker dit indlæg. Jeg vil med lethed kunne skrive "DO NOT TAKE DRUGS" tråde om mere eller mindre alle de mest gængske stoffer de fleste unge mennesker tager. Men det hjælper ikke på den måde det. Selvfølgelig kan din historie virke som en opvågning for nogle, som vælger at bakke fuldstændigt ud fra at eksperimentere med andre rusmidler end de tilladte.
Prøv at læs dit indlæg igennem og kopier det til word fx., så prøv at fjern alle de mange personlige fortæller du har prøvet dit indlæg med, og egentlig se på grumstammen af hvad den her tråd handler om.. Nemlig "Hvor farligt er amfetamin?". Alt det andet vil jeg med glæde læse og kommentere når det KUN er din personlige beretning, for kunne jeg virkelig godt tænke mig at læse og forstå noget mere af. Nu ved jeg ikke om du gik på minisota behandling eller Gorski (eller har været på begge?). For det du er endt op med, er en form for retfærdiggørelse af dit amfetaminforbrug, fordi at du er for bange for dine foretrukne stoffer. Derfor kan jeg lige forstille mig at du har valgt "det mindre af to onde" og sagt til dig selv: "Så længe jeg baaare kan holde mig til amfetamin og ikke dope eller coke, så får mit belønningscenter sin vilje, og jeg kan retfærdiggøre at jeg ikke er sprunget over på mine foretrukne. Vil hellere end gerne tage en lidt mere privat samtale over PM herinde. For det lyder som om at du godt kunne have brug for nogle der har været igennem de fleste samme ting som du selv, eller i hvert fald har en del bekendtskab med de ting du nævner i dit indlæg.
For ikke så lang tid siden var der en lignede tråd om kokain, hvor der også kom en "Wall of text" hvor brugeren forklarede hvor forfærdeligt det havde været osv osv.. Men hvor meget konstruktiv kritik er der i det? For du fortæller i dit indlæg hverken om hvordan det er endt som du er endt. Eller noget om faresignalerne, når et tilbagefald er snart forestående. Fc stressfaktorer, ændring i ens hverdag/omgivelser osv osv.. Fortæl dog i stedet om hvordan DU selv er blevet lokket i fælden igen, fremfor at fortælle hvor dårligt det er at "sidde i fælden" igen.
Amf er et partystof. PUNKTUM... Det er ikke den "almindelige" morgenkaffe eller madsmøg. Når et partystof bliver hverdag, bliver ens hverdag hurtigt præget af partystofferne. Og pludselig har du det værste fra partymiljøet, blandet sammen med de usle ting fra ens hverdag, og det er jo der at ens forbrug udvikler sig til misbrug.
Amfetamin kan sagtens tages med jævne mellemrum til fester.. Se det lidt som natbowling.. Den røde eller blå kejle er ikke altid nem at få til at stå forrest. Og slet ikke vælte alle keglerne når så den specielle kegle står forrest. Ca lige så ofte burde man tage stoffer, med det lille regnestykke i baghovedet. Alt med måde!

Bliver stofferne behandlet med respekt, og man ikke benægter at det måske kan få konsekvenser at tage dem allerede weekenden efter sidste weekend. Så kan man UDEN problemer have et forbrug uden nogen anden nævneværdi konsekvens for resten af ens liv. Måske spiller man lidt mindre Fifa i weekenden, eller er sammen med de venner, hvor stoffer er tabu. Men igen, så må man gøre op med sig selv hvad der er vigtigst og sundest!
Kæft en tekstmur jeg fik lavet der.
