Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Kan siden reddes?
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=59011
Side 1 af 1

Forfatter:  Tilskuer [ 18 jun 2025 10:41 ]
Titel:  Kan siden reddes?

Jeg synes det ville være hammerærgerligt, hvis en dansksproget, oplysende side om rusmidler som denne gik under for stedse. Jeg forestiller mig stadig, at siden på trods af forumkulturens stille død ville kunne være til gavn og glæde for evt. unge, som fatter interesse for rusmidler.

Er det med ikke at kunne oprette sig som bruger kommet for at blive?

Forfatter:  fkn taxamike [ 20 jun 2025 12:51 ]
Titel:  Re: Kan siden reddes?

Det har været et problem i en del år, at vores webmaster ikke ville være den sidste til at smutte, og da der så var mulighed for en anden, så blev der sagt nej tak. Der er nogle gamle hemmelige fora herinde, som de færreste har adgang til (inkl mig), som måske indeholder personfølsom info. Det er nok der problemet er. Det kræver en oprydning i privilegierne først, og det er så noget webmasteren må stå med. Enig ellers. Kan se vi har flere tusind besøgende om dagen herinde.

Forfatter:  Plejadestjerne [ 21 jun 2025 11:22 ]
Titel:  Re: Kan siden reddes?

Tiden er ganske enkelt løbet fra formatet og forumkultur er død. I flere år har siden været en oldboysklub med sagte faldende engagement. For en del år siden var der tale om at følge med tiden, modernisere formatet og bringe frisk blod ind i administrationen, men det løb ud i sandet. Siden har i lang været holdt kunstigt i live af en eller to gamle medlemmer, der har stået alene med omkostninger og drift. Administrator skrev i marts en besked på det lukkede medlemsforum (der er lige så dødt som det åbne) og annoncerede, at siden lukker. Et medlem tilbød at betale gildet, så siden kan fortsætte, og kort efter skrev webmaster en besked, hvor det lyder som om der er plan om at det kører videre (?) og efterspørger hjælp. Derefter stilhed og ingen opklarende udmeldinger eller drøftelser om sidens status. Business as usual for psychedelia.

Siden er død, spørgsmålet er, hvor længe den bliver liggende online. Det reelle aktivitetsniveau er på nul, men siden bliver heftigt angrebet af russiske botter for tiden, hvilket I måske har bemærket. Jeg går ind og rydder lidt op engang imellem, men det føles rimelig omsonst. Der har også været tilfælde, hvor ældre profiler med legitime indlæg i deres historik begynder at poste spam. Og der er åbenbart stadig et problem med aktiveringsmails ved oprettelse af ny bruger. I en af de interne tråde, blev det kastet op i luften, om man skulle forsøge at arkivere sitet før lukning, så al den information, der ligger herinde, ikke går tabt. Jeg forstår sentimentet, men stiller mig tvivlende overfor, hvem der kommer til at bruge det, udover et par nostalgiske knarkhoveder. De unge får deres info og tager deres diskussioner gennem andre kanaler i dag.

Hvis nogen har taget anstød af, at jeg lufter, hvad der er blevet delt i det lukkede forum her i det åbne, er I velkomne til at tage mine moderatorprivilegier fra mig. Jeg pensionerer mig. Siden var vigtig for mig i en svær periode i mit ungdomsliv, og jeg vil altid kigge varmt tilbage på den. Tak for alle de rare stunder og diskussionerne. Til alle - ingen glemt.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/