Entropien beskriver jo graden af uorden i et system, som du selv siger. I følge thermodynamikkens 2. lov vil et isoleret system altid stige i entropi, til en maximal værdi. Entropien kan også beskrives rent statistisk, som antallet af mulige måder at arrangere sig på.
Hvis man f.eks. sammenligner et glas vand med et glas knust is, så har glasset med vand større entropi fordi de enkelte vandmolekyler kan arrangeres på flere mulige måder. Det kan vandmolekylerne med knust is ikke og derfor er entropien for dette system lavere.
Hvis man sammenligner det med opløselighed, f.eks. hvis man forsøger at opløse et polært stof A i vand, så vil det polære stof A blande sig med vand og systemet vil stige i entropi til en max værdi. Denne opløsning sker fordi bindingerne mellem vand-vand, A-A og vand-A har nogenlunde samme styrke eller endda at bindngen mellem vand-A er stærkere, dvs. der skal ikke tilføres nogen energi til systemet for at systemet øger entropien eller der frigives energi fra processen. F.eks. hvis du blander ethanol og vand, vil opløsningen blive varm fordi der frigives energi (processen er exotherm).
En anden situation er hvis man forsøger at opløse et hydrofobt stof B i vand. Normalt vil stoffet B ikke opløses fordi det ikke er polært, men en anden måde at beskrive det på er, at en binding mellem B og vand er svagere end en binding mellem B-B. Denne proces vil derfor være endotherm og systemets entropi vil stige. Men for at processen kan være endotherm skal der tilføres energi fra omgivelserne, dvs. omgivelsernes entropi vil falde. Hvis differencen mellem entropi for systemet og omgivelserne før og efter reaktionen er negativ, er den statistisk usandsynlig.
Alt andet lige kan dette forklare dine to polymere. Polymeren på 2000 g/mol er mindre uopløselig i vand fordi at opløse den vil være en endotherm proces, der sænker entropien i omgivelserne. Statistisk vil systemet med dit uopløselige stof altså have mindre entropi end dit mere opløselige stof fordi antallet af mulige placeringer med dit mindre opløselige stof, er mindre.
Håber det svarede nogenlunde på dit spørgsmål
