Jeg vil da gerne forsøge at hjælpe lidt yderligere, hvis jeg kan.
Som det også fremgår af tråden jeg har linket til, er jeg dog ikke synderligt kyndig på dette område, og jeg har ikke selv erfaring med gæring af plantemateriale, så det bliver blot lidt teori fra min side.
Det burde ikke være usundt at drikke gær, selvom jeg kan forestille mig smagen måske ikke er helt god når det nu er almindelig bagegær der er brugt. Du har, så vidt jeg kan se (
herfra), helt ret i at det netop er ufiltreret øl, hvori det stadigvæk er bl.a. gærrester. Sørg for dine flasker står oprejst en tid inden de skal drikkes, så gærcellerne får tid til at bundfælde sig.
Du er nervøs for at der bliver dannet yderligere kulsyre i dine flasker efter tilsætning af cannabis. Normalt dør gærceller omkring 12-13 procent alkohol, alt efter gærtype (portvinsgær kan f.eks. komme en del højere op). At du ser kulsyredannelse kan så tyde på at alkoholprocenten ikke er deroppe, og din gær stadigvæk var i live ved tilsætningen af cannabis. At du ikke så vækst, betyder sandsynligvis bare de havde opbrugt deres næring. Du har så givet den mere næring, og nu vokser den videre, hvorfor du ser yderligere kulsyredannelse.
Det er vist ganske almindeligt at eftergære øl på flasker og fade, men jeg kan tænke mig du måske får et problem med overdreven kulsyredannelse i dine flasker, med eventuelle sprængte propper til følge. Der står eventuelt noget om overkarbonering (hedder det åbenbart)
her.