Agonister = stoffer der skærper funktionen af en receptor. Antagonister = stoffer der erstatter transmiterstoffer som f.eks serotonin. (i hovedtræk)

Psilocin opfører sig hovedsageligt antagonistisk og jeg tror at det er derfor man ikke kan mærke virkning ved for høj tollerance, altså fordi man er blevet for vant til virkningen af det bundende stof (f.eks psilocin).

Men med stoffer som mdma og methylone (agonister) etc. ja der får man det direkte ad helvedes til fordi man mangler serotonin eller dopamin

"transmitter" - "opfører" nutids- r! - "vant" til virkningen - drop det der "at" efter "fordi", det er børnesprog - Resten kan jeg ikke udtale mig sikkert om, men jeg TROR du har fat i noget af det rigtige

Der er ikke noget specielt "hjernet" over receptorer. De findes på alle celler i kroppen. Forstå recepter-aktivering gennem efficacy.

#EDIT: Pis du havde ret i alle dine udsagn.. Må jeg have lov at kysse dine sko?

Agonister og antagonister er betegnelser for to forskellige kategorier af stoffer, der kan binde sig til en receptor. Agonisterne sætter en kemisk reaktion i gang inde i cellen, når de binder sig til receptoren. Det er som nøglen, der har den kode, der skal til, for at åbne låsen. Antagonisten passer også i låsen, men koden er forkert, d.v.s. antagonisterne binder sig til receptoren, men sætter ingen kemisk reaktion i gang.