At køre på belønningssystem-udløsere som mad, sex, narko bearbejder ikke tingene - men lægger et plaster på såret. Du symptombehandler måske, men fjerner ikke årsagen til smerten.
Det er en ret spændende pointe du kommer med, og kan starte en interessant diskussion.
Belønningssystemet er tæt koblet med reguleringen af dopamin- og serotoninsystemet, så der er en tydelig sammenhæng mellem biokemi og psyke. Hvornår er det traumer/livstilen, som bevirker depression der kan måles som en ændring i koncentrationen af serotonin og dopamin i hjernen, og hvornår er det biokemi (fx. motion, kost, biologiske defekter) der bevirker et depressivt humør og en lignende ændring i hjernen?
Handler det om at du er fysisk syg, eller er du traumatiseret? Mangel på motion, solskin, nærvær/sex, eller en varieret kost? Min opfattelse er, at læger i stigende grad ser psykiske problemer som biologiske defekter, der skal behandles med antipsykotika og -depressiva. Og psykologer ser psykiske problemer som mangel på stimulering i den anale fase, når det egentlig bare handler om at vedkommende skal spise færre hotdogs/stoffer og gå udenfor og få noget sex, eller komme i medicinsk behandling, fordi hans hjerne er defekt.
Uanset årsagen, så er belønningssystemet altid indblandet, da et depressivt humør kan måles biologisk. Dit humør er uløseligt bundet til serotonin- og dopaminsystemet - de fleste stoffer udøver ikke overraskende deres virkning dér. Jeg er dog bekymret for antallet af mennesker på lykkepiller.