Jeg tror at sandheden er, at det er en kombination af både tryk og temperatur der afgør et stofs tilstandsform. Når man fx snakker om at vand fryser ved 0 grader og koger ved 100, er det implicit at der er tale om trykket ved havoverfladen - 1 atmosfære (eller tæt på). Øges trykket, stiger kogepunktet og sænkes trykket, sænkes kogepunktet. Det relaterer rent fysisk til, at der er hhv mere eller mindre plads til molekyler at fordampe ud i, ved lavt og højt tryk.
Væske er tilstanden hvor i temperaturen enten ikke er høj nok til at bryde de intermolekylære bindinger mellem molekylerne i væsken, eller trykket ikke er lavt nok, til tilstrækkeligt at sænke energien der skal bruges til at bryde disse bindinger. Gas er tilstanden hvor i den termiske energi er høj nok (eller lavt tryk har sænker energi 'prisen' tilstrækkeligt) til at intremolekylære bindinger er brudt og molekyler bevæger sig frit rundt i alle rumlige dimensioner. I den superkritiske tilstand, er trykket højt nok til at tvinge atomerne sammen til en slags pseudo-væske, hvor i atomerne stadig har nok energi til ikke at have intermolekylære bindinger. Altså en tilstand med densitet som en væske og egenskaber som en gas.
I eksemplet med deodoranten i beholderen, kan man sige at det er trykket der gør butanen flydende, da det er ved en temperatur hvor det ved normalt tryk ville eksistere som en gas. I virkeligheden er det dog groft sagt et spørgsmål om summen af temperaturen og trykket, hvilket vil sige at visse værdier ligger i gasformen og visse værdier i væskeformen - således man kan plotte en graf for hvilke kombinationer af temperatur og tryk der vil resultere i en flydende form og hvilke der vil være en gas.
Spørgsmålet med vanddampen er interessant, og det er rigtig at man vil være nød til også at køle, da man ville ende med et sindsygt højt tryk - og sikkert et superkritisk stof - hvis ikke man fjernede den termiske energi løbende. Det ændre dog ikke på, at helheden er en kombination af både tryk og temperatur, der vil være situationer hvor temperatur alene kan være nok og situationer hvor tryk alene kan være nok. Det vil alene relatere til omgivelsernes tilstand - altså den termodynamiske forskel mellem systemet "verden" og systemet "beholder med gas under tryk". På den måde er omgivelsernes tryk og temperatur sådan set ligeså vigtige som væsken/gassen temperatur og tryk - vi er blot vant til at negligere dem fordi de virker relativt uforanderlige for os.
I produktionen af flydende kvælstof benyttes både lav temperatur og øget tryk i kombination. Fordi det er billigere at øge trykket lidt, end at sænke temperaturen nok til at dette alene fortætter luft ved atmosfærisk tryk. Samtidig kræver nogle gasser også et øget tryk for at fortættet, trods lav temperatur - der er desværre altid undtagelser til de lette regler. Det viser sig også, at tryk og temperatur blot er de 2 dominerende faktorer og der udover disse også findes små diskrete fysiske aspekter der spiller ind og gør den komplette forståelse mere kompleks. Et fuldendt billede af, hvad der præcis foregår eksisterer derfor ikke.. I hvert fald ikke for mig, termodynamik er pokkers komplekst.
https://en.wikipedia.org/wiki/Thermodynamic_temperature
https://en.wikipedia.org/wiki/State_of_matter
https://en.wikipedia.org/wiki/Phase_(matter)