Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 19 apr 2024 04:21


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 02 maj 2016 21:54 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 aug 2011 20:04
Indlæg: 706
Geografisk sted: Trekantsområdet
Hej guys, er der nogen herinde der gider og forklare mig, på en letforståelig måde, hvad pKa, eller syrekonstant er, og hvordan systemet er opbygget. Lidt ligesom ph skalaen, hvor den går en faktor 10 op før ph stiger med 1.

Men hvordan bruger man kemikaliers pKa værdi?

Mvh

_________________
Mvh Narkopolo.

"Kemi, det er satme smart! :D"

Jeg er udlært elektriker med speciale i styring og regulering, så hvis nogen mangler teknisk hjælp, så skriv en PM.

(̅_̅_̅_̅(̲̲̲̲̲̅̅̅̅̅̅(̅_̅_̲̅м̲̅­­­­­­a̲̅я̲̅i̲̅j̲̅u̲̅a̲̅n̲̅a̲̅̅­_­̅­_­̅­_­̅()ڪے

"Mennesker glemmer ofte, at de psykedeliske stoffers virkning, rent faktisk tager udgangspunkt i den individuelles psyke, og at dette ofte kan forklare uventede ubehagelige virkninger."


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 maj 2016 12:29 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 sep 2014 17:34
Indlæg: 796
Jeg kan gøre forsøget i forhåbning om selv også at lære noget..

En syre fraspalter i vand H+ ioner og danner derved H3O+ og sin korresponderende base. Der opstår altså en ligevægt heraf, da opløsningen overvejende vekselvirker med sig selv. Dog er syrestyrken en angivelse for tilbøjeligheden til at afgive H+. Den korresponderende base til eksempelvis en stærk syre er derfor svag, og vice versa.
Dette medfører at hvis koncentrationen af;
[H3O+] > [OH-] er opløsningen sur.
[H3O+] = [OH-] er opløsningen neutral.
[H3O+] < [OH-] er opløsningen basisk.

Så hvis vi anvender betegnelsen for en vilkårlig syre S. Hvoraf syrens styrke bestemmes ud fra reaktionsvilligheden med H2O:

S(aq) + H2O(l) -><- (dobbeltharpuner) B(aq) + H3O+

Ligevægten indstiller sig nærmest øjeblikkeligt, hvoraf hvis vi tager udgangspunkt i ligevægtsloven får vi;
([B]*[H3O+])/[S] = Ks

Hvoraf Ks angiver syrens styrke (tilbøjeligheden til H+ spaltning)
Ks er derfor syrens styrkekonstant. Ks er altså en temperaturbestemt stofkonstant.
Så har syren en meget lav Ks værdi, er den altså ikke særligt reaktionsvillig med vand. Hvoraf ligevægten hovedsageligt vil befinde sig på venstresiden af reaktionsskemaet. Og vice versa.

Eks:
Vi har en opløsning af 0,1 M HCl
HCl(aq) + H2O(l) -> Cl-(aq) + H3O+(aq)
før: 0,1 M 0 M 0 M
efter: ca. 0 M 0,1 M 0,1 M
Disse koncentrationer angives baseret på antagelsen af reaktionen er fuldstændig.
Så hvis vi beregner den aktuelle stofmængdekoncentration af de tilbageværende HCl molekyler får vi:
Ks(HCl)=([Cl-]*[H3O+])/[HCl] (Ks) = (0,1 M)^2/10^7 M =10^-9 M
(Ks(HCl)=10^7 værdien slås op i en datatabel)
Resultatet er dog ikke nøjagtigt, da HCl Ks værdi er ret usikker. Men af eksemplet kan vi altså udlede at en syre med en høj Ks værdi næsten reagerer fuldstændigt med vand, hvorfor vi altså angiver reaktionen med enkelt pil.

HCl er monohydron og kan derfor kun afgive 1 hydron, i modsætning til dihydrone og trihydrone syrer. Hvoraf reaktionen vil forløbe "stepvist".

Hvilket fører os videre til pKs (syreeksponenten) som er defineret som:
pKs = -log(Ks)
Hvoraf stærke syrer altså har en lav pKs-værdi.
Da logaritmen til et tal angiver eksponenten som 10 skal opløftes i for at returnere tallet.

Man kan deraf anvende pKs og Ks til at aflæse reaktionsvilligheden.

Håber det giver mening.

Jeg forhører mig lige med min lærer på fredag om udfaldet af ovenstående.

:peace:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 maj 2016 17:54 
Offline
Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 19 maj 2003 01:01
Indlæg: 2754
pKa er -log10 til syrekonstanten, Ka. Vi har sammenhængen

Billede

Dvs jo større Ka, jo større tendens har en syre til at afgive sin proton (ligevægten ligger længere mod højre --> stærkere syre). Og ligeledes jo mindre pKa, jo større tendens har syren til at afgive sin proton (da det er minus log til Ka). Da Ka ofte giver nogle astronomiske tal for meget stærke eller meget svage syrer, er det mere bekvemt at snakke om pKa. pKa kan f.eks. bruges til at sige noget om et stofs protoneringsgrad ved en bestemt pH. Jeg ved ikke, om du er stødt på Bjerrumdiagrammet endnu.

Billede

Hvis vi ser på Bjerrumdiagrammet for eddikesyre, har vi syrebrøken som funktion af pH værdien for opløsningen. Syrebrøken er givet ved
Billede

Hvor S i dette tilfælde er eddikesyre og B er acetat (den korresponderende base). Så dvs når syrebrøken er 1, så er der intet acetat i opløsningen. Dvs at alt eddikesyren er protoneret, når pH kommer ned på 2-3 stykker. Hvis vi så hæver pH værdien til 4,7 som er pKa for eddikesyre, vil halvdelen findes som eddikesyre og halvdelen som acetat. Ved pH = pKa, vil syrebrøken altså være 0,5.

Så hvad er den praktiske anvendelse? Protoneringsgraden af et stof har som regel stor konsekvens for, om et stof er opløseligt i vand eller upolære solventer. Det er princippet bag en syre/base ekstraktion. Og det er pga nitrogens syre/base egenskaber, at næsten alle psykoaktive stoffer er aminer. De skal være ladede og vandopløselige ved fysiologisk pH, men være i stand til at miste deres proton og passere gennem blod/hjerne barrieren.

Der er andre anvendelser af pKa. Men jeg orker ikke skrive en hel bog her om det. Det er et meget centralt begreb i almen kemi :)

_________________
Penalties against possession of a drug should not be more damaging to an individual than the use of the drug itself.

-Jimmy Carter


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 16 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team