Svampe.
-Positive effekter
Dybe spirituelle oplevelser
Visuals
Ændret sanseopfattelse
Personlig indsigt
Neutrale effekter
Ego-død
-Negative effekter
Angst / frygt / panik / paranoia
Kvalme
Maveonde
Udløsning af latente psykoser (hvis man i forvejen er disponeret for sådanne)
Forvirring
Set og setting
Et af de tilbagevendende råd når det kommer til stoffer er at være opmærksom på Set og Setting. Disse to begreber dækker nogle forskellige forholdsregler, man bør tage. Begreberne kommer fra den psykedeliske verden, men kan også være relevante for brugere af alkohol i visse tilfælde.
Set er den fortidige og nuværende baggrund du har. Danske ord for dette begreb er indstilling, holdning og tilstand. Set dækker over alle de ting, som man selv bringer med sig, når man skal til at indtage et stof.
Dine tidligere erfaringer/din livshistorie
Dine personlige problematikker
Din situerethed, det "trin" du er nået til i din personlige udvikling
Din følelsesmæssige situation på det pågældende tidspunkt (fx. glæde, sorg, )
Din fysiske tilstand (fx. om du er veludhvilet eller ej, har smerter osv)
Det kan også være klogt at indregne andre baggrundsfaktorer, som du måske ikke lige tænker over er en del af dit "faste inventar". Har du fysiske eller psykiske sygdomme, så kan det være at du fast tager medicin, der kan have en krydsvirkning med det psykedeliske stof. Det kan både være en hæmmende eller fremmende virkning. Har du andre afhængigheder, f.eks. af hash eller smertestillende midler, kan det være fornuftigt at trodse den almindelige visdom om ikke at være under påvirkning af fremmede stoffer under første trip med et nyt stof (så længe de andre ting ikke har krydsvirkninger).
Setting
Setting er de fysiske omgivelser.
Rummet/omgivelserne (behagelig temperatur, åbne døre, opryddet og pænt)
Fysisk placering og indretning (adgang til sidde- og liggepladser, tæpper, puder)
Adgang til drikkevarer og mad
De personer som er tilstede
Stemningen/atmosfæren (trykket stemning vs. afslappet stemning, festligt lag vs. hjemlig ro)
De omgivende visuelle indtryk (kunst, planter, organiske ting som træ, sten, ild)
De omgivende lyde (musik, udefrakommende lyde, fx. fra veje, naboer osv)
Forstyrrelser: ringende telefoner, dørklokken, alarmer, folk der kommer på uventet besøg.
Vejret udenfor
Hvordan forbereder man sig?
Set
Hvilken mental forberedelse har man gjort sig? Hvis det er et nyt stof skal man helst have tænkt over tingene og have ro i sindet, når man kommer til seansen.
Det hjælper at have et mål med tingene, så find ud af hvad der skal opnås: tumler man med personlige spørgsmål, som man søger svar på, vil man have en festlig rus eller en stærk og risikabel rus? Når man ved det, kan man indrette sin Setting efter det.
Forbered dig. Har man læst triprapporter om stoffer, så man ved hvad man kan forvente sig. Det er godt at vide, hvad man kan forvente sig af gode og dårlige ting på trippet. Triprappporter kan give respekt om stoffet. Kend dit stof inden du tripper.
Sørg for at være glad, udhvilet og mentalt i ligevægt. Så kan man med mindst risiko indtage stoffet. En god sindstilstand kan værne mod angst, paniktanker og depressive tanker under trippet. En god tommelfingerregel er: Stoffer bør ikke indtages for at gøre dårligt humør godt men for at gøre godt humør bedre.
Mærk efter mht. stoffet: er det frygt for stoffet eller afklarethed og respektfuldhed? Hvis man frygter effekterne eller ikke stoler på stoffet, så bør man lade være eller studere stoffer yderligere. Frygt er en dårlig ting at bringe med sig til et trip.
Setting
Overvej at have en sitter under trippet. En Tripsitter er en opsynsmand eller -kvinde, der er ædru mens den anden tripper. Brug aldrig en sitter, der selv er beruset. Dette råd er mest relevant ved nogle af de stærkere stoffer, som giver kraftige vrangforestillinger. Sitterens rolle er at beskytte stofbrugeren mod at komme til skade eller skade andre, og eventuelt ringe efter en ambulance hvis noget går galt.
Aftal med sitter om han eller hun må røre ved dig under trippet. Afstem forventningerne.
Tag stoffet i nogen omgivelser, der passer til stoffet og styrken af trippet. Alkohol, hash og ecstasy kan normalt godt tages i selskab med andre, men en meget stærk hashrus, svampe, LSD eller Salvia er næppe velegnet til større forsamlinger (især for nybegyndere).
Sørg for at du har fred og ro og tid nok til at nyde trippet. Det er en meget dårlig ide at have ansvaret for børn, dyr eller andre huslige pligter.
Sørg for at du har alle fornødenheder indenfor rækkevidde: vand (masser), mad, slik, cola, et ur, fjernbetjeninger.
Sluk mobiltelefonen. Mange bliver angste af pludselige forstyrrelser.
Sørg for at der er mulighed for at stå, sidde og ligge ned i behagelige møbler.
Dæmp belysningen og sæt noget passende musik på anlægget ved stille lydstyrke.
Sørg for en ordentlig temperatur i lokalet.
Hav ekstra tøj indenfor rækkevidde
Hav afslappet tøj på, der ikke strammer eller har komplicerede knapper, snore eller bæltespænder.
(Har copy-pasted fra den gamle wiki på psy.)
Man skal have respekt for svampene... De kan godt ta' røven på én
Mener personligt ikke det er noget unge mennesker bør eksperimentere med, nu kender jeg ik din alder!
Pas på jer selv derude