Kaneda88: At Røvsnaps' sporer er gået igennem er sandsynligvis fordi tolderne slet ikke har overvejet om sporerne er lovlige eller ej i det her tilfælde.
Læste du den link jeg postede lige før, til en anden tråd her på boardet? Ellers læs den, hvis du da vil vide hvad jeg mener i hvert fald.
Hvorfor er der aldrig nogen der fortæller MIG noget? Jeg har ikke den juridiske embedseksamen, og jeg vil selvfølgelig gerne høre hvorfor jeg måske har fuldstændig uret i de punkter hvori jeg mener lovgivningen ikke er klar, hvis nogle også har et par argumenter bag deres påstande.
Hvis man virkelig brænder for at få et klart svar, kan man ringe og spørge 1) Sundhedsstyrelsen, 2) Politiet, og 3) så vidt jeg ved har en stadigt eksisterende københavnsk etnobotanisk butik solgt svampe og sporer inden forbudet. Hvis det er sandt kunne man også spørge dem, hvorfor de er holdt med at sælge sporer. Det er jo ikke umuligt at de også har været forvirrede og har bedt myndighederne uddybe, hvad der helt præcist var forbudt og hvad der var lovligt. Nogen, der kender indehaveren?
Hvis man ikke er tilfreds med de svar man får kan man jo lade sine sporeprint konfiskere og gå i retten. Det er muligt sagen ville blive afvist, men man ville få en ret endegyldig afklaring.

Og hvis man tabte ville man også få indsigt i det interessante spørgsmål om, hvilken straf der ville kunne pålægges for at besidde nogle dele af en "euforiserende svamp", som ikke er euforiserende.
Men eftersom det højeste de fleste herinde ville kunne opnå nok er lidt af en Pyrrhussejr, så er det efter min mening bedst bare at opføre sig som sporerne er ulovlige! På samme måde som man jo heller ikke fortæller landbetjenten om hvordan man lige har købt helt legale hampefrø af de fineste forædlede sorter for en mindre formue, selvom det selvfølgelig kun er med henblik på fuglefodring.