Hey allesammen
Jeg skriver herinde, da jeg for nyligt er blevet stoppet af politiet og har brug for svar på mine spørgsmål. (Jeg har søgt, dog synes indlæg om hash og blodprøve ikke at være beslægtet med politiet, derfor opretter jeg en ny tråd)
Klokken var omkring 00.30, da jeg skulle hjem fra en ven fra centrum, jeg havde 2 venner med i bilen som skulle sættes af et par kilometer fra hvor jeg boede.. Vi nåede da også næsten derhen, før en blå patruljevogn drejer ind fra en sidevej og blinker os ind med det samme.
Her kommer en forfærdelig aggressiv betjent hen til min dør, lyser mig i øjnene og spørger i en vred tone: "Hvad fanden det var for nogle stoffer vi var på?" Det skal her siges, at begge mine venner var påvirket, jeg på den anden side, havde røget for en 8-9 timer siden, og var derfor ikke den mindste smule påvirket.
Da politiet finder trækker os ud, visiterer os og tømmer lommerne, ser han desværre en pakke filtertips i min lomme, og konkluderer derfor at jeg skal med ind på stationen til blodprøve. Jeg bliver herefter lagt i håndjern og sigtet for loven om euf. stoffer, hvorefter jeg bliver kørt ind på politiborgen for at få taget en blodprøve.
Mine spørgsmål er derfor:
1. Hvad dømmer politiet ud fra? Af hvad jeg kunne forstå var det nul-tolerance, hvilket ville betyde en frakendelse af kørekortet for mig. (det er jeg også indforstået med)
2. Når ovenstående sker, hvornår vil det så være muligt at gå op til den orienterende køreprøve?
Og til mit sidste og mest vigtigste spørgsmål-
3. Hvilke konsekvenser har det for mig i fremtiden? Jeg er forberedt på en plettet straffeattest, at politiet har mit reg nr og derfor vil holde mig ind i tide og utide, hvorfor jeg simpelthen ikke tør fortsætte med at nyde en joint i ny og næ, af frygt for at blive hevet ind til endnu en blodprøve for derefter at få frakendt kortet for good :O
På forhånd tak.
