Psychedelia.dk

Politiken - 8. okt 2004 kl. 22:01

Oprydning blandt kosttilskud

Danskerne risikerer at proppe sig med kosttilskud, der ikke virker efter hensigten. Fødevaredirektoratet vil stramme reglerne og har sendt et forslag til høring. Helsekostbranchen er imod.


Af Silke Bock og Rebecca Vang
I håbet om at få mere energi, kurere sygdomme eller forebygge forkølelser køber danskerne hvert år kosttilskud for mere end en milliard kroner. Men ofte virker præparaterne ikke, og i visse tilfælde fungerer de stik mod hensigten. Det forklarer læge Jerk W. Langer i en gennemgang af forskellige kosttilskud, som Politiken har foretaget.

Men nu skal der ryddes op på markedet, og derfor har Fødevarestyrelsen netop sendt et forslag om en ny vejledning til høring.

Fødevarestyrelsen klar med specialenhed
Vejledningen lægger blandt andet op til at hjælpe producenter og forbrugere til at skelne skarpere mellem kosttilskud og naturlægemidler.

»Produkter, der sælges med det formål at hjælpe mod gigt eller menstruationssmerter, er for eksempel ikke kosttilskud. Der trænger til at blive ryddet op på området. Det er nødvendigt, at vi får data om de produkter, der bliver solgt, så vi får en bedre kontrol og viden om de kosttilskud, der er på markedet«, siger farmaceut Helle Egebjerg Andersen fra styrelsen.

Helt konkret betyder vejledningen, at alle kosttilskud ifølge Fødevarestyrelsen skal listes i en database inden 2005. Hvis tilskuddene har en medicinsk virkning, skal de navngives som lægemidler og underlægges lægemiddelloven.

Ydermere har Fødevarestyrelsen søsat en specialenhed på tre personer, der blandt andet skal rydde ud i kosttilskud, som vildleder i deres markedsføring og hjælpe fødevareregionernes kontrollanter.

Ikke lægemidler
Helsekostbranchens leverandørforening bakker op om en database med de forskellige kosttilskud, så forbrugerne kan få et overblik over, hvad der findes på helsekosthylderne, og hvilken effekt præparaterne har. Men på listen skal producenten oplyse om indholdet og kunne dokumentere, at deres produkter har en virkning. Herunder om virkningen er ernæringsmæssig eller fysiologisk. Og det er ifølge formand for Helsekostbranchens Leverandørforening Torben Damm forkert.

»Hvis man skriver, at ingefær for eksempel har en effekt på transportsyge, så er et kosttilskud pludselig et lægemiddel. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal sygeliggøre hele den befolkningsgruppe, der spiser helt almindelige kosttilskud«, siger Torben Damm.

Han anslår, at mellem 80-90 pct. af de plantebaserede kosttilskud, der i dag findes på hylderne vil ryge ud, hvis vejledningen træder i kraft. Det koster mellem 500.000 og 800.000 kroner at få registreret et kosttilskud som et lægemiddel, og der kræves dokumentation for, at præparatet virker.

Hvis vejledningen træder i kraft, sker det om et år.

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=339747

Berlingske Tidende - onsdag den 20. oktober 2004 kl. 14:18

Aktion mod kosttilskud

Det skal være slut med vildledende reklamer for kosttilskud, oplyser Fødevarestyrelsen.

Mængden af virkningsløse slankemidler og kosttilskud, der sælges som en kur mod sygdomme, er stigende.
Derfor vil Fødevarestyrelsens specialenhed Kosttilskudsgruppen sammen med de 10 fødevareregioner i den kommende måned intensivere indsatsen mod de ulovlige produkter.

Speciallæge Claus Hancke, der behandler med stoffer som vitaminer, mineraler og diverse kosttilskud, giver Fødevarestyrelsen medhold i, at der findes en forfærdelig mængde skidt på nettet.

- Men når det er sagt, må jeg anføre, at jeg er dybt uenig med Fødevarestyrelsen i udsagnet om, at kosttilskud ingen medicinske virkninger har, siger Claus Hancke. Han henviser til lægekunstens fader Hippokrates, der sagde: "Din mad skal være din medicin".

/ritzau/

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=495436/

Politiken - 28. okt 2004 kl. 22:49

DF: Stop oprydning i kosttilskud og naturmedicin

Dansk Folkeparti kræver, at forbrugsministeren forhindrer nye, skrappe regler for naturmedicin. Partiet frygter, at 80 procent af produkterne i helsekostforretningerne vil forsvinde.
Af Hanne Fall Nielsen

Ny opdeling
Kosttilskud og naturlægemidler skal skilles i butikkerne ifølge en ny vejledning. Naturlægemidlerne skal samtidig udstyres med varedeklaration og dokumentation for virkninger og bivirkninger.Store huller på hylderne med naturmedicin og kosttilskud i forretningerne.

Dette syn kan forbrugerne forvente, og det forskrækker Dansk Folkeparti, som derfor har sendt et brev til familie- og forbrugsminister Henriette Kjær (K) og bedt hende ændre afgørende i en ny vejledning om kosttilskud og naturmedicin.

»Både forbrugere, producenter og forhandlerne er stærkt bekymrede. De frygter - og den angst deler vi - at op mod 80 procent af produkterne må fjernes fra hylderne«, siger sundhedsordfører Birthe Skaarup (DF).

»Hele området med alternativ behandling og andre nye, spændende metoder bombes langt tilbage, fordi alting nu skal godkendes og mærkes«, siger Birthe Skaarup videre og refererer til, at hun og partiet dagligt får masser af henvendelser i sagen.

Skaber klarhed
Den nye vejledning er en konkretisering af et EU-direktiv, som er omsat til dansk lov, og derfor kan vicedirektør Henrik G. Jensen fra Fødevarestyrelsen ikke forstå bekymringen.

»Med vejledningen skaber vi den klarhed mellem kosttilskud og naturlægemidler, som loven allerede lægger op til. I dag blandes begreberne og produkterne, og det kan ingen være interesserede i. Kun de mest underlødige produkter vil forsvinde«, siger han.

Penge op af lommen
Heller ikke Forbrugerrådets bromatolog Gitte Gross ser vejledningen som et tilbageskridt.

»Modstanden skyldes nok, at producenterne skal have penge op af lommen for at få deres naturlægemidler godkendt. Men for forbrugerne bliver det et gode«, siger hun.

En arbejdsgruppe skal nu gennemgå de mange piller, kapsler og væsker, som tilbydes i helsekostforretninger, og foretage en opdeling i de to kategorier. Naturlægemidlerne skal samtidig udstyres med varedeklaration og dokumentation for virkninger og bivirkninger.

Dansk Folkeparti vil kræve, at arbejdsgruppen får en bredere sammensætning, så både behandlere, producenter, detailhandlen og forbrugerne får en plads omkring bordet.

Om ministeren imødekommer kravet, er uvist. Kravet fra Dansk Folkeparti er netop landet på Henriette Kjærs bord.

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=342545