Fem fængslet for amfetaminfund
Politiet i København har afsløret 17 kilo amfetamin og andre stoffer. Fem mænd blev tirsdag fængslet
/ritzau/ - 17:19 - 1. feb. 2005
Over 17 kilo amfetamin landede i løbet af mandag aften og natten til tirsdag i hænderne hos politiet i København, da en længerevarende efterforskning pludselig eskalerede.
I alt syv personer, fem mænd og to kvinder, blev anholdt i sagen, og tirsdag eftermiddag besluttede dommeren i Dommervagten i København at varetægtsfængsle samtlige mænd. Dommeren løslod den ene kvinde, mens anklageren løslod den anden kvinde efter at have fået hendes forklaring.
Selv om koncentrationen af amfetaminen ikke er blevet analyseret endnu, kan stoffet repræsentere en værdi på helt op til over otte millioner kroner, hvis det sælges på gadeplan i mindre mængder, mener politiet.
(
http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=278675 )