Psychedelia.dk

New Scientist plejer at være et temmeligt tørt videnskabeligt tidskrift, der, som andre videnskabelige tidsskrifter, er forsigtigt i både konklusioner og formuleringer.
Piller ikke ufarlige...

Selvom det ikke er bevist, at stoffet ecstasy er farligt, så kan det alligevel være livsfarligt at snuppe et par piller. Fra 1998 og frem til i dag er der ifølge Sundhedsstyrelsen kendskab til to dødsfald, der skyldtes ecstasy. Brugerne døde formentlig på grund af en kombination af overophedning, der dels skyldes stofindtagelsen, dels skyldes dans i varme lokaler og manglende væskeindtag. Producenterne af piller kan også finde på at putte andre stoffer i pillerne, og de stoffer kan også være livsfarlige. Så selvom ecstasy muligvis ikke er farligt, kan det stadig være livsfarligt at tage pillerne.

Alligevel var det usædvanligt stærke vendinger, bladet tog i brug, da det i en artikel i april sidste år endevendte en række forsøg, der påviste ecstasys farlighed:
"Eksperimenterne er så uigenkaldeligt fyldte med fejl, at det videnskabelige miljø risikerer at miste al sin troværdighed, hvis vi bliver ved med at lade dem påvirke den officielle politik."
New Scientist havde kigget nærmere på nogle af de undersøgelser, der havde påvist, hvor farligt ecstasy egentlig er for hjernen. Undersøgelser, der allerede havde fundet vej til avisernes spisesedler. New Scientists resultat var chokerende. Alle undersøgelserne var dårligt udført, nogle af dem beviste i grunden ingenting, og andre kunne tolkes på mange forskellige måder. Sagt med andre ord: Det skrækscenarie, som pressen har pisket op om ecstasy, ved ingen om er korrekt.

For tidligt at konkludere noget
Virkeligheden er sjældent sort-hvid, slet ikke når det kommer til et så kompliceret stof som ecstasy. Et stof der - for at gøre os alle endnu mere forvirrede - nu også er blevet godkendt til forsøg, som skal afhjælpe traumer hos for eksempel krigsveteraner.
Mads Uffe Petersen fra Dansk Center for Rusmiddelsforskning kender godt debatten om ecstasys farlighed. Og han giver delvis kritikerne i debatten ret:
- Det kan godt være, at forskere indimellem er for hurtige på aftrækkeren. Men medierne vil jo også gerne have historier at skrive om.
Samtidig slår Mads Uffe Petersen fast, at det er for tidligt at konkludere noget om ecstasy.

Ecstasy giver
huller i hjernen...

En undersøgelse fra 1998 påviste, at ecstasy skaber "huller" i brugernes hjerner, og at brugere har langt færre seretonin-hjerneceller end normale mennesker. Seretonin regulerer vores humør.
For nyligt, lang tid efter at avisernes spisesedler tog nyheden op, viste det sig, at forskellige mennesker reagerer forskelligt på sådanne tests, uden at det skyldes brug af ecstasy.
- Der er ingen huller i ecstasybrugeres hjerner, fastslår Dr. Stephen Kish, neuropatolog ved Center for Addiction and Health i Toronto.
- Og hvis nogen vil have et direkte svar på, om ecstasy forårsager hjerneskader, er det umuligt at få fra disse undersøgelser.
Andre forskere har siden forsøgt at kopiere forsøget, men de kom frem til andre resultater.
- Vi kan hverken stille os frem og sige, at det er farligt eller ufarligt. Det er jo et meget komplekst emne, som vi ikke er færdige med at forske i.

Svært at forske i
Selvom forskerne ved hvordan ecstasy virker, kender de endnu ikke langtidsvirkningerne. For at fastslå om ecstasy for eksempel ødelægger hjernen på længere sigt, kræver det, at de tager mange forskellige ecstasybrugeres hjerner og bogstaveligt talt lægger dem under et mikroskop. Det er selvfølgelig lidt svært, da de færreste brugere er døde. Så i mangel af bedre bruger forskerne dyr. Og det er problematisk.
- Man skal altid være forsigtig med at overføre resultater direkte. Dyr og mennesker kan have forskellige måder at blive påvirket af lægemidler på, siger Mikael Begtrup fra den Danske Farmaceuthøjskole.
For eksempel kan selv små doser af stoffet Theobromin dræbe en hund, mens mennesker ikke har nogen problemer med det. Ellers ville vi dø, når vi spiste chokolade.

Forskellige resultater
Videnskabelig forskning kan som alt andet manipuleres, og en undersøgelse, der ser opsigtsvækkende ud, når den ses på forsiden af en dansk formiddagsavis, behøver ikke at betyde noget videre.

Ecstasy giver Parkinsons...

Parkinsons er en ubehagelig og uhelbredelig sygdom, hvor ofrets motorik og taleevner langsomt nedbrydes. I efteråret blev det under store overskrifter offentliggjort, at brug af ecstasy måske kan føre til Parkinsons.
I virkeligheden handler det om, at forskerne fandt forandringer i hjernen hos aber, der havde fået ecstasy. Forandringer, der godt kunne minde om dem, som Parkinsons medfører. Det hører med til historien, at 20 procent af de arme aber døde af den dosis ecstasy de fik. Eftersom 20 procent af ecstasys brugere ikke falder døde om, når de går i byen, kan man nok godt konkludere, at den dose aberne fik var noget højere end normalt, eller at aber reagerer anderledes på stoffet end mennesker.
- Hvis stoffet, brugt i store mængder, var ansvarligt for tidlige udbrud af Parkinsons, ville vi nok have set beviser på det langt tidligere, mener Adrian Williams, neurolog ved Universitetet i Birmingham.
For at gøre affæren endnu mere mystisk har det nu vist sig, at ecstasy kan have noget nær mirakuløs effekt på Parkinsons-patienter, og den uventede bivirkning ved stoffet bliver nu undersøgt nærmere.

Men hvad hvis forskerne giver 20 aber ecstasy, slår dem ihjel og finder forandringer i deres hjerner? Olaf Paulson, institutleder for Rigshospitalets Neurologiske forskningafdeling, påpeger, at det er mere kompliceret end som så.
- Hvis jeg finder forandringer i celler, så er det dét. Men så er det vigtige spørgsmål: Hvad hvis forsøgsdyrene havde overlevet? Bliver cellerne normale igen efter noget tid, eller forsvinder de?
Der er altså mange måder at lave den samme undersøgelse på, og de kan sagtens føre til forskellige resultater.

Forsøg kan påvirkes
Videnskabelig forskning koster tid og penge, især det sidste, og i den forbindelse er det nærliggende at spørge om, hvor pengene kommer fra.
Medicinalvirksomheder, der lancerer et nyt medikament, bruger gerne millioner af kroner på at bevise, at det er ufarligt, men med et stof som ecstasy er det straks vanskeligere at finde penge at forske for. Ingen medicinalfirmaer har lyst til at bruge penge på at bevise, at ecstasy er farligt ? eller ufarligt. Det kan de nemlig ikke tjene penge på.
De undersøgelser, der bliver lavet, er som regel finansieret af sundhedsmyndigheder, og i modsætning til medicinal-firmaerne har de som regel en klar interesse i at bevise stoffets farlighed.
Mads Uffe Petersen kan sagtens se problematikken:
- Det kan godt være, at politikerne ikke ville være så rundhåndede med penge, hvis undersøgelserne ikke påviste, at ecstasy er farligt. Det er en svær balancegang for en forsker, og selvom jeg ikke tror, at forskerne kommer med urigtige resultater, så kan du som forsker godt påvirke forsøg i en bestemt retning, siger Mads Uffe Petersen.
Interesserne bliver blandet sammen. En forsker ser hellere sit navn øverst på en banebrydende artikel, der beviser, hvor farligt ecstasy er, end øverst på en artikel, der konkluderer, at man ikke kan konkludere noget endnu.
Og det videnskabelige tidskrift trykker hellere en artikel, der tilsyneladende endeligt afslutter debatten, end en artikel, der opfordrer til at slå koldt vand i blodet. Kan man altid stole på, hvad man læser?
- Som forsker burde du jo være objektiv. Men jeg ville da være ualmindeligt blåøjet, hvis jeg sagde, at det altid er tilfældet, siger Mads Uffe Petersen.

Debatten kører videre
Siden brugen af ecstasy eksploderede i USA i slutningen af 1990erne har de amerikanske sundhedsmyndigheder postet millioner af dollars i undersøgelser, der burde bevise ecstasys farlighed. Tilsyneladende uden held.
Debatten kører videre blandt eksperterne, men de første brugere af stoffet er ved at nærme sig de 50 år, og endnu er der ingen epidemier af Parkinsons, eller hvad der ellers er blevet påstået.
Det beviser ikke, at ecstasy er ufarligt. For ingen ved, om stoffet er farligt eller ufarligt. Selvom aviserne skriver det.



Sjusk eller heksejagt?

Chili spørger journalisterne bag artiklerne.

Ekstra Bladet fortryder intet

Kampagnen "Stop Ecstasy" bragte ecstasy op i danskernes fælles bevidsthed. Over flere uger i sommeren 2000 blev folk, der solgte ecstasy, hængt ud med billeder i Ekstra Bladet. Avisen opsøgte provinsdiskoteker for at dokumentere udbredelsen, og Ekstra Bladet testede ecstasy-piller for deres indhold. Og det var især det sidste, avisen senere blev kritiseret for.

Ecstasy gør dig dum...

For at bevise dette testede forskere nogle ecstasy-brugeres reaktionstid og indlæringsevne, og selvom de i nogen tests har klaret sig en smule dårligere end ikke-brugere, har deres resultater ligget inden for det gennemsnitlige. Mærkeligt nok har brugerne i tests, der har med visualisering at gøre, dog klaret sig bedre end forsøgspersoner, der aldrig har taget ecstasy.
Dr. Stephen Parrott, psykolog ved East Londons universitet, stod bag et af de første forsøg af denne type i 1998, og ifølge ham er det en slet skjult hemmelighed, at undersøgelser, der ikke finder problemer hos ecstasybrugere, kan have problemer med at blive offentliggjort.
- De videnskabelige tidskrifter er meget konservative, siger han.
"- Alt tyder på, at bagmændene vil gøre de unge fysisk afhængige med heroin og morfin", påstod Ekstra Bladet. For på nær to piller indeholdt det testede ecstasy enten heroin eller morfin.
Testen blev lavet af dr. Ade Ojeniyi, der ud over at være en varm fortaler for healing, ifølge Ekstra Bladet også er misbrugsekspert. Da sundhedsmyndighederne og politiet senere kritiserede artiklen, var det blandt andet dr. Ojeniyi's analysemetoder, de fandt suspekte. Ud over det faktum at ingen andre tests siden gav det samme overraskende resultat.
Ekstra Bladets Kenan Seeberg var med til at skrive den omdiskuterede artikel og stod derudover også bag en række artikler i "Stop Ecstasy"-kampagnen.
- Den test I lavede tilbage i år 2000, hvor I fandt heroin og morfin i pillerne, viste sig ikke at holde. Kunne I ikke have sagt jer selv, at der var noget galt?
- Sundhedsmyndighederne påstod, at den ikke holdt, men de havde aldrig selv testet piller før. Jeg fik et mindre antal analyseret i 1996, hvor resultatet var det samme.
- Men du mener den dag i dag, at dine resultater fra dengang holdt?
- Jeg er helt sikker på, at de er rigtige. Politisk set havde man åbenbart en interesse i at undertrykke undersøgelsen.
- Hvorfor?
- Jeg tror, at det skyldtes meget skeptiske og kritiske ledere i Ekstra Bladet om politiets indsats mod ecstasy. Jeg tror, at det skyldtes, at de var klar over, at de var for sent ude, de vidste godt, at de ikke kunne gøre noget ved det.
- Både brugere og forskere, jeg har talt med, mener, at det er en vandrehistorie, at der er heroin i ecstasy. Både på grund af prisen på stoffet og fordi man ikke behøver at tilsætte det. Brugerne kommer jo alligevel igen. Udenlandske tests, Chili har set, påviser heller ikke heroin.
- Den test blev udført af Glostrup Amtslaboratorium, så det burde du næsten snakke med dem om. Jeg er overbevist om, at den er korrekt.
- Skræmmer man ikke folk væk fra information om narkotika ved at køre den slags kampagner, som I kørte?
- Det kan da godt være, det kan jeg ikke sige. Men der har aldrig nogensinde i Ekstra Bladets historie været en så positiv reaktion, som da vi kørte kampagnen. Vi modtog mange hundrede mails og breve.
- Men de resultater, som I bragte, er jo ikke set siden?
- Der bliver ikke testet på det.
- Jo, siden er Sundhedsstyrelsen begyndt at teste pillerne hvert halve år for indholdsstoffer uden at have fundet noget lignende?
- Det ved jeg ikke noget om, siger Ekstra Bladets Kenan Seeberg, der altså afviser, at han var med til at piske en usaglig panikstemning op om ecstasy.




Berlingske indrømmer fejl

I september 2002 kunne Berlingske Tidendes læsere under overskriften "Ecstasy forbindes med Parkinson" læse om en amerikansk undersøgelse, der mente at påvise, at "ecstasy-misbrugere kan udvikle symptomer, der svarer til dem, man får, når man lider af Parkinson."

Der er heroin i ecstasy...

I sommeren 2000 i forbindelse med "Stop Ecstasy"-kampagnen testede Ekstra Bladet en række piller, og Dr. Ade Ojeniyi slog fast, at der var heroin i så godt som alle sammen. Dr. Ojeniyi er også kendt fra en anden undersøgelse, hvor han påviste healingens lyksaligheder. Han brugte tvivlsomme analysemetoder, som ikke bruges andre steder, og Sundhedstyrelsens egne undersøgelser kunne ikke komme frem til samme resultat.
At der skulle findes heroin i ecstasy er umiddelbart ikke sandsynligt, da heroin er mange gange dyrere end ecstasy og desuden ikke optages godt nok igennem munden, til at en enkelt pille skulle give noget resultat. Skulle en ecstasybruger indtage nok "E-piller" til at blive hooked på heroin, ville abstinenserne sandsynligvis blive forvekslet med influenza. Dr. Ade Ojeniyi arbejder ikke længere ved Farmakologisk Laboratorium.

Undersøgelsen blev med det samme kritiseret af andre forskere i blandt andet engelske medier, men hos Berlingske Tidende fandt de ingen grund til at løfte telefonrøret og tjekke historien.
Ansvarshavende chefredaktør Niels Lunde var indlandsredaktør, da artiklen blev trykt.
- Ser Berlingske Tidende det som sin pligt at skræmme unge væk fra at bruge stoffer?
- Vi har en kritisk indgang til stoffet, selvfølgelig, men det er ikke vores opgave at lede folk i en bestemt retning.
- Men har I den holdning, at det er en dårlig idé, at folk tager ecstasy"
- Ja, som avis synes vi, at det er en dårlig idé.
- I september bragte I en historie om, at ecstasy kan føre til Parkinsons. Den forsker, der stod bag undersøgelsen, er tidligere blevet kritiseret for at fremme den førte sundhedspolitik med sin forskning. Og der er en del andre forskere, der mener, at denne her undersøgelse i virkeligheden ikke påviser noget som helst.
- Hvis der er lavet fejl, er det selvfølgelig ikke acceptabelt. Så vil vi rette det.
- Det virker, som om I ikke har kigget kritisk på den undersøgelse.
- Det er korrekt.
- Nogle få uger senere kom det jo frem, at ecstasy måske ligefrem kan være gavnligt for Parkinsons-patienter. Var det så ikke lidt af en brøler, I lavede?
- Nej, det mener jeg ikke, siger daværende indlandsredaktør Niels Lunde. Han indrømmer altså, at Berlingske Tidende tilsyneladende viderebragte en usaglig undersøgelse. Selvom han ikke vil kalde det en brøler.