Thumbs up for en god klumme, hun rammer det rigtig godt, bare synd at hun er henvist til side 35. Lad os få forsidehistorier med samme gode indhold
Fra
MetroXpress's klumme Ordet d. 23. februar 2007Af Sakena AliI alle kulturer gennem alle tider - fra før vores tidsregning til i dag - over hele jorden har mennesker festet eller fejret højtider.
Mennesket har indtaget rusmidler og prøvet at nå ud over sin forstand, ind i verdner, der bragte dem i kontakt med andre tilstande end det ædru. I dagens Danmark, ja i hele den vestlige verden, har man fået et nyt bål med nye hekse, der bilver brændt. Det er alle de mennesker, der ikke er som normen af den vestlige verden. En del af de mennesker er dem, der indtager andre rusmidler end alkohol, tv, smøger og koffein.
Det er lykkedes den vestlige verden med en hyklerisk moralsk pegefinger, at ulovliggøre alle andre kulturers rusmidler. Man har gjort det uden, at det var videnskabeligt funderet, men med underlige argumenter, så som at cannabis gør folk aggressive, hvilket er en decideret lægevidenskabelig løgn. Jeg har til dato endnu ikke læst noget, der medicinsk eller juridisk argumenterende for at cannabis skal være ulovligt, når alkohol er lovligt, tværtimod. Jeg har heller ikke hørt, hvorfor svampe, der gror i naturen, er ulovlige, når nu der er langt flere afhængighedsskabende stoffer som psykofarmaka, nikotin og koffein. Autoriteterne mister deres troværdighed, især de unge bliver mere og mere ligeglade.
Narkotikaen er som med prostitutionen vor tids heksejagt. Man bliver i dag ikke brændt på bålet, man bliver i stedet frihedsberøvet. Frihedsberøvet retten til selv at bestemme over sin egen krop som et myndigt menneske. Frihedsberøvet igennem en straf, endnu mere end hvis man frihedsberøvede et andet menneske med vold. Strafferammerne for besiddelse af narkotika er så høje, at voldsforbrydere slipper med lavere straffe.
Tænk at et frit demokratisk land ikke tillader sine borgere retten over egen krop.
Hvorfor er det sådan? Hvordan kan vi gøre det bedre? For pusherne? For narkomanerne? For luderne? Alfonserne? De teenagere, der tager stoffer overalt i hele landet - fra Salling til Øregård? Gennem forbud og højere straffe? "Så kan de lære det!" har jeg hørt justitsminister Lene Espersen (K) bruge som argument for hårde straffe for narkotikabesiddelse.
Lære hvad? At autoriteter er utroværdige?Nu vil jeg bryde loven, det er fredag, og der skal ryges
