LSD er basisk, men udover det så Malkavian for prez! TV2 har vist lånt sensationen fra JydskeVestkysten, i hvert fald havde de en artikel på forsiden og et par stykker mer i 1. sektion i torsdags (svjh) om at unge puttede LSD i øjnene, desuden kunne man læse at et trip varer 10-20 timer, badtrips endnu længere.

Jeg fandt den ene på jv.dk, de andre mener de tilsyneladende er penge værd.
Unge putter narko i øjenene Lsd kan blandt andet fås i frimærkeagtige ark med små symboler eller psykedeliske tegn på.
Af Sanne Helene Højbjerg
Claes Holtzmann Senger
vilde eksperimenter:
I jagten på vilde oplevelser med narkotika, er unge villige til at tage drastiske metoder i brug.
En lille gruppe risikovillige unge indtager således det kemiske stof lsd gennem øjnene, fortæller forskellige kilder i narkomiljøet uafhængigt af hinanden til JydskeVestkysten.
– Der er rigtig mange, jeg kender, der har gjort det. De fleste tager det i munden, og dem, der putter det i øjnene, er typisk de der festnarkomaner, der ikke kan få nok, siger den 25-årige »Bo«, der ønsker at være anonym.
Formålet er at opnå en kraftigere virkning, men den teori er noget vrøvl, mener Misbrugskonsulent og overlæge ved Hvidovre Hospital Henrik Rindom.
– Det er jo fuldstændig grotesk, for de kan lige så godt drikke det eller spise det. Det bliver nemlig ikke ødelagt af mavesyren, siger han.
Henrik Rindom kender ikke selv til eksempler på unge, der har indtaget narkotika via øjnene, men advarer mod at indtage stoffet i det hele taget og påpeger, at der er ekstra risici forbundet med at indtage det via øjnene.
– De er så ufatteligt følsomme over for al påvirkning, så det er fuldstændig skudt i hovedet. Det har ikke nogen som helst bund i nogen virkelighed, der er værd at snakke om, siger Henrik Rindom.
Ole Schack, der er forebyggelseskonsulent i sundhedsforvaltningen i Tønder Kommune og tidligere ansat på Misbrugscenter Sønderjylland, kender heller ikke til unge, der indtager lsd via øjnene, men genkender de unges risikovillighed.
– Det er ekstreme typer, der går til grænsen og går efter ekstreme rusoplevelser. De vil gerne prale lidt med det. Det er unge, der er med på hvad som helst og gerne vil overgå kammeraterne og som gerne vil have prøvet noget andet end dem, siger Ole Schack.
FaktaLsd
Lsd er en forkortelse for det kemisk fremstillede stof lyserg-syre-diethylamid. Stoffet giver en rus i 10 til 20 timer med en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning.
Lsd kan give såkaldte »bad trips«, der kan vare endnu længere og hvor rusen giver en mareridtstilstand, som er domineret af angst.
Lsd kan desuden medføre forvirring, panik, aggression og psykotiske tilstande. Ulykker er en stor risiko, fordi brugerens virkelighedsopfattelse forvrænges.
Kilde: stofinfo.sst.dk
Metode
JydskeVestkysten har fået forklaret i detaljer, hvordan unge indtager lsd gennem øjnene, men ønsker ikke at give en brugsanvisning på den farlige metode.
Det er jo fuldstændig grotesk, for de kan lige så godt drikke det eller spise det. Henrik Rindom, overlæge ved Hvidovre Hospital
http://www.jv.dk/artikel/399209