Citat:
Scientists in Australia used magnetic resonance imaging (MRI) equipment to test 15 volunteers who admitted to smoking more than five 'joints' a day for over 10 years.
Relativt lille antal personer, de har testet. Gad nok vide om deres resultater var statistisk signifikante og med hvilken styrke og hvilken spredning. Når man har så små samples kan det være svært at udelukke tilfældighed.
Citat:
They also discovered that the amygdala, which has a part in controlling fear and aggression, was seven per cent smaller in the drug-takers.
Studier af depressive og angste mennesker har, såvidt jeg husker, vist at disse mennesker har en FORSTØRRET amygdala. Altså agerer amygdala "bekymringskogle" for disse personer, og det anses generelt for at være dårligt at have en sådan forstørret amygdala.
Man kan så diskutere om folk bekymrer sig meget, fordi de har en stor amygdala, eller om alle deres bekymringer udvikler en stor amygdala hos dem over årene.
For hashrygerne er den kausale pil også ukendt. Måske sker der en basal rekruttering af mennesker med små amygdalaer, da disse mennesker måske ikke så let får noia på hashen? Måske er det vitterligt hashens skyld (men er det så noget dårligt?)? Vi aner det ikke.
Citat:
The users also performed worse in verbal memory tests and were more likely to have symptoms of schizophrenia and mania.
At storrygende hashere performer dårligere på denne type kognitive tests er gamle nyheder. Det ved man allerede, og man ved også at deres kognitive evner vender tilbage til normalen efter en måneds rygestop. Se Peter Eges
Enkelt er det jo ikke.
Korrelationen mellem skizofreni/psykotiske tilstande er ligeledes kendt. Der er bare meget, der taler imod at hashen skulle forårsage disse lidelser. Den seneste, bedste undersøgelse påvist en marginal forøgelse på 0,002 (0,2%) i sandsynligheden for at få skizofreni pga. hash (Stanley Zammit artiklen). Populationen i Danmark har f.eks. en sandsynlighed på 0,5% for at redde sig skizofreni, og den bliver øget med 41% (relative procenter) til 0,7% for den hashrygende population i forhold til gennemsnittet.
Men som bl.a. Peter Ege påpeger, så er forekomsten af skizofreni stabil både før og efter cannabis var upopulært hhv. populært. Forekomsten af skizofreni varierer ikke i takt med nationernes udbredelse af hashrygning. (Forskere som Zammit undskylder naturligvis den slags resultater - med én linie!)