Psychedelia.dk

Gennem den seneste tid er debatten om fri hash igen blusset op i de danske medier.

Det skyldes ikke mindst et nyligt forslag fra Københavns Borgerrepræsentation, der ønsker at indføre en forsøgsordning med fri hash i København.

I den forbindelse vil jeg gerne rette fokus mod, hvad jeg mener er et stærkt moralsk argument for en lovliggørelse af hash, som ofte bliver overset i den offentlige debat.

Dette argument tager udgangspunkt i den nydelse som mange mennesker utvivlsomt oplever ved at bruge hash. Nydelse er nemlig et væsentligt moralsk gode.

Man hører ofte om sundhed, frihed og kriminalitet, når det gælder debatten om fri hash, men man skal ikke glemme, at nydelse er en vigtig del af et godt liv.

LÆS OGSÅ Københavns Kommune fremsætter forslag om fri hash

På denne baggrund kan man altså argumentere for, at der er (mindst én) god grund til at lovliggøre hash.

Men hvilke grunde kan man give på den anden side? Hvad taler for at opretholde det nuværende forbud?

For mig at se er der tre mulige grunde, der alle hviler på den (tvivlsomme) antagelse, at forbruget af hash ville stige med en lovliggørelse.

For det første er der sundhedsaspektet.
Hashrygning medfører nemlig blandt andet risiko for lungekræft og kronisk bronkitis. Derudover tyder undersøgelser på, at hash i nogle tilfælde kan udløse en psykose, hvilket kan føre til skizofreni.

Der er dog to problemer med denne grund.

Det er ikke klart, hvorfor noget bør være ulovligt, bare fordi det er sundhedsskadeligt. Der er mange ting, der er sundhedsskadelige, som det umiddelbart ville være forkert at kriminalisere – eksempelvis ekstremsport
For det første er det ikke klart hvorfor noget bør være ulovligt, bare fordi det er sundhedsskadeligt. Der er mange ting, der er sundhedsskadelige, som det umiddelbart ville være forkert at kriminalisere – eksempelvis ekstremsport.

For det andet er det ikke klart, at hash er så sundhedsskadeligt endda.

BORGERLIGE POLITIKERE Det vil være en katastrofe at legalisere hash

De fleste sundhedsmæssige problemer ved hash bunder nemlig i, at hash som regel ryges sammen med tobak. Hvis man eksempelvis spiser hashen i stedet, er det langt mindre (fysisk) sundhedsskadeligt.

Det er heller ikke klart, at en lovliggørelse vil medføre flere hashrelaterede psykoser.

Undersøgelser tyder nemlig på, at hashrelaterede psykoser hænger sammen med nogle bestemte typer af hash, på grund af deres særlige sammensætning af aktive stoffer.

En lovliggørelse (og dermed regulering) kunne derfor muligvis ligefrem medføre færre hashrelaterede psykoser.

En anden mulig grund til at opretholde et forbud kunne være det faktum, at hash er afhængighedsskabende. Det er umiddelbart indlysende for de fleste, at afhængighed er et problem.
Når man bliver afhængig af noget, mister man nemlig noget af styringen over ens liv.

POLITIKEN MENER Fri hash er forsøget værd

Der er dog to væsentlige problemer med denne grund. For det første kan man blive afhængig af alt, der er forbundet med nydelse – sex, computerspil, motion, sukker etc. Det er nok de færreste, der vil mene, at der er god grund til at forbyde disse ting.

For det andet tager et forbud mod hash jo også noget af styringen over folks liv fra dem. Hvis det er et problem i forbindelse med afhængighed, er det naturligvis også et problem i forbindelse med et forbud.

En tredje grund til at opretholde et forbud kunne være det faktum, at brugen af hash har en del økonomiske og sociale omkostninger.
Økonomisk set koster det nemlig rigtig mange ressourcer at bekæmpe brugen af hash (op mod 55 mio. kroner om året siden 2004) – disse ressourcer kunne selvfølgelig anvendes anderledes
Det gælder både for den enkelte borger såvel som for resten af samfundet. Eksempelvis bliver man uproduktiv af et stort forbrug af hash, og man risikerer at blive socialt isoleret.

Det er dog ikke klart, at disse omkostninger kan måle sig med de omkostninger, der er forbundet med opretholdelsen af et forbud – hverken økonomisk eller socialt.

Økonomisk set koster det nemlig rigtig mange ressourcer at bekæmpe brugen af hash (op mod 55 mio. kroner om året siden 2004) – disse ressourcer kunne selvfølgelig anvendes anderledes.

Eksempelvis kunne nogle af disse midler med fordel anvendes på behandling af misbrugere.

Desuden betyder forbuddet, at der går mange skatte- og afgiftskroner tabt til det illegale marked – i København bliver der eksempelvis omsat for op mod en milliard kroner om året.

Socialt set er der også mange omkostninger forbundet med et forbud.

Et forbud betyder nemlig, at mange mennesker kommer (unødigt) i kontakt med både retssystemet og kriminelle miljøer.

Derudover kan en plettet straffeattest (eller et fængselsophold) gøre det svært at finde et arbejde. På den måde kan et forbud også medvirke til social isolation – eller måske ligefrem til, at folk slår ind på en kriminel løbebane.

RASMUS JARLOV Legalisering af hash er en meget dårlig idé

På baggrund af ovenstående er der altså ikke umiddelbart nogle overbevisende grunde til at opretholde et forbud. På den anden side kan der som sagt gives et stærkt argument for en lovliggørelse.

Derudover forekommer der også at være god grund til, at samfundet generelt bør forholde sig neutralt til, hvordan folk finder nydelse i tilværelsen – så længe folks nydelser ikke går (betydeligt) ud over andre.

Der kommer nemlig sjældent noget godt ud af at tvinge folk til at tilpasse sig en bestemt opfattelse af hvilke former for nydelse, der er gode og dårlige.

Lad os derfor få hævet det forbud snarest. Vi kunne eventuelt starte med at indføre den forsøgsordning som Københavns Borgerrepræsentation har foreslået.
RUNE KLINGENBERG