Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 maj 2020 17:28


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 28 feb 2020 09:07 
Online
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 1861
Heroin-epidemi truer ferieparadis

25. feb. 2020, 16:15
Opd. 28. feb. 2020, 07:23
Del på Facebook
Del på Twitter
Del på e-mail
Graham Moustache er en af Seychellernes mange heroinmisbrugere. Han er nu i et afvænningsprogram, hvor misbrugerne får tilbudt metadon. Han har været clean i et år. Yasuyoshi Chiba / Ritzau Scanpix
Graham Moustache er en af Seychellernes mange heroinmisbrugere. Han er nu i et afvænningsprogram, hvor misbrugerne får tilbudt metadon. Han har været clean i et år. Foto: Yasuyoshi Chiba / Ritzau Scanpix
Billede af Ole Vestergaard
Ole Vestergaard
Korrespondent i Nairobi
Det populære turistmål har en bagside. Omkring hver tiende arbejdsduelige mand eller kvinde er afhængig af heroin.
I en gade langt fra de kridhvide strande, det azurblå hav og de femstjernede hoteller står folk i kø for at få deres dosis af metadon, som er en substitut for heroin, der bruges til afvænning. De er en del af de mange misbrugere, som turisterne aldrig ser.
Den 29-årige Graham Moustache er far til to børn. Han fortæller om, hvordan billig og let tilgængelig heroin ødelagde hele hans familie.
- Jeg har fire brødre og to søstre. Vi har alle været afhængige af heroin på et eller andet tidspunkt. Sommetider havde jeg ikke nok at spise, og jeg måtte vælge mellem mad og heroin. Jeg valgte heroinen, siger han til AFP.
Det kom helt bag på myndighederne
Myndighederne siger, at Seychellerne kæmper med bekæmpelse af et misbrug, der er det højeste i verden – på linje med Afghanistan, der er et af de lande, hvor heroinen kommer fra. Så mens det måske er forståeligt for Afghanistans vedkommende, er det mere uklart, hvorfor Seychellerne ligger så højt på listen.

Mellem 5000 og 6000 af landets indbyggere er heroinmisbrugere. Det lyder måske ikke af så mange, men når der kun bor 95.000 indbyggere, er tallet skræmmende højt.
Tallene stammer fra APDAR, der er en institution, der arbejder med forebyggelse og rehabilitering i Seychellerne.
Det er flere internationale medier, der bringer historien om, at udviklingen er kommet bag på regeringen, og at den nu forsøger at gøre noget ved det.
På verdensplan er 0,4 procent af befolkningen afhængig af heroin og lignende stoffer, viser en rapport fra FN.
Udviklingen i Seychellerne har fundet sted over de seneste ti år. Det er både unge og gamle, der er afhængige, og misbruget går på tværs af klasser.
Sådan kender turister Seychellerne - med fantastiske strande og et varmt hav. Men der er en bagside. Seychellerne har det højeste heroinmisbrug i verden på højde med Afghanistan.
Sådan kender turister Seychellerne - med fantastiske strande og et varmt hav. Men der er en bagside. Seychellerne har det højeste heroinmisbrug i verden på højde med Afghanistan. Foto: Yasuyoshi Chiba / Ritzau Scanpix
Heroin er for billigt og for nemt at fat i
Årsagen til det store misbrug i Seychellerne skal blandt andet findes i nye smuglerruter gennem Østafrika, grænser, der ikke er mulige at overvåge, da Seychellerne består af 115 øer og en forholdsvis stor købekraft blandt befolkningen på øerne i forhold til de fleste afrikanske lande.
Verdensbanken vurderer Seychellerne til at være det eneste højindkomstland i Afrika, hvilket skyldes en kæmpe turistindustri. Alligevel lever 40 procent af befolkningen i en eller anden grad af fattigdom. Men de er ikke så fattige, at de ikke har råd til stoffer.
Eksplosionen i antallet af heroinmisbrugere har fået regeringen til at erklære landet i sundhedsmæssig undtagelsestilstand. Man har erkendt, at man har reageret for sent.
Nu er der hældt millioner i programmer, der skal vende udviklingen med forebyggelse og rehabilitering. Men det er svært, for samtidig sænker forhandlerne prisen på heroin. Noelle Gonthier fra hjælpeorganisationen CARE siger, at der især skal sættes ind overfor børn.
- Sommetider kan vi se børn fra misbrugerfamilier helt ned i fire-fem årsalderen sidde og lege, at de tager heroin. Udfordringen for os er at få dem til at forstå, at hvad de anser for at være normalt, ikke er normalt overhovedet, siger hun.
Misbrug ses som en kronisk sygdom
Myndighedernes tilgang til problemet er langt fra andre landes war-on-drugs, hvor misbrugerne bliver kriminaliseret. De bruger et program, som ser misbruget som en kronisk sygdom, der skal behandles.
Noget tyder på, at bøtten er ved at blive vendt. 68 procent af dem, der har været med i programmet, er endt med at blive stoffri.
Graham Moustache fra metadonkøen siger, at han har været clean i et år nu.
- Jeg har fået arbejde som fisker, og jeg kan se mine to børn.
En anden misbruger, Gisele Moumou, siger, at metadonen har hjulpet hende meget, men at det er svært helt at droppe heroinen.
En tredje: - Vi er en lille ø midt i havet. Hvad skal vi ellers lave?
Stoffer flyder i Afrika
Stoffer er i det hele taget udbredte i Afrika. Partystoffer som kokain og ecstasy er nemt at få fat i i de store byer, hvor en mellemklasse med lidt økonomisk overskud er skudt op i de seneste år. Afrikanske natklubber lader ikke vestlige meget tilbage på det område.
Men samtidig med at mellemklassen vokser, vokser den store underklasse endnu hurtigere med flere fattige til følge, fordi de får for mange børn, hvilket er Afrikas allerstørste problem.
Alt fra den mildt euforiserende khat over marihuana til mere hårdtslående rusmidler er nemme at få fat i.
Elendigheden er udbredt mange steder – også blandt børn, der som regel ingen penge har. Derfor er det udbredt mange steder at se gadebørn, der forsøger at fjerne fornemmelsen af sult eller nedtrykthed ved at sniffe lim, der nok er det billigste rusmiddel på markedet.


https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-02-2 ... ychellerne

Og den første tanke jeg får er at det ku være fedt og flytte der til - gamle narkoman!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 feb 2020 16:25 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 feb 2020 00:02
Indlæg: 27
"Og den første tanke jeg får er at det ku være fedt og flytte der til" Epic kommentar.

Sagde nej til kvali coke i går. Weird følelse bagefter. :eyes:

_________________
I bought a AK-47 to the weekend


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 mar 2020 13:08 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 10 dec 2019 14:55
Indlæg: 25
Interessant. Det slog mig ikke som så voldsomt et problem da jeg var der. Jeg mødte en enkelt ret udsat depressantmisbruger, der bad mig om penge. Jeg sagde høfligt nej, og så takkede han mig for min venlighed, gav mig et fist-bump og vi ønskede hinanden held og lykke. Meget sober og positiv interaktion.

_________________
ओं मणिपद्मे हूं . ओं मणिपद्मे हूं . ओं मणिपद्मे हूं . ओं मणिपद्मे हूं . ओं मणिपद्मे हूं . ओं मणिपद्मे हूं . ओं मणिपद्मे हूं


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team