Offset skrev:
JEL skrev:
Når folk dør af forurenet narko feks, så har regeringerne der forbyder adgangen til ren narko et klart med-ansvar. Man ka' ikke bestemme over folk og så samtidig ikke ha' et ansvar. Man er kun ansvars-løs hvis man intet bestemmer.
Jeg synes selv at det argument er lidt tyndt.
Den der bestemmer over en anden har vel automatisk et ansvar?
Hvis jeg nægter dig muligheden for at træffe et frit valg, hvis jeg begrænser dine valg-muligheder, så har jeg vel også et ansvar for at du ikke længere ka' vælge hvad du vil?
Hvis jeg nægter dig at ku' vælge rent drikke-vand, og si'r du kun må vælge mellem kloak-vand eller spilde-vand, har jeg så ikke et ansvar for hvis du kommer til skade?
Eller mener du at det er dig selv der har ansvaret helt alene fordi du så bare ka' la' være med at drikke vand, selvom du egentlig gerne vil?
Hvis du synes vand er et dårligt eksempel, så prøv at indsæt noget du selv bruger til daglig og som du holder af.
Du går sikkert i bad feks, så forestil dig feks at du ikke længere selv må vælge hvor tit du går i bad, men at jeg tvinger dig til at vælge mellem 1 gang om ugen eller 1 gang om måneden.
Synes du så stadig jeg intet ansvar har for at du dermed sikkert får oplevelsen af en dårligere livs-kvalitet?
Og ville du ikke blive sur hvis jeg nægtede dig at ku' vælge at gå i bad så ofte som du ville?
Hvis jeg tog den valg-mulighed fra dig, ville du så bare synes det var iorden og at jeg var helt ansvars-fri?
At TAGE andre's valg-muligheder er at INDGRIBE i deres personlige frihed, og så snart man griber ind i et andet menneske's liv, så mener jeg man påta'r sig et ansvar.
Hvis man ikke vil ha' det ansvar, så ska' man lade være med at gribe ind i andre mennesker's liv.
Og politikere søger selv jobbet som folk der griber ind i andre's liv, der er ingen der tvinger nogen til at blive politikere. Så det er et ansvar de selv har taget på sig da de stillede op til valg.
Hvis de ville være ansvars-fri sku' de være blevet hjemme og passet sig selv.
Offset skrev:
Problemet med rygning er sjældent når det foregår udenfor. Er der nogen der ryger ved et busstoppested så flytter jeg mig bare ift. vinden. Det er sku intet problem for mig. Men når folk begynder at ryge på steder hvor man har lille til ingen mulighed for at bevæge sig, så er det et problem. Dette kan f.eks. være i et fly. Man sidder i en lukket kabine og kan ikke, eller i meget begrænset omfang, bevæge sig væk fra rygeren. At røgen vil cirkulere i flyet indtil at al luften er udskiftet, hvilket vistnok tager en time eller to IIRC, gør det bare værre. Røg er heller ikke noget en nervøs person har lyst til at opdage i et fly

. En anden ting er at én ryger vil irriterer mange personer, f.eks. i et fly. Hvad skal man så vægte? Èn person eller flere? Specielt når rygeren egentligt bare kunne have købt et nikotin-tyggegummi inden afgangen.
På offentlige steder må man selvfølgelig forhandle mellem brugerne af stederne (dvs det danske folk, i denne sammenhæng) om hvordan forholdene ska' være der. Problemet ligger i at forbuddet ikke kun gælder på offentlige steder, men også gælder på private steder. Feks må man ikke tillade rygning på sin egen bar eller café. Jeg ved ikke om man må tillade rygning i en bus, eller om den også er tvangs-underlagt et forbud.
Men problemet er klart at en flok rygere ikke må gå sammen og starte deres eget sted hvor rygning er tilladt. Og når de ikke må det, så er forbuds-loven gået for vidt. Så har den overskredet grænsen mellem privat frihed og offentlig sam-eksistens.
Hvis jeg feks drev et bus-selskab, og en flok rygere ville hyre en bus til en tur for deres klub, og jeg gerne ville stille en bus til rådighed for dem, så ska' det være muligt at lave en sådan aftale mellem dem og mig uden at staten på nogen måder griber ind og blander sig.
Det ved jeg ikke om den nuværende lov gi'r mulighed for, men den gi'r ihvertfald ikke mulighed for at jeg ka' lave en ryge-klub hvor gæster ka' gå ind lige fra gaden (da barer og restaurenter jo er underlagt forbuddet), og det er klart forkert.
Hvis jeg laver en klub, hvor der står klart og tydeligt på døren at "HER RYGES!", så folk ka' se det og dermed SELV ka' vælge om de vil gå derind eller ej, så er det ikke noget der kommer staten ved.
På den måde ka' man nemlig også gå den modsatte vej, og lave klubber hvor rygning er helt forbudt og hvor der kun kommer folk som deler netop dét synspunkt (Også her bør man selvfølgelig skilte klart på døren at "HER RYGES IKKE!" så folk ikke kommer til at gå ind et sted hvor de ikke ønsker at befinde sig)
Og dermed ville BEGGE grupper blive tilgodeset, istedet for som nu hvor kun den ene gruppe har rettigheder mens den anden bare bli'r kynisk undertrykt.
20 rygere feks, der vil ha' en fælles ryge-klub sammen, ka' ikke få det selvom der ingen anti-rygere er tilstede. Er det virkelig rimeligt?
Selvom der blandt gæsterne er 100 procent's opbakning til at der må ryges på deres sted, så tvinger staten dem alligevel til at sku' lade være. Staten TAGER valg-muligheden væk fra de folk selvom ALLE på det sted bakker op om at det ska' være iorden netop der.
Det er selvfølgelig ikke acceptabelt.
DoYouSuckCok?? skrev:
--- en masse lige-gyldig snak om personen JEL ---
Hvilket er helt irrelevant for debatten's emne. Hold dig til at gå efter bolden tak, eller start eventuelt din egen tråd med person-angreb hvis det er den slags du tørster efter.
DoYouSuckCok?? skrev:
Hvad du overser er, at nogle ting er essentielle for at samfundet kan hænge sammen. Rygning er ikke en del af den gruppe. Ja, gu forurener fly og biler, men det ville være at skyde sig selv i foden, hvis vi forbød disse. Vi kan lave vores transportmidler så miljøvenlige som mulige, men det er svært at ændre på cigeretter. Risk assement er en kunst; ud fra toksikologiske studier, lad det være sig af epidemiologisk karakter, forsøg med mus, eller andet, må man vurdere xenobiotiske stoffers skadelighed eller potentielle farer, og derefter tage stilling til, om forbud eller regulation er realistisk, hvilket afhænger af mange ting.
Essentielle ting for samfundet... det er vel en smags-sag hvad det er?
Når dovne folk feks ta'r bilen for at køre til bageren efter morgen-brød, istedet for at cykle, eller måske gå hånd i hånd sammen med kæresten, er det så en essentiel ting for samfundet?
Ikke hvis du spør' mig.
Det er klart at hvis der er 30 km til bageren, og man bor langt ude på landet, så ka' det virke fornuftigt, men i stor-byerne er der stadig mange der bruger bilen til en masse små-ture der ikke er lange nok til at bilen overhovedet ka' nå at blive varm (og kolde biler forurener som bekendt mest!)
Er rygning essentielt... igen en smags-sag. For nogen er det forskellen mellem en god vel-fungerende dag og en elendig dag med dårligt humør og Ukoncentration.
Folk der arbejder Ukoncentrerede er mindre produktive og laver flere fejl, så i visse tilfælde ka' det være direkte løn-somt at la' folk stille deres sult.
Alt ska' selvfølgelig ske i samkvem med andre, men som i snakken længere oppe, om private restaurenter blaa, så er der ingen overbevisende argumentation for at en gruppe rygere ska' tvinges til at arbejde i et røg-frit miljø hvis de egentlig helst ville ha' det anderledes.
Hvis jeg har en bar hvor jeg kun ansætter ryger-personale der foretrækker at ku' ryge i arbejds-tiden, så ska' det være min ret som arbejds-giver.
Du ka' så lave en omvendt bar hvor du kun ansætter ikke-rygere.
At tvinge alle til at arbejde efter 1 gruppe's moral er i bedste fald undertrykkelse.
Problemet er jo at man ikke tillader den enkelte arbejds-plads SELV at indrette sine forhold sådan som DE gerne vil ha' det.
Man ta'r 1 moral og si'r den via tvang ska' gælde for alle. Også for dem hvor der er 100 procent's modstand.
DoYouSuckCok?? skrev:
Rygeforbud er absolut realistisk og der er GOD grund til det. Det er der slet ingen tvivl om.
Det er jo ikke et argument.
DU synes måske der er en god grund til det, men det synes jeg måske ikke.
Så hvordan løser man den konflikt? Ved at la' hver især bestemme på sit eget område selvfølgelig.
Så ka' DU lave dit ryge-forbud på DIN bar, og jeg ka' lave min tilladelse på MIN bar.
Så ville du frit SELV ku' vælge hvordan du vil ha' det. DU får lov at bestemme.
Og jeg ville frit SELV ku' vælge hvordan jeg vil ha' det. JEG får lov at bestemme.
Så ville vi begge være glade.
Den slags kaldes kompromis, og er det modsatte af tvang.
Er du tilhænger af tvang eller af kompromis?
(Hvis du svarer tvang, så husk at tvang også ka' ramme dig)