Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Mindre narko i fængslerne
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=10220
Side 1 af 1

Forfatter:  xun [ 07 apr 2005 08:46 ]
Titel:  Mindre narko i fængslerne

Citat:
Mindre narko i fængslerne

Et øget antal kontroller i fængsler og arresthuse får flere til at opgive stoffer, melder Kriminalforsorgen


/ritzau/ - 7:13 - 7. apr. 2005


Flere indsatte i landets fængsler og arresthuse siger, at de dropper hash og narkotika. Udviklingen sker, fordi antallet af test er sat i vejret, oplyser Kriminalforsorgen.

På grund af de flere kontroller øges risikoen for at blive taget, og en afsløring kan have følelige konsekvenser: Man risikerer at miste en af de eftertragtede udgange.

Tidligere viste det sig, at 32 procent af de testede havde spor af hash, men nu er tallet dæmpet til 21 procent, og samtidig er der tilsyneladende også færre, som bruger hårde stoffer. Her er de positive prøver faldet fra 11 til syv procent, oplyser sikkerhedschef Ole Hansen i Kriminalforsorgen.

- Det er vores indtryk, at det går fremad. Vi er inde i en positiv udvikling. Vi hører beskrivelser fra indsatte, som siger, at de er holdt op med stoffer på grund af risikoen for at miste deres udgang, fortæller Ole Hansen.

I gennemsnit bliver der taget omkring 2300 prøver om måneden i landets fængsler og arresthuse. Af dem signalerer ca. 750 "positive" - 600 af dem giver udslag for, at den indsatte har røget hash, mens 150 af testene sladrer om, at personerne har taget hårde stoffer.


Kilde : http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=289094

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/