I Danmark er det forbudt at dyrke, sælge og ryge hash.
I Holland er det legalt at dyrke, sælge og ryge hash under kontrollerede former.

I Danmark er der procentvis flere som har prøvet at fyre den fede, end i Holland!
I Holland ta’r de det stille og roligt. De har vænnet sig til det, og betragter det at ryge en pind på en kaffebar, som det der her i byen svarer til ’at gå ud og få en øl’.

I Danmark er hash tilgængeligt overalt. Man køber standard, ryger eller pot i en klub eller hos en pusher, som i og med han skal beskytte en kriminel forretning, ofte har nogle grimme venner, nervøse trækninger i øjenkrogen og en savlende kamphund.
I Holland køber man tjalden på hyggelige caféer, med vidtspændende temaer fra rastafari kaffebaren med Bob Marley i højtalerne, slaskende dreadlocks, guldtænder og giga-joints, til sports coffee shoppen med fodbold på storskærm, fadøl, mænd der vædder og hepper og muligheden for at ryge en bette fe’ i halvlegen. Hashbarene - som tilbyder alt lige fra velassorterede menukort med galar og statsdyrket skunk, til bordfodbold, internet, kunst, kaffe, mad og musik - har tilført Holland et farverigt og pulserende kulturliv og en velintegreret rygerkultur.

I Danmark er hashmarkedet lovløst. Hvis en pusher sælger weed til unge under 18, tjener han flere penge.
I Holland fører politiet kontrol med hashmarkedet og unge under 18 har ikke har adgang til coffee shops. Det kræver en licens at sælge hash og rygere kan frit købe og besidde op til 5 gram tjums om dagen. Politiet har altså overblik over, hvem der sælger hvad, og hvor det foregår.

I Danmark tjener bagmænd millioner på hash-salg og regeringen bruger millioner på at forfølge dem, og os mange rygere, som fredløse.
I Holland betaler coffee shop-ejerne skat af hash-salget. Regeringen får altså både penge i kassen, mere kontrol over situationen og flere midler til oplysning om narko og afvænning af stofmisbrugere.

I Holland er politiet og politikerne glade for hashrygerne, som også er glade, og ikke skaber så meget ballade som diskoteksgæsterne og tidens alvorlige problem – kokain.
Legaliseringen har givet den sidegevinst at marihuana er blevet adskilt fra miljøerne med de hårde stoffer, som er bandlyst og betragtes som dårlig stil i coffee shop-miljøerne.
I Danmark stormer politiet Christiania, raider rygeklubber og buster en pusher hist og pist, men de løser ikke problemet – de flytter det bare lidt rundt i byen. Hashrygerne holder jo ikke op med at ryge hash?

I Danmark er løst anslået 500.000 cannabis-nydere kriminaliseret. Modstandere af fri hash messer deres monotone mantra: ”Hash fører til brug af hårde stoffer”.
I Holland viser undersøgelser, at antallet af stofmisbrugere er halveret, efter hashrygning blev legalt.

Er det underligt at vi er nogle som reagerer, provokerer, tager til Amsterdam og observerer, kommer hjem med nye idéer, som vi tror på kan fungere, hvis I afkriminaliserer befolkningen, ændrer holdningen og forsøgsvis eksperimenterer med at legalisere hash her i Danmark? Og hvorfor ikke starte på Fedtebrødet?

jeg snakker bestemt ikke om at legalisere narko - bare en køn grøn plante, med mange helbredende virkninger, som kan gro i vindueskarmen, drivhuset, baghaven, eller på markerne hvis stivnakkerne dropper kampen mod hampen, kommer op på mærkerne og frigiver tobakkerne.

I Holland ryger de videre.
I Danmark ryger vi videre.
I Europa lempes regler og love og hamp betragtes efterhånden som et rusmiddel på lige fod med humle i mange lande.

Hvis jeg skal slutte med at bevæge mig helt UD TIL KANTEN, foreslår jeg at besiddelse af mere end 5 flasker rødvin skal straffes med strenge bøder, da det umuligt kan være til eget forbrug? Så ka’ I måske lære det?