Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Søværnet vil bekæmpe narko i Caraibien(JP) https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=11266 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Hypnotika [ 21 aug 2005 00:51 ] |
Titel: | Søværnet vil bekæmpe narko i Caraibien(JP) |
Ingen kommentar, bare ren og skær copy’n’past trip...... Offentliggjort i JP, 20. august 2005 22:30 Søværnet vil bekæmpe narko i Caraibien Af MADS STENSTRUP Søværnschef foreslår, at et dansk krigsskib tilknyttes den amerikansk ledede narko-taskforce, der bekæmper sydamerikanske narkobaroner i Caraibien. Et dansk krigsskib mere eller mindre fast udstationeret i Caraibien og beskæftiget med at bekæmpe den omsiggribende narkosmugling fra Sydamerika. Det er en af visionerne, den nytiltrådte chef for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Chr. Wang, foreslår politikerne at overveje for søværnets fremtid. Søværnet modtager i disse år nye krigsskibe m.m. for op mod 10 mia. kr., og militære kilder - også i søværnet selv - mener, at der savnes opgaver til skibene, nu da det ikke længere giver mening at øve scenarier fra Den Kolde Krig med NATO-flåden. Den udlægning er Nils Chr. Wang ikke enig i. Nils Chr. Wang har selv i et tidligere job været stabschef ved NATO's stående atlanterhavsflåde og i den forbindelse oplevet den indsats, som den amerikanskledede organisation JIATF (Joint Interagency Task Force) har gjort i Caraibien for at begrænse de sydamerikanske narkobaroners udsmugling af narko, der ofte ender i Europa. »Disse skibe konfiskerer i bogstavelig forstand tonsvis af baller med råkokain. Den trafik har direkte forbindelse til dine og mine børn,« siger admiralen. Politisk betegner formanden for Folketingets forsvarsudvalg, Helge Adam Møller (K), forslaget som interessant og en overvejelse værd, hvis opgaven i øvrigt som træning er med til at forbedre søværnets evne til at løse sine hovedopgaver. Socialdemokratiets tidligere forsvarsminister, Jan Trøjborg, bider ikke på: »Jeg har svært ved at forstå, at søværnet skulle have kapacitet til den slags. I modsætning til, hvad jeg troede, må søværnet have for få opgaver at løse, hvis der er tid til den slags, når det samtidig skal stå klar med et beredskab til at løse uforudsete situationer.« mads.stenstrup@jp.dk indblik, side 11 http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3214660/ |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |