Psychedelia.dk

Ecstasy skal afprøves på kræftpatienter
Politiken 16 januar 2005, 4 . sektion side 3
--------------------------------------------------------------------------------
Psykedelisk. De amerikanske myndigheder har givet tilladelse til forsøg med at bruge ecstasy til uhelbredeligt syge. Men sporene fra eksperimenterne med lsd skræmmer.

Af Kaare Skovmand
Ecstasy kan måske hjælpe dødeligt syge mennesker med at forlade det liv, de alligevel må opgive, i harmoni med sig selv. Og uden at de skal købe pillerne i smug på et diskoteks toiletter. Lægeordineret ecstasy til døende er ved at blive undersøgt. Den magtfulde amerikanske lægemiddelstyrelse FDA har netop godkendt et opsigtsvækkende såkaldt pilotstudie, en slags indledende, mindre forundersøgelse til et større studie. Ecstasys virkning skal afprøves på uhelbredeligt syge kræftpatienter. Det handler ikke om at kurere de syge, men om at konstatere, om ecstasy kan mindske deres angst, dæmpe selvmordstanker og gøre det lettere for dem at kommunikere med deres kære i den sidste tid.

»Det er utrolig vigtigt, hvad der sker i livets sidste dage, og temaet får mere og mere opmærksomhed. Alligevel er der meget få muligheder for patienter, som står over for at skulle dø«, siger dr. John Halpern, forskningspsykiater fra Harvard University, til Associated Press.
John Halpern skel lede pilotstudiet, hvor ecstasy skal testes på 12 kræftpatienter på Lahey Clinic Medical Center ved Boston gennem fire måneder. Halpern, som tidligere har forsket i virkningen af hallucinogene stoffer, siger, at nogle af dem, hvis de bruges rigtigt, kan have medicinsk effekt. Psykiatere har fundet, at ecstasy egner sig til at sætte folk i kontakt med deres følelser. I modsætning til LSD er ecstasy 'egovenligt', og modsat visse smertestillende midler overberoliger det ikke patienterne og gør dem omtågede og ustabile.

»I stedet«, siger Halpern til AP, »kan stoffet reducere stress og øge empati, medfølelse«.

Der er anekdotiske beretninger om kræftdøende mennesker, som tager ecstasy, og som bliver i stand til at tale med deres familie og venner om døden og andre emner, som de før ikke kunne nærme sig.

Learys LSD
Det er over 40 år siden, Harvard sidst var hjemsted for forskning i psykedeliske stoffer. Blandt de eksperimenterende var den legendariske forfatter og psykolog Timothy Leary, der i årene 1959-1963 kastede sig ud i en række radikale eksperimenter med bl.a. lsd. Flere af hans studerende var med i eksperimenterne, og en af dem, Walter Pahnke, udførte selv eksperimenter med det naturlige svampehallucinogen philocybin . Pahnkes såkaldte langfredagseksperiment blev lavet på en gruppe religiøse.

John Halpern selv understreger imidlertid, at den nye undersøgelse ikke handler om at rejse en sensationsstorm.

»Det drejer sig om at hjælpe disse mennesker på en meningsfuld måde«, fastslår John Halpern.

Forgængeren Timothy Leary, som døde i 1996, blev kaldt den psykedeliske religions apostel. Han profeterede i øvrigt, at 2000-tallet ville blive den psykedeliske religions æra. Om han får ret, er ikke til at vide, men interessant er det at hæfte sig ved sponsoren for John Halperns forsøg - T he Multidisciplinary Association for Psychedelic Studies . En nonprofitgruppe, som vil rejse 250.000 dollar for at finansiere undersøgelsen.

Måske er denne gruppe et lille tegn på øget interesse for psykedeliske studier i vort århundrede, som Leary forudsagde det. Samtidig er det en kendsgerning, at Halperns forsøg er det andet ecstasy-studie, som er godkendt af FDA inden for det seneste år. Forskere i South Carolina er allerede i fuld gang med at studere virkningen af ecstasy på 20 volds- eller sexofre, der lider af det såkaldte posttraumatiske stresssyndrom. Også dette forsøg er finansieret af ovennævnte psykedeliske gruppe.


Dansk skepsis
Psykiateren, afdelingslæge Henrik Rindom, er umiddelbart skeptisk over for anvendelsen af ecstasy som 'lægemiddel'. Men han vil ikke afvise, at der muligvis kan optræde en positiv effekt hos kræftpatienterne.
»Når jeg ser, hvordan de unge misbrugere, jeg arbejder med, reagerer på ecstasy, kan det ikke udelukkes, at de amerikanske forsøgspersoner, eller måske ikke mindst deres pårørende, vil opleve eksperimentet som noget godt i den sidste tid. Men det er meget svært at vurdere på forhånd, for ecstasy virker utrolig forskelligt på folk. Brugerne melder om alt fra »vidunderligt« til »dårligt« eller til »ligegyldigt«. Derimod har jeg meget vanskeligt ved at forestille mig, at ecstasy skulle kunne gøre noget godt for mennesker med posttraumatisk stresssyndrom«, siger Henrik Rindom.

De psykedeliske stoffer varierer meget i kemiske strukturer og virkning. Men for de fleste af dem gælder det, at de påvirker den del af hjernen, der regulerer stoffet serotonin - det samme stof i hjernen, der også er målet for mange lovlige antidepressive piller.

Fætter til speed
Ecstasy, hvis videnskabelige navn er MDMA (methylendioxymethamfetamin), er kemisk set en fætter til methamfetamin (speed) og medfører typisk følelser af eufori, øget energi og seksuel opstemthed. Men stoffet undertrykker også appetit, tørst og søvntrang. Desuden kan stoffet i høje doser gribe ind i kroppens evne til at regulere sin temperatur. Det kan føre til en voldsom forøgelse af legemstemperaturen og dermed til lever-, nyre- og hjertesvigt.
Andre risici ved stoffet er forhøjet blodtryk, muskelspændinger, ufrivillig tænderklapren, kvalme, synsforstyrrelse, svaghedsfølelse og svede- og kulderystelser. Psykiske eftervirkninger af ecstasy kan omfatte forvirring, depression, søvnproblemer, alvorlig uro og anspændthed. Gyserlisten omfatter desuden mistanke om, at ecstasy kan forårsage hjerneskade.

Lsd-forsøg skræmmer
Alt i alt er det måske ikke så mærkeligt, at ecstasy hidtil mere har været en sag for politiet end for lægevidenskaben. For det er farlige sager. Og sporene skræmmer. Risikoen for, at lægerne sætter noget i gang, de ikke kan kontrollere, er til stede, og det er netop lsd-forsøgene et godt eksempel på.

Lsd (lysergsyrediethylamid) er, ligesom ecstasy, syntetisk fremstillet, modsat naturligt forekommende hallucinogener som meskalin, psilocybin og cannabis. Lsd blev udviklet af den schweiziske kemiker, dr. Albert Hoffmann i 1943, og skulle senere blive et af ungdomsoprørets kæreste - og farligste - symboler.

Det var ikke kun Timothy Leary, der brugte stoffet eksperimentelt. Den egentlige lægevidenskab lod sig også friste af lsd'ens tilsyneladende uanede muligheder for at kigge ind i den menneskelige psyke, og det kom der sandt at sige ikke ret meget godt ud af. Herhjemme blev der i 1960'erne foranstaltet en lang række behandlinger af patienter med psykiske lidelser, hvoraf langt de fleste fandt sted på Frederiksberg Hospital. Men der blev også udført lsd-behandlinger på andre sygehuse, bl.a. på Sct. Hans Hospital, Vejlefjord Nervesanatorium og Risskov Hospital.

Mange af patienterne slap skidt fra lsd-behandlingerne og havde alvorlige mén i årevis. Det endte med, at 176 patienter søgte om erstatning, og at 154 fik den bevilget. Regningen til det offentlige på den konto blev på i alt 25 millioner kroner.

Heri skal man måske søge en del af forklaringen på, at myndighederne har udvist så stor tilbageholdenhed med at give los for behandling med et andet, nok så velkendt hallucinogen, cannabis . Rettelig er der tale om en pille baseret på det aktive stof i cannabis, THC (tetrahydrocannabinol), som under salgsnavnet Marinol har givet både Folketinget og Lægemiddelstyrelsen ufrivillige trækninger i ansigtet.

Tanken om at frigive et stof, som i anden sammenhæng fordrer en større indsats af både politi og hunde, har hele tiden været svær at kapere for myndighederne, og der blev længe kun givet lov til at give stoffet til døende patienter på hospice samt til aids- og cancerpatienter på hospitalsafdelinger. Men presset fra en ny gruppe, sklerosepatienterne, blev for stort, og i september 2003 besluttede Lægemiddelstyrelsen at give dispensation, så denne gruppe også kan blive behandlet med Marinol - vel at mærke når anden godkendt smertebehandling har svigtet.

Hashpillens virkning på sklerosepatienterne er angiveligt, at den kan modvirke rystelser, muskelstivhed, kramper og spasticitet. Virkningen er rettet mod fysiologiske faktorer, mens lsd og ecstasy går lige ind i det allerhelligste og allersværeste - hjernen og psyken.
»Lsd er så stærkt, at 1/8.000 af et gram er nok til at bringe hjernen fuldstændig i ubalance. Noget tilsvarende gælder for ecstasy, som har en ganske massiv, ofte dramatisk påvirkning af hjernen. Hjernen er utrolig kompleks, og den har sin egen måde at takle kriser på. Måske forstyrrer vi i virkeligheden denne proces ved at give patienterne stoffer, der er så stærke som lsd og ecstasy«, siger Henrik Rindom.
kaare.skovmand@pol.dk

Forskere i South Carolina er allerede i fuld gang med at studere virkningen af ecstasy på 20 volds- eller sexofre, der lider af det såkaldte posttraumatiske stresssyndrom.

Det var ikke kun Timothy Leary, der brugte stoffet eksperimentelt. Den egentlige lægevidenskab lod sig også friste af lsd'ens tilsyneladende uanede muligheder for at kigge ind i den menneskelige psyke, og det kom der sandt at sige ikke ret meget godt ud af.

»Lsd er så stærkt, at 1/8.000 af et gram er nok til at bringe hjernen fuldstændig i ubalance. Noget tilsvarende gælder for ecstasy...

Hjernen er utrolig kompleks, og den har sin egen måde at takle kriser på. Måske forstyrrer vi i virkeligheden denne proces ved at give patienterne stoffer, der er så stærke som lsd og ecstasy«, siger Henrik Rindom.

Tanken om at frigive et stof, som i anden sammenhæng fordrer en større indsats af både politi og hunde, har hele tiden været svær at kapere for myndighederne

»Lsd er så stærkt, at 1/8.000 af et gram er nok til at bringe hjernen fuldstændig i ubalance.