Fra Ekstrabladet.dk:
Flere politikredse interesserede i at kopiere ny skærpet kurs, som politiet i Ribe bruger mod folk med narkomisbrug
/ritzau/ - 5:47 - 26. okt. 2005
Udsigten til at miste kørekortet skræmmer unge fra at fortsætte deres narkomisbrug. Sådan lyder meldingen fra politiet i Ribe, der i et års tid har skærpet kursen mod folk, der mistænkes for at bruge stoffer.
Hvis betjentene falder over folk med kørekort, der tilsyneladende er afhængige af stoffer, indkalder politiet i Ribe personen til at aflevere seks urinprøver. De skal være negative, hvis ikke kortet skal inddrages. Og det virker, mener politimester Mogens Osborg.
- Vi har set unge fortælle i retten, at de ikke længere tog stoffer, fordi de var bange for at miste kørekortet, siger han.
Indtil nu har en lille halv snes personer afleveret rene prøver og har altså kortet i behold. Tre eller fire har til gengæld nægtet at medvirke og har så set deres kørekort forsvinde.
http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=317883--------
Dét synes jeg alligevel er ved at blive for langt ude. Hvis folk tager stoffer, må de ikke køre bil, uanset om de er påvirket når de KØRER eller ej..? Klamt, tænk hvis man gjorde det samme med alkotests, så ville vores kære kulturnarko være på skideren og folk ville slet ikke drikke..
Oh sweet logic..
