Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Ansat i Folketinget tilstår narkobesiddelse https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=17212 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Hypnotika [ 26 jan 2007 08:14 ] |
Titel: | Ansat i Folketinget tilstår narkobesiddelse |
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4205658/ Offentliggjort 25. januar 2007 10:55 - opdateret 00:23 Ansat i Folketinget tilstår narkobesiddelse En ansat i Folketinget har tilstået besiddelse af tre gram kokain i arbejdstiden. En medarbejder i Folketinget er blevet sigtet for at besidde ca. tre gram kokain, oplyser Københavns Politi. - Vi blev kontaktet i går eftermiddag af Folketinget og kørte derned med to mand. De fik fat i den pågældende, og vi fandt personen i besiddelse af nogle poser med 0,75 gram kokain, siger vicekriminalinspektør Steffen Th. Steffensen fra Københavns Politis narkoafdeling. Den pågældende blev sigtet for at besidde i alt tre gram kokain, hvilket han erkendte. Han er ikke sigtet for at have solgt til eller købt af andre på Christiansborg. - Det er en meget alvorlig sag, og jeg er naturligvis meget ked af, at det har fundet sted. Jeg håber, at det er sidste gang, vi hører om kokainfund i Folketinget, siger Folketingets formand Christian Mejdahl. Kokainfund flere steder sidste år Administrationen behandler sagen som en personalesag, og medarbejderen er fritaget for tjeneste. Dagbladet B.T. afslørede i november sidste år brug af kokain på Christiansborg. Det skete, efter at avisen havde undersøgt 30 af Folketingets toiletter med samme test, som politiet anvender ved kokainjagt. Tre steder blev der fundet friske rester af kokain. De tre toiletter, hvor testen afslørede narkospor, ligger i den del af Christianborg, der hedder Provianthuset. Folketingets formand, Christian Mejdahl, (V) bad efterfølgende politiet om at undersøge påstanden om kokainfund på Christiansborg. Kort før jul indstillede politiet imidlertid efterforskningen. En ansat i Folketinget er taget for at besidde tre gram kokain. Folketinget overvejer nu misbrugspolitik. Folketinget overvejer misbrugspolitik Folketingets administration overvejer efter sagen at lave en misbrugspolitik for ansatte. - Vi har i dag en alkoholpolitik, og vi overvejer, om vi skal indføre en misbrugspolitik. Det er noget, der skal diskuteres i vores samarbejdsudvalg, siger personalechef John Baastrup. John Baastrup betragter sagen som en "meget alvorlig enkeltsag" og mindes ikke lignende sager nogensinde i huset. - Det er en meget alvorlig sag, og vi er meget kede af, at vi har en sådan sag. Men det er selvfølgelig en følsom personalesag, så der er grænser for, hvad jeg kan sige, siger John Baastrup. John Baastrup oplyser, at den sigtede medarbejder er blevet tilbudt hjælp i form af en health care-ordning. |
Forfatter: | Frugthat [ 26 jan 2007 14:55 ] |
Titel: | |
Men mon ikke også en politiker eller to har haft snuden i det hvide stads? |
Forfatter: | visias [ 26 jan 2007 15:48 ] |
Titel: | |
Det er sgu da iorden, det er jo også et hårdt arbejde ![]() |
Forfatter: | Malkavian [ 26 jan 2007 17:12 ] |
Titel: | |
Frugthat skrev: Men mon ikke også en politiker eller to har haft snuden i det hvide stads? Mon ikke ![]() |
Forfatter: | Sway [ 26 jan 2007 19:29 ] |
Titel: | |
Uhh ja!. Der er sq nok et par politikere, der ikke har rent mel i posen ![]() |
Forfatter: | kemal [ 26 jan 2007 20:28 ] |
Titel: | |
der kan man bare se ![]() |
Forfatter: | Eleusis [ 27 jan 2007 06:08 ] |
Titel: | |
Hmmm... Most likely to do coke: Hvem som helst fra de radikale! De cafesmarte briller og moderigtige slipseknuder afslører dem! På andenpladsen må det være nogen af de tidligere VU'ere der render rundt derinde. |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |