http://www.fyens.dk/article/762885Citat:
HORNE: Sagen om de to mænd på 27 og 29 år, som blev hårdt såret i en gaseksplosion mandag nat, har nu taget en ny drejning.
Det er nemlig ganske sikkert, at de to mænd har haft gang i en større hashproduktion. Det oplyser politiassistent Anker Ankersen fra Fyns Politi i Assens.
Politiet fandt flere store lightergasflasker på Snedkervej i Horne, hvor eksplosionen fandt sted. Og på loftet fandt de tydelige indikationer af, at ejeren af huset, den 29-årige, i samspil med den 27-årige, har dyrket nogle hashlignende planter på loftet. Politiet fandt også varmerør, som er blevet brugt til at holde planterne stuevarme.
Spildte gas
Anker Ankersen mener, at denne hashproduktion kan være årsagen til gaseksplosionen, som var så kraftig, at mændene ifølge et vidne var blevet blæst ud af døråbningen og ud i haven.
- Vi tror, at mændene har forsøgt at udvinde noget olie af de her planter ved at putte dem ind i et glas med noget gas, som så skal opvarmes. Mændene har spildt noget gas, som så er løbet under bordpladen, hvor det er kommet i kontakt med køleskabet, som har antændt gnister og startet eksplosionen, fortæller Anker Ankersen og understreger, at teorien endnu ikke er blevet endeligt bekræftet, da politiet ikke har haft mulighed for at afhøre mændene. De er nemlig stadig indlagt på OUH med deres stærke forbrændinger. Den 29-årige er på intensiv og er i respirator, efter han blev forbrændt i svælget og på det meste af kroppen. Han er stadig i livsfare. Den 27-årige "slap" med forbrændinger på hænder og ansigt.
Ingen retssag nu.
Som det ser ud nu, slipper de to mænd for at blive fremstillet i grundlovsforhør. Det oplyser Anker Ankersen.
- Jeg tror ikke, at det kommer til at ske. Så skal de jo snart fremstilles, og mændene er stadig indlagt på hospitalet.

Sørgelig historie - held til dem!