Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Kampagne får unge til at tage færre stoffer https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=18016 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Hypnotika [ 28 mar 2007 21:10 ] |
Titel: | Kampagne får unge til at tage færre stoffer |
Onsdag, d. 28. marts, kl. 07:44 af: Peter Birck Christensen Forsøgsprojektet "Narko ud af byen" har været en succes. Andelen af unge, der ryger hash eller tager kokain er faldet, men det kræver et omfattende arbejde i kommunerne. Hvis man vil have unge til at holde sig fra stoffer, skal man opsøge dem både i skolen, fodboldklubben og på diskoteket. Det viser et forsøgsprojekt, »Narko ud af byen«, hvor 14 kommuner, deriblandt Slagelse og Nakskov, som noget nyt har sat ind overalt, hvor de 15-20-årige færdes, skriver Berlingske Tidende. Skolerne og ungdomsuddannelserne har bl.a. holdt forældrearrangementer, udarbejdet en rusmiddelpolitik og undervist i at tackle stoffer. Men også efter skole er bl.a. sportstrænere blevet inddraget, og endelig er byernes barer gået sammen med politiet om at bekæmpe stoffer i nattelivet. Og den strategi har båret frugt. På ét år er andelen af unge, der har prøvet at ryge hash, faldet med 15 pct., mens andelen, der har prøvet at tage kokain, er faldet med otte pct. Resultatet begejstrer da også indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). - Det er positivt. Det er jo en faktisk en kulturkamp, vi står overfor. Vi kører nul-tolerance politik, og man kan give bøder og komme med forbud, men i sidste ende handler det jo om at hjælpe de unge til at overbevise sig selv om, at stoffer ikke skal være en del af ungdomskulturen, og her synes jeg, at det er nogle flotte resultater, kommunerne kan fremvise, siger Lars Løkke Rasmussen. Indenrigs- og sundhedsministeren ser resultatet som et udtryk for, at en indsats over en bred kam, giver pote. - Det forhold, at alle gode kræfter slår sig sammen, gør at det virker. At det ikke bare er en politiindsats eller en indsats fra de lokale skolemyndigheder, men at det har karakter af, at lokalsamfundet står skulder ved skulder og siger, at det her skal vi tage et opgør med, vurderer Lars Løkke Rasmussen. Det vil også være budskabet, når indenrigs- og sundhedsministeren i dag fremlægger resultaterne fra projektet for landets rusmiddelforskere og de involverede kommuner. Og samtidig ligger der en opfordring til andre kommuner om at følge trop. - Det bør være en inspirationskilde for resten af landets kommuner. Det her er et sikkert vidnesbyrd om, at hvis man vil, så kan man gøre en forskel, siger Lars Løkke Rasmussen. Malene Størup, som har ledet projektet for Sundhedsstyrelsen, mener også, at strategien med at opsøge de unge i deres miljøer, er rigtig. Hun tror dog ikke på, at faldet i andelen af unge, der har prøvet at tage stoffer, udelukkende kan tilskrives de nye initiativer. - Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at projektet har reddet hele verden. Jeg tror også, at vi vil se en nedadgående tendens for hele landet. Men det her projekt tager hul på problematikken og skaber et godt fundament for det fremtidige arbejde med området, siger Malene Størup. http://tv2east.dk/article?id=22871 |
Forfatter: | Lukasino [ 29 mar 2007 13:30 ] |
Titel: | |
Spørgsmål: Hvordan har alkoholforbruget ændret sig blandt unge i den samme periode? Er det et udtryk for et generelt fald i de unges forbrug af stoffer (lovlige og ulovlige) eller bare et skift i hvilke stoffer de bruger? |
Forfatter: | Jaspar [ 29 mar 2007 14:38 ] |
Titel: | |
Jeg synes ikke rigtig artiklen har så meget godt med sig. Så vidt jeg kan forstå, så har der aldrig været så meget narko i DK, og aldrig har det været billigere. |
Forfatter: | cake [ 30 mar 2007 00:10 ] |
Titel: | |
^^ og lettere at få fat i... Til regeringens kamp mod stoffer er det fuldstændig sygt ! De opfordre jo til at drikke ! Det er stort set skiftet fra "Jamen man kan jo godt ha det sjovt uden alkohol !, man kan jo bare drikke sodavand og grine af at de andre er stive ![]() ![]() Eller er det baR mig ? |
Forfatter: | Malkavian [ 31 mar 2007 11:21 ] |
Titel: | |
Jeg forstår godt den skepsis som folk ytrer, men der er også nogle gode ting ved tiltaget. Det de gør for at begrænse forbruget af stoffer virker mere reelt og faktisk i tråd med nogle afprøvede teknikker. Vel og mærket teknikker, der lader til at virke. Det går på at man bearbejder efterspørgslen af stoffer (og alkohol - hvor metoden også har været brugt forsøgsvis) ved at tage meget af praleriet ud af ligningen. De fleste mennesker, inklusive og især de unge - reflekterer ikke en skid over deres forbrug af alkohol, stoffer, osv. De gør det, som virker socialt accepteret i deres egen kreds, og de prøver at falde ind i den sociale gruppe ved at konformere til dens normer. Når folk så praler som regulære brianpaller af at de kan drikke 1000 øl på en weekend, så er det med til at trække gennemsnittet op. Og dette er dårligt efter min mening, fordi det er ikke en reflektion af, hvad folk har LYST til at drikke, det er langt mere et billede af deres forventninger og af gruppepresset. Ved at tage praleriet ud tillader man folk at drikke og tage stoffer langt mere efter deres egen lyst end efter upersonlige kræfter, der er motiveret af sociale behov og ønsket om at passe ind. Man ved også at mange unge drikker i den klinisk skadelige kategori, fordi det viser et commitment til vennerne frem for "latterlige, pinlige forældre og deres ufede anbefalinger om alkohol". Der er så mange ANDRE tiltag, der er 100 gange mere latterlige, men det ændrer ikke ved at der er noget positivt i dette tiltag. |
Forfatter: | Psyko [ 31 mar 2007 15:09 ] |
Titel: | |
Jeg er generelt også positivt indstillet, og jeg vil meget hellere have regulering af efterspørgslen end af udbudet. Det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke bliver en heksejagt, hvor dem der fortsætter med at tage stoffer bliver yderligere marginaliserede. Ved du præcis hvordan de tager toppen af praleriet, Malkavian? |
Forfatter: | Kogeren [ 07 apr 2007 13:20 ] |
Titel: | |
Endnu engang bliver der set bort fra alkohol - træls! ![]() |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |