Fandt lige en lidt længere beskrivelse af samme nyhed:
Citat:
11. april 2007 kl. 15:35 .
Ecstasy slår ikke hjernecellerne ihjel
Ecstasy er ikke så skadeligt for hjernen, som man hidtil har antaget. Et dansk forskningsprojekt viser, at ecstasy ikke slår hjerneceller ihjel, selvom man tager stoffet i meget store mængder.
Men selvom resultatet dermed tyder på, at ecstasybrugere ikke får permanente hjerneskader, så er stoffet stadigt farligt og medfører store forandringer i hjernen, siger professor Bente Pakkenberg fra Bispebjerg Hospital, der står bag forsøget.
– Resultatet giver ikke en fribillet til, at man bare kan tage ecstasy og danse derudaf. Ecstasy er et stof, der går ind og påvirker vores hjerne på ret dramatisk vis.
Flere uger efter at man har taget stoffet, kan man måle forandringer i hjernen, så det er ikke noget, man kan tage ustraffet. Men den positive nyhed er, at vi ikke fandt decideret tab af hjerneceller i den del af hjernen, vi undersøgte. Og det havde vi frygtet, siger hun.
Baggrunden for forsøget er netop de meget voldsomme forandringer i hjernen, som man har fundet hos unge, der er døde af ecstasy. Undersøgelserne viser, at ecstasy nedbryder det netværk af nervefibre, der bruger stoffet serotonin til at regulere vores humør. Derfor kan stoffet også føre til depression.
Det fik forskerne til at mistænke stoffet for også at føre til tab af hjerneceller og dermed en permanent hjerneskade. Den risiko er ikke udelukket, men der er ingen tegn på hjerneskader i den del af hjernen, som forskerne har undersøgt.
Bag forsøget står forskere fra hospitalerne i Odense, Århus og København. De har testet stoffet på grise og sammenlignet deres reaktion med grise, der har fået indsprøjtninger med saltvand.
Herhjemme er flere unge døde af forgiftninger i forbindelse med brug af ecstasy. Brugere risikerer også at udvikle en psykose med vrangforestillinger.
RB
Og så lige en
kilde