Citat:
Fem mænd er ved retten i Sønderborg tiltalt for indsmugling af mere end et ton hash. Retssagen foregår i disse uger, i en sag politiet hidtil har holdt mørkelagt for offentligheden.
En mand fra Padborg, med delvis bopæl i Holland, er sigtet for indsmugling af 1100 kilo hash, oplyser DR Syd.
En mand fra Skanderborg står tiltalt for indsmugling af 700 kilo, en mand fra Sønderborg for 300 kilo, endnu en mand fra Padborg for 200 kilo, og en femte mand, der er fra Sønderborg, er tiltalt for indsmugling af 180 kilo.
"Den samlede mængde er lidt svær at gøre op, for noget af det har sammenfald. Men der er rejst tiltale for indsmugling af langt over et ton hash," siger politifuldmægtig Sven Erik Licht til dr.dk/syd.
Hashen er smuglet ind i Danmark i flere mindre portioner, og er i følge politiet, blevet solgt i både Sønderjylland og på Sjælland.
Sagen blev startet af det daværende Gråsten Politi sidste efterår, og der ventes dom i sagen om et par uger.
http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-8669400.htmlDet da alligevel en del!!!