Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Ingen dansk kamp mod opium
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=21556
Side 1 af 1

Forfatter:  Hypnotika [ 22 okt 2007 14:34 ]
Titel:  Ingen dansk kamp mod opium

Gade: Ingen dansk kamp mod opium

Offentliggjort 22.10.07 kl. 10:21

FN-leder kalder til kamp mod opium i Afghanistan, men danske soldater skal ikke brænde valmuemarker og narkolaboratorier af, siger forsvarsministeren.

Kampen mod opiumsdyrkning i Afghanistan skal løftes af verdenssamfundet og ikke af de danske soldater i Helmand-provinsen, hvor opiumsvalmuerne gror tæt.

Det mener forsvarsminister Søren Gade (V), der efterlyser massiv økonomisk støtte, hvis man vil dyrkningen af opium til livs.

- Det løser intet at gå og brænde marker af og sprænge fabrikker i luften, hvis der ikke er noget andet, de her stakkels folk kan leve af. Derfor kræver det en massiv økonomisk indsats at få problemet løst, og pengene må så komme fra FN eller EU, siger han.

Lederen af FN´s overvågning af narkoproduktionen i Afghanistan, Hakan Demirbüken, efterlyser fredag over for dagbladet Politiken en større indsats fra NATO-styrkerne i landet, men Søren Gade er uenig i de store krav til soldaterne.

- Det er som om, at aben sidder alene på vores skulder, fordi vi er til stede i de områder, hvor narkoen produceres. Det kan ikke være meningen, og jeg synes godt, man kan kræve et større engagement af både EU og FN, når det her skal løses, siger han.

Ritzau

http://jp.dk/indland/article1138103.ece

Forfatter:  Hypnotika [ 22 okt 2007 14:35 ]
Titel:  Kamp mod opium er spildte kræfter

Ekspert: Kamp mod opium er spildte kræfter

Offentliggjort 22.10.07 kl. 10:53

Kampen mod opiumsdyrkning i Afghanistan kræver flere soldater og flere penge, hvis det skal give mening, siger dansk ekspert.

- Det er spild af tid og kræfter, som sagerne står i dag.

Så klar er lektor i international politik Peter Viggo Jakobsen i spørgsmålet, om danske soldater skal deltage aktivt i kampen mod dyrkning af opium i Helmand-provinsen.

- Man er nødt til at sørge for, at de afghanske bønder får et andet livsgrundlag, og man er nødt til at garantere deres sikkerhed, så de ikke bliver ramt af Talibans trusler og hævn. Det kræver penge og soldater i et omfang, som NATO og det internationale samfund slet ikke leverer i dag, siger han.

Et sted kan soldaterne dog ifølge Peter Viggo Jakobsen sætte ind i kampen mod narkotikaen:

- Man kan gå mere målrettet efter narkolaboratorierne, men det vil kræve små, specialtrænede enheder og er nok ikke noget for Danmark.

Opiumproduktionen er en vigtig indtægtskilde for Taliban og lokale krigsherrer i Afghanistan og finansierer i vid udstrækning deres militære kampagner.

Ritzau

http://jp.dk/indland/article1138134.ece

Forfatter:  Winta [ 22 okt 2007 18:42 ]
Titel: 

Er helt enig, spild af kræfter :P

Ej, lyder meget fornuftigt det han siger.

Forfatter:  Ayers Rock [ 22 okt 2007 18:54 ]
Titel: 

Søren Gade skrev:
- Det løser intet at gå og brænde marker af og sprænge fabrikker i luften, hvis der ikke er noget andet, de her stakkels folk kan leve af.


Nok en af de få fornuftige ting jeg har hørt ham sige. Nu skal han bare overbevise resten af Christiansborg - det kan sku godt blive svært at få dem til at indse, at de skal opstille legale alternativer, før de kan få fattige til at stoppe med at dyrke opium.

Forfatter:  the-red-pill [ 22 okt 2007 19:08 ]
Titel: 

"Brænd hele lortet af, bomb laboratorierne og torturer alle de fattige opiumsdyrkere! Det er sådan man kommer problemet til livs!" råbte højrefløjen i kor.

Forfatter:  Moowgli [ 22 okt 2007 19:36 ]
Titel: 

the-red-pill skrev:
"Brænd hele lortet af, bomb laboratorierne og torturer alle de fattige opiumsdyrkere! Det er sådan man kommer problemet til livs!" råbte højrefløjen i kor.


Ja, for sådan tænker alle højre-orienterede jo.

Idiot, du udstiller dig selv ved at poste sådan noget lort.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/