Goddag, Først vil jeg gratulere med det opdateringen, det er blevet møggodt! Super arbejde.
Dernæst er jeg igang med en kronik jeg vil sende ud til en større, seriøs avis. Jeg tænker Jyllandsposten som en mulighed. Emnet er sjovt nok Dexofan, eftersom det lige har fået en overhaling. Det er ikke færdigt endnu, men jeg håber I vil give en god omgang konstruktiv kritik.
Kronikken er indtilvidere således: Fejlagtig mediedominans 15. april 2008 bragte TV2 et dokumentarprogram om præparatet Dexofan®. 16. april 2008 bragte samme kanals nyhedsredaktion nyheden at disse fjernes fra håndkøb. Programmet Praxis og dettes dækning af medikamentet Dexofan, må i bedste fald være at betegne som infotainment, da dette blev dækket forbløffende ensidigt og mest af alt mindede om et smædeprogram. Der var stor mangel på fakta, og interviewede personer var hvad der populært kaldes worst case scenario. Først og fremmest skal flere fakta på bordet. Praxis følte sig ikke nødsagede til at fortælle seerne andet om medikamentets psykoaktive egenskaber end at det var ligesom ecstasy og LSD – hvilket i sig selv er en fejl, hvilket jeg kommer til senere. Dexofan indeholder DXM(dextromethorphanhydrobromid) som er et syntetisk opiod, der metaboliseres i leverens CYP2D6-enzym til bl.a. dextrophan, som er et dissocierende psykotrop, eller med andre ord et yderst stærkt psykedelisk stof der skiller sanseinput fra bevidstheden. Effekten af dette minder på flere punkter om en psykose. Der er endvidere sandsynlighed for en decideret ud-af-kroppen-oplevelse. Det anslås at 7 % af befolkningen har en medfødt defekt på enzymet CYP2D6, hvorfor man i skadesreduktions øjemed altid bør starte med en uhyre lav dosis. Programmet Praxis nævner, at der alene herhjemme er 6 personer der er døde som følge af indtagelse af Dexofan. Herunder er det dog værd at nævne, at iflg. TV2 blev der sidste år solgt 5mio. piller. Der er altså ikke noget der rent statistisk taler om en fjernelse af dette udmærkede medikament, modsat statistikker for alkoholprodukter. Praxis påpeger endvidere, at én af de afdøde døde af en dosis på 10 piller. Dexofan sælges i pakker á 20 piller indeholdende 30mg DXM. Dødelig dosis – eller LD50 i fagsprog – ligger på 25mg./kg, altså 25mg pr. kilo ens krop vejer. 10 piller á 30mg = 300mg/25mg/kg = 12kg. Altså skal afdøde have vejet 12 kilogram for at have dette som eneste dødsårsag. Det skal siges, at misbrug – ugentlig eller daglig indtagelse af DXM i højere mængder – kan medføre s serotoninsyndrom med Rhabdomyolysis til følge. Basalt set har Rhabdomyolysis den effekt at muskelvævet nedbrydes, cellerne lækker og muskel-celle-dele forgifter blodet med koma og død til følge. Al skadesreduktion taler dog for at bruge det med et mellemrum på 1-2 måneder, da et hyppigt brug kan være fatalt. Al skadesreduktion taler for ikke at blande DXM med andet, og da indtagelse i psykoaktive mængder medfører ataksi er det selvsagt stupidt at føre motorkøretøj el. l. hvor man er i fare for andre og sig selv – Tina Christiansen som Praxis interviewede kørte på knallert efter indtagelse, hvilket vidner om fraværet af skadesreduktion. Alene Tina Christiansens udtalelse om hvorfor hun prøvede det viser manglende viden; hun gjorde det grundet mangel på hash. Dexofan og cannabis minder på ingen måde om hinanden, og da DXM er et så kraftigt narkotika er det yderst vigtig at vide hvad der kan ske. Det er det med ethvert narkotika hvad end det er hash, alkohol eller LSD, hvilket bringer mig ind på Praxis’ sammenholdning af DXM og LSD samt Ecstasy. Tina Christiansen tog, jf. Praxis, 10 tabeletter, altså 300mg DXM, hvilket – såfremt hendes vægt er 60kg – svarer til en rus kendetegnet af en tendens til at ”stene” med hæmmede sanser og tankefunktionalitet. Der kan også forekomme såkaldte Closed eye visuals, som er synsindtryk i form af mønstre, farver m.v. ved lukkede øjne. Disse skal ikke forveksles med hverken open eye visuals eller hallucinationer. LSD(lysergsyrediethylamid) er en hel anden sag med både kraftige Closed- og Open eye visuals, samt mulighed for deciderede spirituelle oplevelser. Derudover er LSD til en vis grad stimulerende hvor DXM kan fjerne evnen til at tale. Der er ingen ligheder mellem lysergsyrediethylamid og dextromethorphanhydrobromid, udover at de begge kan forkortes ned til tre bogstaver. Ecstasy er generelt uacceptabelt for de fleste tilhængere af skadesreduktion. Dette skyldes, at ecstasypiller oftest er tilsat en masse fyldstoffer af diverse art, men selv ren MDMA – det stimulerende stof i ecstasypiller – er heller ikke at forveksle med DXM.
En ordentlig smøre, som vil blive længere. Som I ser, er den langt fra færdig. Jeg mangler bl.a. at påvise forskellene mellem MDMA(ecstasy) og DXM, samt komme til en egentlig diskussion vedr. mediedominansen.
Jeg håber, at I vil gi' jeres 5ører med Anders
|