Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=24310 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | topjohn [ 09 maj 2008 12:58 ] |
Titel: | nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst |
http://avisen.dk/ecstasy-redde-folk-angst-080508.aspx Ecstasy kan redde folk fra angst 8. maj 2008 21:03 | Ecstasy hjælper på traumer. Det vurderer forskere, som giver patienter stoffet som medicin. • Forskere eksperimenterer med ecstasy som super-lykkepille Af: Per Thiemann (Journalist) Profil | Artikler | Blog Stoffet ecstasy virker som super-lykkepiller på folk, som ellers har lidt af uhelbredelig angst. Det vurderer amerikanske forskere, der eksperimenterer med at give ecstasy til folk med såkaldt post traumatisk stress syndrom, PTSD. »Det var, som om tågen lettede. Jeg følte håb for første gang i årevis,« siger 39-årige Donna Kilgore om den første gang, hun fik en ecstasy-pille af sin læge. Før havde intet hjulpet på hendes voldsomme angst-anfald. Rent kemisk har ecstasy nogle af de samme virkninger på hjernen som lykkepiller, bare mange gange stærkere. »Hjernen får et kæmpe kemisk boost, og nogle ecstasy-brugere føler, at de kortvarigt kommer i bedre kontakt med deres følelser. De beskriver ligefrem ofte en forstærket følelse af empati og kærlighed,« siger læge David Erritzøe, der forsker i ecstasys virkning ved Rigshospitalet. De amerikanske forskere mener, at ecstasy kan få folk til at åbne sig, så de får bedre gavn af samtaleterapi. Ideen er, at stoffets voldsomme virkning får nogle blokeringer til at briste, så folk kan tale om deres angst. Indtil videre er de kontroversielle piller dog fortsat forbudt, og sådan kan det meget vel blive ved med at være. »Problemet med ecstasy er blandt andet, at man bliver trist i dagene efter, man har taget det. Man risikerer at forstærke de ubehagelige symptomer,« siger David Erritzøe. PTSD kan ramme folk, der har haft en meget traumatisk oplevelse. Blandt forsøgspersonerne er voldtægtsofre og traumatiserede soldater samt: http://avisen.dk/forskere-eksperimenter ... 80508.aspx Forskere eksperimenterer med ecstasy som super-lykkepille 8. maj 2008 22:44 Indland| Danske unge tager ecstasy, når de går i byen, fordi det ulovlige stof kan give en fantastisk lykkefølelse. Nu eksperimenterer forskere med at give ecstasy som vidundermiddel mod voldsom angst. Af: Per Thiemann (Journalist) Profil | Artikler | Blog Festglade unge, farverige piller og pludselig død. De fleste forbinder stoffet ecstasy med unge, der tager forbudte piller, går amok til techno-fester og risikerer, at kroppen koger over i en vanvittig rus. Men snart kan ecstasy være et vidundermiddel, som kurerer folks ellers uhelbredelige traumer. Forskere eksperimenterer med at give ecstasy til mennesker, som intet andet har virket på – og på nogle af dem virker ecstasy. »Rent kemisk har ecstasy nogle af de samme virkninger på hjernen som lykkepiller, bare mange gange stærkere,« forklarer den danske hjerneforsker David Erritzøe fra Rigshospitalet. En af deltagerne i de amerikanske forsøg er kvinden Donna Kilgore. En enkelt ecstasy-pille fik hende til at vende tilbage til livet. Efterhånden som pillen begyndte at virke, begyndte hun at grine for første gang i flere år. Al nervøsitet smeltede væk, og hun kunne tænke klart over sine ubehagelige følelser. Sådan fortæller 39-årige Donna Kilgore til den britiske avis The Times om sin første oplevelse med ecstasy. Indtil da havde hun ikke været i stand til at føle noget som helst i 10 år. Angsten lammede hende. Hun var så bange, at hun ikke kunne køre over en bro af skræk for at dø. Hun vekslede mellem vildt raseri og stum lammelse. Vanvittig angst Donna Kilgore anede ikke, at hun led af post traumatisk stress syndrom, PTSD – en psykisk lidelse, der kan ramme folk, som har været ude for en meget voldsom oplevelse. Og endnu mindre vidste hun, at hun ville blive den første forsøgsperson i et banebrydende amerikansk eksperiment med ecstasy som lægemiddel. Tilbage i 1993 blev Donna Kilgore brutalt voldtaget. En aften bankede en fremmed mand på, og da hun åbnede døren, lukkede hun angsten ind i sit liv. En fremmed mand tvang sig vej ind i huset og voldtog hende under trusler om, at han havde en pistol i jakkelommen. Først fire år efter voldtægten kom reaktionen for alvor. Hun begyndte at få voldsomme raserianfald, uforklarlige smerter og vanvittig angst. Hun fandt trøst i alkohol og tilfældige mænd. Psykiaterne forsøgte alle slags lykkepiller, medicinalindustrien kunne byde på, men lige meget hjalp det. Vendepunktet kom først i 2004. En psykiater fandt ud af, at hun led af PTSD. Psykiateren var netop ved at indlede det første forsøg med ecstasy, og Donna Kilgore sagde ja til at være den første forsøgsperson. »Det var, som om jeg vågnede,« siger Donna Kilgore. Pludselig kunne hun se sin frygt i øjnene, udtrykke sin kærlighed til familien og tale om sine følelser. Siden begyndte hun langsomt at klare sig bedre på jobbet, i sit nye ægteskab og med sine børn. »Jeg følte for første gang håb,« siger Donna Kilgore til The Times. Danske forsøg I Danmark er læge og hjerneforsker David Erritzøe i gang med et større projekt på Rigshospitalet i København, hvor han ved brug af blandt andet billeddannelse af hjernen undersøger unge mennesker, der bruger festnarko som ecstasy. »Ecstasys kemiske hovedvirkning på hjernen svarer til et ekstremt potent antidepressivt middel. Serotonin og dopamin vælter ud mellem hjernecellerne – det er de stoffer, som giver en følelse af glæde og lykke. Men med ecstasy udtømmer man for en periode nærmest al serotoninen i hjernen på én gang, og virkningen er flygtig. Hjernen får et kæmpe boost af signalstoffer, men i dagene efter er der til gengæld blandt andet mindre serotonin til rådighed,« siger David Erritzøe. De unge, der kommer hos David Erritzøe, beskriver, at en af stoffets positive virkninger er, at det giver dem en stærk lykkefølelse, og at de kommer i bedre kontakt med deres følelser. Det er disse egenskaber, som de udenlandske forskere mener kan gavne folk med PSTD, så de åbner sig, og samtaleterapi begynder at virke. »Ideen er, at båndet mellem psykoterapeuten og patienten bliver knyttet stærkere og hurtigere. Ellers kan det godt tage lang tid at få en alliance. Forsøgslederne mener, at man kan speede processen kraftigt op ved at give ecstasy i doser, som svarer til dem, som nogle unge tager, når de går i byen,« siger David Erritzøe. Usikker fremtid Selv er han langt mere forsigtig med at udråbe ecstasy til mirakelmiddel. »Hvis man bruger det helt kontrolleret som støtte til psykoterapi ved helt afgrænsede psykiatriske problemstillinger, kan jeg ikke udelukke, at stoffet kan have en fremtid som lægemiddel. Men ud fra min viden om ecstasy, så må man have en sund skepsis. Vi har masser af dokumentation for, at folk, som indtager ecstasy, bliver triste i dagene efter. Det giver en risiko for at forstærke de symptomer, folk allerede har,« siger læge og hjerneforsker David Erritzøe. Han påpeger, at det desuden ikke er alle ecstasy-brugere, der får en positiv oplevelse, mens rusen står på. Det hænder, at folk i stedet for euforien oplever eksempelvis angstfænomener. Indtil videre er det usikkert, om ecstasy ender på apotekernes hylder, eller om det forbliver på politiets liste over forbudte stoffer. »Man ved, at stoffet forstyrrer reguleringen af kropstemperaturen og i sjældne tilfælde fører til alvorlige forgiftninger. I nogle dyreforsøg har det vist sig at være skadeligt for hjerneceller. Det kan på ingen måde anbefales, at folk medicinerer sig selv ved eksempelvis depression. Det er slet ikke undersøgt godt nok, det er for risikabelt,« siger læge og hjerneforsker David Erritzøe fra Rigshospitalet. |
Forfatter: | Sway [ 10 maj 2008 09:34 ] |
Titel: | Re: nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst |
Synd at de skriver ecstasy i stedet for mdma :/ |
Forfatter: | And [ 10 maj 2008 09:47 ] |
Titel: | Re: nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst |
Sway skrev: Synd at de skriver ecstasy i stedet for mdma :/ Yeah, men det er meget få der ved hvad MDMA er så det er jo derfor de skriver E. Det er ydermere en interessant artikel, især når den kommer fra den danske presse og omhandler ecstacy, som jo ellers har været dødsnarko-partydrug-killer #1! |
Forfatter: | cake [ 10 maj 2008 09:48 ] |
Titel: | Re: nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst |
Sway skrev: Synd at de skriver ecstasy i stedet for mdma :/ Præcis. Synes den virker lidt slatten den artikel :S |
Forfatter: | Sway [ 10 maj 2008 10:32 ] |
Titel: | Re: nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst |
And skrev: Sway skrev: Synd at de skriver ecstasy i stedet for mdma :/ Yeah, men det er meget få der ved hvad MDMA er så det er jo derfor de skriver E. Det er ydermere en interessant artikel, især når den kommer fra den danske presse og omhandler ecstacy, som jo ellers har været dødsnarko-partydrug-killer #1! Det er netop derfor de burde bruge mdma i stedet for ecstasy, for det er, efter min mening, fulstændigt sygt at de bruger ecstasy, da alle jo ved hvad det er og så evt begynde at prøve selv (selvom det ikke er noget man burde) |
Forfatter: | Arius [ 10 maj 2008 17:49 ] |
Titel: | Re: nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst |
Helt til grin. Ja selvfølgelig åbner man sig og føler sig lykkelig på ecstsy, det er vel ikke noget nyt. Det er fuldstændig sindsygt at begynde at ekspermentere med ecstasy på psykisk syge personer og så er det ligemeget om det er ren mdma eller ecstasypiller. Rusen vare jo ikke evigt. ![]() |
Forfatter: | Drupe [ 10 maj 2008 18:02 ] |
Titel: | Re: nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst |
Arius skrev: Helt til grin. Ja selvfølgelig åbner man sig og føler sig lykkelig på ecstsy, det er vel ikke noget nyt. Det er fuldstændig sindsygt at begynde at ekspermentere med ecstasy på psykisk syge personer og så er det ligemeget om det er ren mdma eller ecstasypiller. Rusen vare jo ikke evigt. ![]() Kan sagtens se hvad du tænker, men der er ret stor forskel på at tage ecstasy for at få en rus, og så at tage ecstasy med indadvendt opmærksomhed med en erfaren terapeut ved sin side. PTSD-lidende oplever pludselig at "muren" af modstand inde i dem selv forsvinder for en stund, og de har mulighed for at arbejde den traumatiske oplevelse igennem. Rusen varer ikke evigt som du så rigtigt siger, men hvis man når at arbejde vigtigt materiale igennem inden den slutter, gør det jo ikke noget, for så har man det meget bedre bagefter. Ikke på grund af MDMA'en i sig selv, men på grund af den angst og smerte man er blevet befriet fra. Citat: De fleste forbinder stoffet ecstasy med unge, der tager forbudte piller, går amok til techno-fester og risikerer, at kroppen koger over i en vanvittig rus. Men snart kan ecstasy være et vidundermiddel, som kurerer folks ellers uhelbredelige traumer. Det er egentlig omvendt. MDMA begyndte som et terapeutisk redskab, og der var mange gode resultater. Så sev det ud af de akedemiske miljøer og ind i festmiljøet og blev forbudt. Ikke kun til festbrug, men også til forskning, desværre. |
Forfatter: | Portuz [ 10 maj 2008 18:04 ] |
Titel: | Re: nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst |
Arius skrev: Helt til grin. Ja selvfølgelig åbner man sig og føler sig lykkelig på ecstsy, det er vel ikke noget nyt. Det er fuldstændig sindsygt at begynde at ekspermentere med ecstasy på psykisk syge personer og så er det ligemeget om det er ren mdma eller ecstasypiller. Rusen vare jo ikke evigt. ![]() Hvad er det for noget bræk at vælte ud med? Læs på lektien, en valium mod angst virker jo heller ikke for evigt, og det er nok heller ikke hensigten vel? Måske er der noget om snakken. |
Forfatter: | Prometheus [ 10 maj 2008 18:12 ] |
Titel: | Re: nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst |
Arius skrev: Helt til grin. Ja selvfølgelig åbner man sig og føler sig lykkelig på ecstsy, det er vel ikke noget nyt. Det er fuldstændig sindsygt at begynde at ekspermentere med ecstasy på psykisk syge personer og så er det ligemeget om det er ren mdma eller ecstasypiller. Rusen vare jo ikke evigt. ![]() Det var dog en himmelråbende ignorant holdning at have. Der er startet mange forsøg verden over (USA, Israel, Spanien mm.) med at anvende MDMA som hjælpestof under samtaleterapi, blandt andet til patienter som lider af posttraumatisk stress syndrom. Jeg synes da det lyder som en glimrende anvendelse af stoffets evner - at patienten får mulighed for at åbne sig meget mere for terapeuten end ellers muligt, og derved kunne gennemarbejde nogen af de problematiske mekanismer i deres sind som de ellers har berøringsangst for. Lægevidenskaben og sundhedsvæsenerne ville ikke have nogen som helst interesse i at påbegynde terapeutisk anvendelse af et stof som de har gjort deres ypperste for at dæmonisere de sidste mange år, hvis det ikke blev vurderet at være et utroligt godt middel til formålet. Det er godt at denne forskning kommer frem til mainstream medierne. Hvem som helst burde kunne se det ulogiske i at det samme stof som vurderes sikkert nok at foretage kliniske forsøg med, pludselig bliver til hjerneristende dræbernarko så snart det ikke administreres af en læge. |
Forfatter: | topjohn [ 10 maj 2008 21:22 ] |
Titel: | Re: nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst |
Arius skrev: Helt til grin. Ja selvfølgelig åbner man sig og føler sig lykkelig på ecstsy, det er vel ikke noget nyt. Det er fuldstændig sindsygt at begynde at ekspermentere med ecstasy på psykisk syge personer og så er det ligemeget om det er ren mdma eller ecstasypiller. Rusen vare jo ikke evigt. ![]() Måske du skulle sætte dig en del mere ind i menningen med terapi - pointen er jo ikke at man skal fylde mennesker med piller men at give dem et hjælpe middel så man kan åbne op og komme ind til sagenskerne hurtigere. Det er efter min menning væsentlig bedre at bruge mdma til terrapi end til at lamme sig i byen. Og det er bestemt ikke det kemiske stof der skaber flest bivirkninger, Ritalin som bruges ofte til mediciring af eftrhånden alt fra adhd - søvnparalyse - narkolepsi og meget andet incl bruges det som erstatning for forældres manglende opdragelse af deres børn! Og det har mindst lige så store konsekvenser. Når det er sagt mener jeg man skal passe på med at bruge mdma til selvmedicinering - man kommer ikke ud af en depresion ved at tage mdma og gå i byen hver weekend! |
Forfatter: | fe_faqet [ 11 maj 2008 12:02 ] |
Titel: | Re: nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst |
Ja okay, så tror jeg Arius har fattet den ![]() Men hvor er det dog rart at se at der endelig sker noget, og at det hele ikke bare er gået i stå. |
Forfatter: | йети [ 11 maj 2008 12:29 ] |
Titel: | Re: nyhedsavisen - ecstacy kan redde folk fra angst |
Det er jo i virkeligheden en gammel nyhed, bare Nyhedsavisen(og The Times) der lige har opdaget det. Det amerikanske forsøg med MDMA blev godkendt allerede i 2004, og har kørt siden. Desuden er der også forsøg i gang i bl.a. Schweiz, både med MDMA og med LSD. Læs mere på http://www.maps.org |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |