Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=24696
Side 1 af 3

Forfatter:  FlæmMing [ 05 jun 2008 18:10 ]
Titel:  Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

I løbet af de første 10 minutter rammer 10 teskefulde sukker dit system. Dette er 100 procent af det anbefalede daglige indtag, og den eneste grund til du ikke brækker dig, som et resultatet af den overvældende sødme er fosforsyren, som reducere smagen.

Inden for 20 minutter stiger dit blodsukker kraftigt, og din lever reagere overfor den massive insulineksplosion ved at omdanne store mængder sukker til fedt.

Inden for 40 minutter, Koffeinoptagelsen er fuldstændig; Dine pupiller udvides, dit blodtryk stiger og din lever dumper mere sukker ud i din blodstrøm.

Omkring 45 minutter efter øges din krops Dopaminproduktion, hvilket stimulere nydelsescenteret i din hjerne – Samme fysiske reaktion som ved heroin for øvrigt.

Efter 60 minutter vil du begynde at få et sukkerchok.

Og du ved, hvad der sker, når du får et sukkerchok? Du har selvfølgelig en trang til mere sukker, og denne trang er som regel ukontrollerbar.

Lad os tage et kig på nogle af ingredienserne i en dåsecola:

Fosforsyre: Kan forstyrre din krops evne til at bruge kalcium, hvilket kan lede til knogleskørhed og blødgørelsen af tænder og knogler.

Sukker: Det er bevist at sukker øge insulinniveauerne, hvilket kan lede til for højt blodtryk, forhøjet kolesteroltal, hjertesygdomme, diabetes, forøget vægt, tidlig aldring og mange andre negative bivirkninger. De fleste sodavand indeholder over 100 procent af det anbefalede daglig indtag af sukker. Sukker er skadeligt for dit helbred i mange henseender. Faktisk tror nogle eksperter at sukker er mere afhængighedsskabende end kokain!

Aspartam: Dette kemikalier er brugt som erstatning for sukker i sukkerfrie sodavand. Der er flere end 92 forskellige bivirkninger associeret med Aspartam indtagelse, deriblandt svulster i hjernen, fødselsdefekter, diabetes, følelsesmæssige forstyrrelser og epilepsi/anfald.

Koffein: Koffeinholdige drikke kan forårsage: Nervøsitet, søvnløshed, højt blodtryk, uregelmæssig hjerteslag, højnet blod kolesterol niveauer, udtømning af vitaminer og mineraler, brystknuder, fødselsdefekter og måske nogle former for kræft.

Overforbruget af sodavand og søde drikke er tydeligvis en af de førende årsager til den verdensomspændende fedmeepidemi OG mange andre nedbrydende sygdomme, der relativt nemt kan forebygges.

En uafhængig peer-review studium som blev offentliggjort i det britiske ”The Lancet”, viste en kraftigt association imellem sodavandsindtagelse og overvægt i barndommen. De fandt, at 12-årige som drak sodavand regelmæssigt, havde en større sandsynlighed for at være overvægtige, end dem som ikke gjorde det. Faktisk at for hver ekstra sukkersødet sodavand, der blev indtaget dagligt i løbet af det næsten 2-årige studie, steg risikoen for overvægt med 60 procent.

Her er en anden alvorlige nyhed, hvis du kæmper med vægten: Bare en ekstra sodavand om dagen kan give dig op til 7 kg ekstra på sidebenene i løbet af et år!

Anden statistik over de helbredsmæssige farer ved sodavand viser at:

En sodavand om dagen forøger din risiko for diabetes med 85 procent.

Sodavandsdrikkere har en højere kræftrisiko. Mens de statslige grænser for Benzen i drikkevandet er 5 dele pr milliard, har forskere fundet ud af, at Benzen niveauet er så højt som 79 dele pr milliard i nogle sodavand. Af de 100 mærker som blev testet, havde de fleste et påviseligt niveau af Benzen.

Sodavand har vist sig, at kunne forårsage skade på DNA – formentlig på grund af Atamon. Et almindeligt konserveringsmiddel fundet i mange sodavand, som har evnen til at slå vitale dele af dit DNA fra. Dette kan i sidste ende føre til sygdomme, såsom skrumpelever og Parkinsons.

Hvis du stadigvæk drikker sodavand, er det at stoppe din vane, den absolut bedste måde at forbedre dit helbred på. Rent vand er en meget bedre valgmulighed. Hvis du skal drikke noget med kulsyre, så prøv at drikke danskvand med lidt lime eller citronsaft.

Der er absolut INGEN GRUND, til at dine børn nogensinde skal drikke sodavand. Ingen, nul og niks. Ingen undskyldninger. Elimineringen af sodavand er en de mest afgørende faktorer, i håndteringen af de mange helbredsproblemer, som dig og dine børn lider af.

Så hold dig til rent vand.

Kilde:
Nutrition Research Center October 24, 2007


Cola må være det nye lovlige dræber narko.


http://www.alun.dk/helse-Cola-Sker-inden-for-time-drukket.asp?gclid=COi5qMjY3ZMCFQ9pQgodOBszZA

Forfatter:  Drupe [ 05 jun 2008 18:56 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Sikke dog noget sensationspræget, overdrevet ævl. Fuldstændigt ude af proportioner. Lidt ligesom statens information om illegale rusmidler...

Forfatter:  Smiling Faces [ 05 jun 2008 20:35 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Citat:
I løbet af de første 10 minutter rammer 10 teskefulde sukker dit system. Dette er 100 procent af det anbefalede daglige indtag, og den eneste grund til du ikke brækker dig, som et resultatet af den overvældende sødme er fosforsyren, som reducere smagen.

Inden for 20 minutter stiger dit blodsukker kraftigt, og din lever reagere overfor den massive insulineksplosion ved at omdanne store mængder sukker til fedt.

Inden for 40 minutter, Koffeinoptagelsen er fuldstændig; Dine pupiller udvides, dit blodtryk stiger og din lever dumper mere sukker ud i din blodstrøm.

Omkring 45 minutter efter øges din krops Dopaminproduktion, hvilket stimulere nydelsescenteret i din hjerne – Samme fysiske reaktion som ved heroin for øvrigt.

Efter 60 minutter vil du begynde at få et sukkerchok.

Og du ved, hvad der sker, når du får et sukkerchok? Du har selvfølgelig en trang til mere sukker, og denne trang er som regel ukontrollerbar.


Det er da ikke for sjov, at Coca Cola er perfekt at arbejde på. Jeg arbejder selv på et lager, 8-12 timer af gangen og drikker 3-5l cola de dage. Nu har jeg også et kæmpe sukker forbrug, så hvis jeg ikke får noget sukker, får jeg det mega dårligt... Træthed, kvalme og svimmelhed.

Forfatter:  Portuz [ 05 jun 2008 20:39 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Smiling Faces: Pas på med det, det er rigtig dårlig energi :)

Forfatter:  Smiling Faces [ 05 jun 2008 21:24 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Portuz skrev:
Smiling Faces: Pas på med det, det er rigtig dårlig energi :)


At min arbejdsplads så ligger lige ved siden af Mac Donalds er så også en rigtig dårlig kombination med colaen.

Men synes det er sindsygt, så usund en ting egentlig er lovlig. Altså at det er lovligt at lave et produkt, der er beregnet til at have en så usund effekt. Det samme med cigeratter, hvor der jo også er mega mange tilsætnings stoffer...

Forfatter:  cyrus_tha_vrius666 [ 05 jun 2008 21:28 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

aha det er derfor at jeg altid har store puppiler :lol:
Har et overdrevent forbrug af cola 8)

Forfatter:  RuneK [ 05 jun 2008 21:30 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Hmm.. Jeg synes også at det er en anelse sensationalistisk. Atamon, der har E-nummer E221 er slet ikke at finde i Coca-Cola i Danmark -- kig selv på etiketten eller på http://www.coca-cola.dk/action/Go/page/products :)

Kunne meget vel forestille mig at det var en artikel der var oversat fra engelsk, og i så fald er det min erfaring at man skal forholde sig kritisk overfor den slags artikler. De indeholder ofte en masse ting der ikke passer på vores land og de produkter og regler vi har her.

Citat:
I løbet af de første 10 minutter rammer 10 teskefulde sukker dit system. Dette er 100 procent af det anbefalede daglige indtag, og den eneste grund til du ikke brækker dig, som et resultatet af den overvældende sødme er fosforsyren, som reducere smagen.

Yes, det passer jo fint. Jeg brækker mig i hvert fald hver gang jeg drikker en anden type sød sodavand, for stærkt opblandet Saft C (mums!) og har gjort det utallige gange da jeg var mindre og åd 30 sukkerknalder som slik.
Eller er det omvendt..?

Så vidt jeg ved, er grunden til at man putter fosforsyre i cola at fosforsyren en skarp smag -- præcis det der er med til at give cola dens karakteriske smag.

Citat:
Samme fysiske reaktion som ved heroin for øvrigt.

Jeps. Og sex. Og mad. Og et væld af andre ting. Lorteargument!

...og sådan kan man jo fortsætte.

Men tak for eksemplet FlæmMing -- det er glimrende til at vise hvor sensationspræget man kan gøre en artikel ved at fremhæve enkelte ting, som eksempelvis dopamin og heroin i denne sammenhæng.

Smiling Faces skrev:
Men synes det er sindsygt, så usund en ting egentlig er lovlig. Altså at det er lovligt at lave et produkt, der er beregnet til at have en så usund effekt. Det samme med cigeratter, hvor der jo også er mega mange tilsætnings stoffer...

Du må godt få en chance til til at tænke over hvad du skal skrive, for det der er vist ikke specielt velovervejet. Du vil godt leve i en verden hvor det er forbudt at spise slik, drikke sodavand, eller, gisp, at tage euforiserende stoffer? ...de er jo ikke sunde, skal vi lige huske på.
Og hvad er det for noget pjat med at sige at de er "beregnet til at have en så usund effekt"? Jeg tvivler sku på at Coca-Cola blev opfundet ud fra en idé om at skabe et usundt produkt.Ikke for at være alt for harsk, men det er godt nok en af de dummere kommentarer idag ;)

-RuneK (der forresten drikker Harboe Cola lige nu)

Forfatter:  the-red-pill [ 05 jun 2008 21:32 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Drupe skrev:
Sikke dog noget sensationspræget, overdrevet ævl. Fuldstændigt ude af proportioner. Lidt ligesom statens information om illegale rusmidler...


Jeg synes ikke at man kan komme uden om, at sodavand er rigtig skadeligt. Rusmidler er også skadelige, men dem fylder man sig ikke med på samme måde, som hele den vestlige verden gør i dag.
I det hele taget er sukker dårligt. Når det så kommer i en drik, hvor store mængder uden problemer ryger lige ned i maven og pumpes ud i kroppen, gør det, det ikke ligefrem bedre. Men ifølge nutidens herskende tankegang er det helt fint at fylde sig med sukker. Mentaliteten kan sammenlignes med kixeklapperne. "Fuck man jeg skal bare ha noget sukker," har jeg hørt mange sige, hvor tonefaldet var det samme, som når folk bruger ordet ægztazi.

Sukker kan ligesom stoffer sagtens bruges fornuftigt, men desværre findes der utrolig mange "sukkerklappere" nu til dags, der pumper sig med lortet. Det er desværre blevet en acceptabel del af vores hverdag, at folk fylder sig med det. Ligesom med alkohol bliver sukker, fordi det er lovligt og accepteret af alle, misbrugt. Alle de andre gør det jo også.

Et par/146 gode grunde til at passe lidt på med sukkeret:
http://www.rheumatic.org/sugar.htm

Forfatter:  dopemax [ 05 jun 2008 21:40 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

hold da op noget propagandapis, hvad skal vi bruge det til??

Forfatter:  Smiling Faces [ 05 jun 2008 21:45 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

u må godt få en chance til til at tænke over hvad du skal skrive, for det der er vist ikke specielt velovervejet. Du vil godt leve i en verden hvor det er forbudt at spise slik, drikke sodavand, eller, gisp, at tage euforiserende stoffer? ...de er jo ikke sunde, skal vi lige huske på.
Og hvad er det for noget pjat med at sige at de er "beregnet til at have en så usund effekt"? Jeg tvivler sku på at Coca-Cola blev opfundet ud fra en idé om at skabe et usundt produkt.Ikke for at være alt for harsk, men det er godt nok en af de dummere kommentarer idag ;)

Jeg tænker mere på de ekstra tilsætnings stoffer, der ikke er beregnet til "selve produktet".
Altså at man fx i cigeratter tilsætter ekstra stoffer, som egentlig ikke er nødvendige for at få det færdige produkt, men blot skal gøre, at producenten skal tjene flere penge, ved at gøre brugerne afgængige.

Forfatter:  Smiling Faces [ 05 jun 2008 21:56 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Men ja, kan godt se, jeg ikke lige fik formuleret mig ordentligt. :?

Forfatter:  Paul Muad Dib [ 06 jun 2008 19:03 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Jeg er næsten ude af en desideret sukkerafhængighed. Det har taget mig et helt år, med meget lidt fremgang, på trods af at jeg virkelig har forsøgt.
Mine tænder er hullede. Jeg har levet med hovedpine, milde abstinenssymptomer, uslukkelig sult og tørst, agressivitet og ukontrolable følelser, når jeg var afskåret fra sukker.
I dag er min migræne væk, og jeg har bedre kontrol over mine følsleser, sult m.m, selvom jeg stadig har et problem.
Sukker er ikke bare sådan at kimse ad :wink:

Forfatter:  annaki [ 06 jun 2008 19:23 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Propaganda er det vel i allerhøjeste grad.
MEN, de fleste af os har da brug for en lille opsang! Intet raffineret sukker er godt for noget færdig basta.
Jeg har selv været ekstrem afhængig af cola som gjorte mig meget træt og uoplagt efter en længere periode fordi mit energi niveau kørte op og ned naturligvis. Da jeg også er ryger og godt kan lide at være ude i solen og blive brun kan man vel godt kalde mig dårligt stillet, når det handler om risici for diverse sygdomme.
Anyways, det tager jeg stille og roligt, men jeg har fundet en metode der gør at jeg drikker meget mindre cola og den går udelukkende ud på at jeg vælger at spise meget frugt istedet, da det jo har den naturlige frugtsukker. Især vindruer og bær er rart at spise istedet. Men hvis jeg er meget udenfor i solen kan jeg da godt finde på at lave noget hjemmelavet lemonade eller lave et glas Ribena. Det er jo lidt åndssvagt at sige at du skal cutte tingene fra FULDSTÆNDIG, for hvor mange kan egentlig det i længden? Ikke mig ihvertfald.

Nu har jeg kørt på at spise frugt og drikke sagt engang imellem i et par måneder nu og det jeg er allermest glad for er at mit energi niveau er i top! Det er altid rart at have en god døgnrytme hvor man ikke skal kæmpe for at komme op om morgenen.

Peace :-)

Forfatter:  jim fear [ 06 jun 2008 19:54 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Den artikel er en endeløs række af faktuelle fejl, jeg ved ikke engang hvor jeg skal begynde... Har du selv skrevet det der eller er det fra en eller anden helse-feng-shui-gøgler side?

Nej sodavand er ikke specielt sundt for kroppen, det er tomme kalorier og fosforsyren er ikke super sund for tænderne. Resten af udsagnene er enten kraftigt fordrejede eller direkte forkerte.

Forfatter:  DELETED ACCOUNT [ 07 jun 2008 00:27 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Jeg drikker ca 1 liter coca-cola pr 24 timer og vejer stadig kun 66.6 kilo... hvorfor bliver jeg ikke fed og rund af det?

Jeg prøvede også i en periode at erstatte det med 'rent' vand (direkte fra vand-hanen), med det eneste resultat at jeg tørrede ud som en rosin og fik konstant hoved-pine.
Ydermere smager vand ikke godt nok til at være et gangbart alternativ.

Sundhed bør re-defineres som begreb. Det er ikke sundt at være Utilfreds, og derfor er det helt forkert at sige de ting man bli'r tilfreds af er Usunde. Bli'r man tilfreds af dem er de sunde. Ihvertfald hvis livs-kvalitet vægtes højere end livs-kvantitet. Desværre er den vestlige 'videnskablige' verden så optaget af alt der ka' måles og vejes i millimeter og gram at de slet ikke ta'r det abstrakte alvorligt (og kvalitet er jo i sagen's natur noget abstrakt)

Forfatter:  zappa [ 07 jun 2008 10:53 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Jeg synes nu ikke jeg drikker synderligt meget cola. Det bliver måske til 1-2 liter om ugen. (Al sodavand iberegnet). Derudover spiser jeg heller ikke slik overhovedet (måske kun et par bars i forbindelse med løb/cykling), så mit samlede sukkerindtag må være rimelig lavt. :)

Jeg har dog fundet ud af som tidligere nævnt at det at spise frugt, sagtens kan erstatte trangen til andet sødt. Tror faktisk mere jeg er en salt-mand, men det kan jo også være farligt. :roll:

Hvis man vil drikke mere vand, men ikke synes det smager godt, så ta og hæld det på flaske og stil det i køleskabet. Vandet fra vandhanen er aldrig koldt nok hos os til at det smager GODT! Endnu bedre er, at købe sådan et amerikanskpræget køleskab med isterninger og kold vand. Det har en af mine kammerater og jeg drikker konstant vand når jeg er der.. Det smager sku godt!

Forfatter:  Paul Muad Dib [ 07 jun 2008 16:21 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

JEL, det er en skrøne at en slank krop er lig med at du er sund.
Dit kredsløb kan sagtens være mere forfaldent end en overvægtig pensionists.
Bare lige så du ikke afskriver et så ekstremt coca cola indtag som dit (ikke ondt ment :lol: ) som værende sundt.
Hvis du oplever ekstrem tørst osv. når du ikke drikker cola, så overvej om du måske har di-abetis.

Men ja,probaganda eller ej, så fører et overdrevent forbrug af læskedrik til en lang række komplikationer.
Ps. hvordan smager det der atamon? Lyder nemlig lækkert.

Forfatter:  the-red-pill [ 07 jun 2008 17:29 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

JEL skrev:
Jeg drikker ca 1 liter coca-cola pr 24 timer og vejer stadig kun 66.6 kilo... hvorfor bliver jeg ikke fed og rund af det?

Jeg prøvede også i en periode at erstatte det med 'rent' vand (direkte fra vand-hanen), med det eneste resultat at jeg tørrede ud som en rosin og fik konstant hoved-pine.
Ydermere smager vand ikke godt nok til at være et gangbart alternativ.

Sundhed bør re-defineres som begreb. Det er ikke sundt at være Utilfreds, og derfor er det helt forkert at sige de ting man bli'r tilfreds af er Usunde. Bli'r man tilfreds af dem er de sunde. Ihvertfald hvis livs-kvalitet vægtes højere end livs-kvantitet. Desværre er den vestlige 'videnskablige' verden så optaget af alt der ka' måles og vejes i millimeter og gram at de slet ikke ta'r det abstrakte alvorligt (og kvalitet er jo i sagen's natur noget abstrakt)


Så fordi jeg taber mig af at tage amfetamin hver dag er det sundt?
Sundhed har ikke noget med om du er fed at gøre. Det har noget at gøre med hvor godt din krop fungerer, og hvordan du har det.

Jeg vil vove at påstå, at man, hvis man lever usundt, vil have større tilbøjelighed til at blive lettere deprimeret, end hvis man lever sundt. Hvis man får motion og spiser sundt, er man mere veloplagt og har mere energi til at gøre de ting, man har lyst til. Man kan overskue situationer bedre og bliver ikke så let stresset. Ens tilgang til livet kan også være mere positiv.

Selvfølelig behøver man ikke at leve en fuldstændig asketisk tilværelse for at være glad og tilfreds, men at leve sundt er altid et godt udgangspunkt for et godt liv. Tror gerne en ryger med lungekræft ville bytte sin "livskvalitet," som du kalder det, med en sund og rask krop.

Forfatter:  DELETED ACCOUNT [ 08 jun 2008 04:55 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

grappa_zappa skrev:
Hvis man vil drikke mere vand, men ikke synes det smager godt, så ta og hæld det på flaske og stil det i køleskabet. Vandet fra vandhanen er aldrig koldt nok hos os til at det smager GODT!


Det gjorde jeg også. Koldt vand er bedre end lunkent vand, ingen tvivl eller Uenighed her. Men det er stadig bare ikke konkurrence-dygtigt i forhold til cocacola-smag. Sorry.



Dr.Divinator skrev:
JEL, det er en skrøne at en slank krop er lig med at du er sund.


Det påstod jeg heller ikke :)
Jeg si'r bare at jeg ikke er blevet tyk af at drikke meget sodavand, selvom det ellers altid beskyldes for at ha' den effekt når man debaterer afgifter på det.
Man si'r ofte at sodavand er årsagen til over-vægten blandt vesterlændinge, ihvertfald på mit tv, men jeg oplever bare ikke den effekt på min krop.


Dr.Divinator skrev:
Dit kredsløb kan sagtens være mere forfaldent end en overvægtig pensionists.
Bare lige så du ikke afskriver et så ekstremt coca cola indtag som dit (ikke ondt ment :lol: ) som værende sundt.


Det ka' mit kredsløb sagten's være. Det ka' også være ekstremt forfaldent pga stress som følge af narko-krigen. Mange ting ka' være syndere overfor den fysiske sundhed.

Når jeg si'r det er sundt at ha' det bedre end at ha' det dårligere, så taler jeg om psykisk velvære. Et aspekt som efter min mening undervuderes i sundheds-debatten.

Sundhed er ikke kun et velfungerende kredsløb, det er kun 1 type sundhed. Den vigtigste sundhed er helt klart hvordan man subjektivt føler man har det, efter devisen at det er sundere at være lykkelig end Ulykkelig.

Dr.Divinator skrev:
Hvis du oplever ekstrem tørst osv. når du ikke drikker cola, så overvej om du måske har di-abetis.


Jeg oplevede ikke mere ekstrem tørst eller sukker-trang i perioden hvor jeg drak vand. Problemet var bare at vandet løb igennem mig så jeg tørrede ud (med tilhørende hovedpine), hvilket ikke sker når jeg drikker sodavand. Jeg ved ikke præcis hvorfor det forholdt sig sådan, måske man ska' drikke flere liter vand i forhold til hvor mange liter sodavand der er nødvendig? Jeg drikker som sagt ca 1 liter væske i døgnet (sodavand), give and take afhængig af diverse temperatur og aktivitets-forhold.




the-red-pill skrev:
Så fordi jeg taber mig af at tage amfetamin hver dag er det sundt?
Sundhed har ikke noget med om du er fed at gøre. Det har noget at gøre med hvor godt din krop fungerer, og hvordan du har det.


Læs mit svar til samme spørgsmål fra Dr.Divinator ovenover :)

the-red-pill skrev:
Jeg vil vove at påstå, at man, hvis man lever usundt, vil have større tilbøjelighed til at blive lettere deprimeret, end hvis man lever sundt. Hvis man får motion og spiser sundt, er man mere veloplagt og har mere energi til at gøre de ting, man har lyst til. Man kan overskue situationer bedre og bliver ikke så let stresset. Ens tilgang til livet kan også være mere positiv.


Jeg er enig. Det handler om den subjektive følelse af livs-kvalitet, og ikke om en målbar hjerte-funktion eller andet fysisk gejl. Du ka' ha' en super-perfekt krop, men stadig være Ulykkelig, og jeg mener så at det er mere Usundt at ha' det sådan.

Min pointe er kort og godt at hvis du føler du har det godt, så lever du sundere end hvis du føler du har det dårligt.

the-red-pill skrev:
Selvfølelig behøver man ikke at leve en fuldstændig asketisk tilværelse for at være glad og tilfreds, men at leve sundt er altid et godt udgangspunkt for et godt liv. Tror gerne en ryger med lungekræft ville bytte sin "livskvalitet," som du kalder det, med en sund og rask krop.


Det handler ikke om lunge-kræft, men om hvorvidt du er lykkelig eller Ulykkelig.
Du lever ikke sundt hvis du er Ulykkelig, heller ikke selvom du æder et tons gulerødder hver dag.
Den type sundhed hvor grøntsager og joking vægtes højere end livs-kvalitet er efter min mening en total misforståelse af hvad sundhed reelt er. MEDMINDRE man føler sig mere lykkelig af at gøre disse ting :)
Rigtig sundhed er for mig en subjektiv følelse (psykisk sundhed). Kropslig sundhed er sekundær. Kvalitet fremfor kvantitet.

Fangerne på guantanamo bli'r holdt fysisk sunde af det amerikanske volds-regime, men jeg tør næsten garantere dig at de ikke er sunde mennesker i-og-med de bli'r tortureret og undertrykt. De får garanteret sund mad, men alligevel er deres selvmords-rate ekstrem forhøjet, hvilket klart indikerer alt andet end sundhed. Og derfor mener jeg det er forfejlet at definere sundhed alene ud fra det fysiske. Det er at reducere mennesket til en simpel maskine man ka' måle om er sund eller ej, som var det en skide formel-1 racer, og livet er bestemt mere end det :)

Forfatter:  Sway [ 08 jun 2008 11:53 ]
Titel:  Re: Cola: Hvad sker der i din krop(Sodavand)

Mht at vand ryger lige igennem dig, hvorimod sodavand ikke gør, har måske noget at gøre med at der er så meget bras i sodavand så kroppen optager næsten det hele, men når man drikker vand optager den kun det den har brug for ?

Side 1 af 3 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/