http://fpn.dk/liv/born_unge/article1334247.eceEr der nogen der kan skabe lidt lys over feltet? personligt har jeg aldrig erfaret en sammenhæng mellem nedsat potens og cannabis hverken som teenager eller senere.. men vores ven Rindom er som sædvanlig hurtig til at gribe tråden. LOL
Hash kvæler teenageres potens
Offentliggjort 05.05.08 kl. 07:55 i MetroXpress
Hash i store mængder gør teenagedrenge impotente, og de mister lysten til sex.
Det skriver metroXpress. Britiske læger oplever i øjeblikket en stor stigning af drenge, der henvender sig med potensproblemer efter en tid med stort hashforbrug.
»I min klinik møder jeg teenagere fra 17-årsalderen og frem, der har en seksuel dysfunktion. Alderen, hvor man begynder at ryge hash, er lav, og når puberteten farer af sted, samtidig med at de ofte ryger, er der en risiko for at skade udviklingen af de celler, som udskiller testosteron i testiklerne,« forklarer Ian Russel, der har specialiseret sig i andrologi og urologi ved Drumfries og Galloway Royal Infirmary i Skotland.
Ifølge den skotske urolog betyder teenagedrengenes tidlige start på hashpiben, at de oplever rejsningsproblemer, manglende sexlyst og et lavt testosteronniveau allerede i 14-15-årsalderen.
Hash udbredt blandt unge
I Danmark er konsekvenserne af unge drenges hashforbrug aldrig blevet undersøgt. Men en stadig større gruppe unge drenge henvender sig til lægen for at få udskrevet potensmidler.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er hash det mest udbredte illegale stof blandt danske unge. 38,9 pct. af drengene mellem 16 og 20 år havde således røget hash i 2006, og omkring en tiendedel var under 15 år første gang.
Misbrugskonsulent Henrik Rindom er ikke i tvivl om, at der er en sammenhæng mellem hashmisbrug og rejsningsproblemer.
»Vi ved, at nogle bliver impotente, når de tager kokain og heroin, men når vi taler om helt unge ned til 12-13-årsalderen, så er det hash, der er det største problem. Jeg har ikke hørt om potensproblemer i forhold til hash, men med mit kendskab til hash, og hvad den gør ved kroppen, så synes jeg bestemt, at tanken er nærliggende,« siger Henrik Rindom.
Han vil have de danske forhold nærmere undersøgt.