Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=31454 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | snufkin [ 09 feb 2010 23:07 ] |
Titel: | Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Citat: »Jeg ser en slange foran mig, den smyger sig om mine ben, og nu spiser den mig«, fortæller den danske digter Lars Skinnebach til politiken.dk Langt inde i den peruvianske jungle oplevede Lars Skinnebach i selskab med digterkollegaen Thomas Boberg i sommeren 2009 en række »hallucinationer og mytiske klarsyn«, efter at have drukket hellig te brygget på den euforiserende amazonas-lian ayahuasca. Indtagelsen af ayahuasca gav Lars Skinnebach mulighed for at trænge dybt ind i mytiske fortællinger og forstå meningen bag for eksempel slangekulter, siger han. Hellig lian med hallucinerende kraft I årtusinder har shamaner og indianere fra amazonområderne i Peru, Ecuador og Brasilien indtaget ayahuasca. Den hellige lian giver folk en hallucinerende kraft til at se ind i fortiden og fremtiden. Ayahuasca hjælper desuden til at kurere sygdomme og rense krop og sjæl hos dem, der indtager det. Indtil nu har det været forbudt. Men nu legaliserer den brasilianske præsident Lula Da Silva ayahuasca under religiøse ceremonier. Det skriver det spanske dagblad El País. Beslutningen er truffet, efter at ekspertkommissioner i årevis har analyseret og debatteret legaliseringen af den bevidsthedsudvidende lian. Legalisering uden aldersbegrænsning Alle brasilianere, inklusive gravide kvinder og børn frit kan indtage ayahuasca, så længe det foregår inden for rammerne af en religiøs ceremoni. Deltagerne har desuden forbud mod at forlade ritualstedet, før effekten fortager sig. Flere personer har efter at have drukket teen udviklet psykoser og i enkelte tilfælde har indtagelsen ført til selvmord, skriver El País. Det er blandt andet derfor, at Brasilien kun tillader indtagelsen af ayahuasca under religiøse ceremonier. De bliver ledet af en shaman, der har livslange erfaringer med indtagelsen af ayahuasca. Respekt for religioner Både det brasilianske arbejderpartis senator Eduardo Suplicy og De Grønnes senator Fernando Gabera bifalder præsident Lulas beslutning om at legalisere stoffet. Det handler om en anerkendelse af nogle »ægte brasilianske religioner«, mener de. I de seneste 60 år har indtagelsen af den bevidsthedsudvidende te også fået en central betydning i flere nyreligiøse bevægelser i Brasilien. Med mere end 15.000 medlemmer er 'Santo Daime' den største nyreligiøse bevægelse, der dyrker ayahuasca i Brasilien. Bevægelsen har også spredt sig til Europa. Ayahuasca er ulovligt i Danmark Ayahuasca, som ’Santo Daime’ medlemmerne kalder daime, indeholder blandt andet det psykedeliske stof DMT (dimethyltryptamine), som er ulovligt i USA og de fleste europæiske lande. Også i Danmark. »Det kan være dødsensfarligt, hvis ikke der er en shaman med ekspertise til stede, mens man indtager det«, siger Lars Skinnebach, der er meget skeptisk over for brugen af ayahuasca uden for religiøse ceremonier. »Man kan komme så langt ud med sig selv psykisk, at man kan finde på at gøre hvad som helst, hvis man indtager det uden for en religiøs kontekst«, tilføjer han. I Danmark findes DMT på sundhedsstyrelsens liste over illegale euforiserende stoffer, men der findes ikke noget decideret forbud mod planten ayahuasca. Sundhedsstyrelsen kender ikke til danskernes brug eller misbrug af ayahuasca i Danmark. http://politiken.dk/udland/article897421.ece Nogen der vil med til Brasilien? |
Forfatter: | Lukasino [ 10 feb 2010 00:05 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Jeg er faktisk lidt bekymret for den måde hvorpå de har fået tilladelsen igennem. Jeg mener det er en rigtig dårlig præcedens at sætte, at religioner lige pludselig kan få lov til at bryde loven, bare fordi de tror på det ene eller andet. På den anden side kan vi håbe at dette, engang i fremtiden, kan bruges som argument for at ophæve forbuddet generelt. Når vi om 10 år kan pege på at der ikke er nogle skadelige virkninger overhovedet, så kan det være at vi kan få råbt nogen op. Anyway, i det mindste kan vi grine lidt af, at sundhedsstyrelsen, som sædvanligt, demonstrerer deres uvidenhed. |
Forfatter: | Lille Rødhætte [ 10 feb 2010 00:10 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Supergodt! Det går langsomt fremad på legaliseringsfronten ![]() En ting jeg godt kunne lide ved artiklen var den afsluttende sætning: "Sundhedsstyrelsen kender ikke til danskernes brug eller misbrug af ayahuasca i Danmark." Skønt at de skelner. Men nu er det heller ikke Ekstra Bladet. |
Forfatter: | Atna [ 10 feb 2010 01:00 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Nu må vi se hvornår den første post om hvordan man gror den her ayahuasca plante kommer... ![]() |
Forfatter: | Bøh [ 10 feb 2010 09:50 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
pis og lort, tak Lars Skinnebach for dine udtalelser, nu går der sgu ikke lang tid før det bliver ulovligt at købe ayahuasca ![]() |
Forfatter: | Drupe [ 10 feb 2010 10:11 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Lukasino skrev: Jeg er faktisk lidt bekymret for den måde hvorpå de har fået tilladelsen igennem. Jeg mener det er en rigtig dårlig præcedens at sætte, at religioner lige pludselig kan få lov til at bryde loven, bare fordi de tror på det ene eller andet. Hvad fanden er det for noget pis? Jeg mener at det er dårlig præcedens at sætte, at regeringer kan blande sig i fredelige menneskers spirituelle liv. At forbyde dem at gå ind ad døre i deres sind, der kan heale dybe sår og genskabe den forbindelse med livet og jorden, som vores civilisation så desperat har brug for. ISÆR når det gælder religoner der har brugt disse substanser i tusinder af år, uden problemer - et tegn på at de nok godt ved hvad de har med at gøre. "Bare fordi de tror på et eller andet" er godt nok en arrogant holdning overfor traditioner der har eksisteret i længere tid end hele den vestlige civilisation. (Undskyld, jeg ved godt du ikke mente det sådan ![]() Jeg kan 100% godt forstå advarslen mod at tage ayahuasca udenfor en religiøs/spirituel (eller terapeutisk) sammenhæng. Jeg har selv brændt nallerne gevaldigt på ayahuasca ved selv-eksperimentering. Man er fuldstændigt prisgivet til oplevelsens uendelige voldsomhed når man først når over gennembruds-tærsklen. Uden en erfaren sitter er det nærmest som sidde på passagerersædet i en bil der kører 200 km/t, uden chauffør. |
Forfatter: | Edward Coke [ 10 feb 2010 17:00 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
men mener du seriøst at det skulle være forbudt udenfor en religiøs sammenhæng? du føjer jo selv en masse ind ved sætte "/spirituel (terapeutisk)" bagved. jeg er bare ikke sikker på at legaliseringen gælder andet end den traditionelle ceremoni. jeg er på linie med Lukasino her. jeg mener ikke at de skal diktere hvad der konstituerer religiøst/spirituelt. btw. så er jeg lidt uforstående overfor hvorfor oplevelsen skulle blive mere tryg med en junglemand, som måske ikke engang taler ens eget sprog ved ens side. |
Forfatter: | Drupe [ 10 feb 2010 17:13 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Halugenlampe skrev: men mener du seriøst at det skulle være forbudt udenfor en religiøs sammenhæng? Nej da, jeg mener det bør være lovligt for alle, men anbefaler på det kraftigste at have en erfaren sitter med hvis man ønsker at tage det. Og ja, det er nok en fordel at have en der taler samme sprog, men omvendt kan der være noget tiltalene ved at være i selskab med et menneske der repræsenterer en ældgammel og etableret religiøs/spirituel tradition - en som har mange års erfaring med både at tage stoffet selv og guide andre gennem oplevelsen, i en ceremoniel kontekst. |
Forfatter: | Søvnigt Sind [ 10 feb 2010 18:06 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Ja man skal tænke på at disse folk der har haft planten, og brugen af den, inkorporeret så dybt i sin kultur i tusindvis af år også har udviklet avancerede teknikker til navigering og gennemlevelse i denne tilstand. Det samme gælder den anden vej, hvis vi gav indianerne alle de teknologiske værktøjer vi selv gør brug af, så løber det løbsk for dem - de kender ikke til de forholdsregler vi selv har opbygget omkring de her ting siden de begyndte at vinde frem. Man har skam set indfødte gøre brug af gift og håndgranater for at fiske.. |
Forfatter: | Kvart [ 10 feb 2010 21:14 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Elsker overskriften ![]() Tænkte også på om de ville undersøge hvordan man fik fat på det i DK.. men så længe de tror det er en lian ved navn ayahuasca kan de vel ikke nå særligt langt? Tænkte på om ikke det er noget de gør for ikke at kriminalisere de indfødte? på den måde synes jeg det er fint at det er til religiøs brug. Men på den anden side kan alle ikke starte en religion dernede og dermed indtage Ayahuasca lovligt så? |
Forfatter: | Cubensis [ 11 feb 2010 15:31 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Kvart skrev: Tænkte også på om de ville undersøge hvordan man fik fat på det i DK.. men så længe de tror det er en lian ved navn ayahuasca kan de vel ikke nå særligt langt? Jahaha.. Det tænkte jeg også. Artiklen er fuld af fejl. Ayahuasca er ikke ulovligt, men ren DMT er. Ayahusca er ikke én plante men sammensætningen af flere, hvoraf en af ingredienserne indeholder DMT. Desuden syntes jeg det er fint at det er blevet lovligt i en religiøst øjemed, det åbner en dør for en mere videnskabelig tilgang hvor man i fremtiden måske kan implementere brug af hallucinogener i en terapeutisk kontekst, ligesom det er tilfældet med svampe: http://www.youtube.com/watch?v=mPVbS7qrMlU |
Forfatter: | OverSoul [ 11 feb 2010 17:16 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Cubensis skrev: Ayahusca er ikke én plante men sammensætningen af flere, hvoraf en af ingredienserne indeholder DMT. TAK for afklaringen. Når de nævner lian, tænker de så ikke på B. Caapi? |
Forfatter: | Røvkussen [ 11 feb 2010 19:35 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
@Kajkage: Jo. Banisteriopsis caapi er en lian. |
Forfatter: | Iemanja [ 13 feb 2010 21:51 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Jeg stødte tilfædigt på jeres interessante debat om legaliseringen af Ayahuasca i Brasilien, fordi jeg googlede efter Politiken-artiklen, som jeg påtænker at besvare med et læserbrev da der desværre er mange fejlinformationer i artiklen, - hvilket jeg gerne vil gøre opmærksom på. For det første blev ayahuasca legaliseret af CONFEN (der nu hedder CONAD)ikke af Lula. Legaliseringen skete allerede i midt 80erne i Brasilien, men er åbenbart først nået frem til de europæiske medier nu. Resolutionen der netop er blevet vedtaget omhandler alene offentligørelsen legaliseringen af ayahuasca til diverse institutioner, så man undgår negativ omtale og fordomme om ayahuasca. - Der er altså ikke noget nyt i at Ayahuasca er legaliseret i Brasilien. Der var heller ikke tale om et pludselig og uovervejet legalisering da det blev legaliseret, men en legalisering på baggrund af professionelle og forskere der besøgte de brasilianske religioner der bruger ayahuasca og vurderede at det hverken første til sociale og sundhedsmæssige skader hos dem der drak det i UDV og Santo Daime. Som flere af jer her er inde på er ayahuasca ikke en plante men sammensætningen af lianen Banisteriopsis caapi og bladene Psychotria Viridis. Børn kan ikke drikke ayahuasca frit, men pga. loven om religionsfrihed har forældre der har børn ret til at opdrage deres børn inden for den religion de følger. - Men det er ikke normen at børn drikker ayahuasca, og hvis de gør er det som regl i følge med deres forældre. Iøvrigt har der været flere akademiske forskningsprojekter der har bevist at unge der har drukket ayahuasca i længere tid (nogle af dem har drukket ayahuasca fra de var børn, og nogle allerede mens de lå i deres mors mave) ikke udvikler nogen former for problemmæssig afdærd, men tværtimod er mere rolige, har et bedre forhold til deres forældre og kammerater, et højere moral kodeks og bruger mindre alkohol. Som Lars desværre så uheldigt udtaler, er der absolut ingen beviser for at ayahuasca skulle være dødsens farligt. Der har været nogle få tilfæde hvor folk har haft 2-3 ugers psykoselignende tilstande efter ritualer, men chancen for at udvikle midlertidige psykoselignende tilstande er under 0,1%. I langt de fleste tilfælde bidrager ayahuasca til personlig, social og psykologisk udvikling. Man glemmer at ved alle typer medicin er der risiko for negative bivirkninger. Ifht. diskussionen her vil jeg også gerne give nogle opklarende informationer. I de religiøse og spirituelle grupper hvor brugen af ayahuasca er blevet legaliseret er det ikke ældgamle indianere der ikke taler et andet sprog man ikke forstår, der leder ceremonierne/sessionerne, men derimod mere eller mindre almindelige moderne/civiliserede brasilienere med lang tids erfaring med ayahuasca. Jeg vil gerne forklare mere en anden dag, og også gerne sende links til folk der gerne vil læse forskningsresultater om brug af ayhauasca. Men en sidste ting jeg lige vil tilføje (og dermed rette endnu en misforståelse i artiklen) er at ayahuasca faktisk er legaliseret til religiøst brug både i en amerikansk stat, i Spanien og i Holland, og en mulig legalisering er på vej i Tyskland. I alle de nævnte lande foruden et par andre, findes der religiøse og spirituelle grupper der bruger ayahuasca. |
Forfatter: | Drupe [ 13 feb 2010 22:50 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
@Iemanja: Tak for en god og informativ post, og velkommen til psychedelia! ![]() |
Forfatter: | Hector Salamanca [ 14 feb 2010 20:09 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Iemanja skrev: Jeg stødte tilfædigt på jeres interessante debat om legaliseringen af Ayahuasca i Brasilien, fordi jeg googlede efter Politiken-artiklen, som jeg påtænker at besvare med et læserbrev da der desværre er mange fejlinformationer i artiklen, - hvilket jeg gerne vil gøre opmærksom på. For det første blev ayahuasca legaliseret af CONFEN (der nu hedder CONAD)ikke af Lula. Legaliseringen skete allerede i midt 80erne i Brasilien, men er åbenbart først nået frem til de europæiske medier nu. Resolutionen der netop er blevet vedtaget omhandler alene offentligørelsen legaliseringen af ayahuasca til diverse institutioner, så man undgår negativ omtale og fordomme om ayahuasca. - Der er altså ikke noget nyt i at Ayahuasca er legaliseret i Brasilien. Der var heller ikke tale om et pludselig og uovervejet legalisering da det blev legaliseret, men en legalisering på baggrund af professionelle og forskere der besøgte de brasilianske religioner der bruger ayahuasca og vurderede at det hverken første til sociale og sundhedsmæssige skader hos dem der drak det i UDV og Santo Daime. Som flere af jer her er inde på er ayahuasca ikke en plante men sammensætningen af lianen Banisteriopsis caapi og bladene Psychotria Viridis. Børn kan ikke drikke ayahuasca frit, men pga. loven om religionsfrihed har forældre der har børn ret til at opdrage deres børn inden for den religion de følger. - Men det er ikke normen at børn drikker ayahuasca, og hvis de gør er det som regl i følge med deres forældre. Iøvrigt har der været flere akademiske forskningsprojekter der har bevist at unge der har drukket ayahuasca i længere tid (nogle af dem har drukket ayahuasca fra de var børn, og nogle allerede mens de lå i deres mors mave) ikke udvikler nogen former for problemmæssig afdærd, men tværtimod er mere rolige, har et bedre forhold til deres forældre og kammerater, et højere moral kodeks og bruger mindre alkohol. Som Lars desværre så uheldigt udtaler, er der absolut ingen beviser for at ayahuasca skulle være dødsens farligt. Der har været nogle få tilfæde hvor folk har haft 2-3 ugers psykoselignende tilstande efter ritualer, men chancen for at udvikle midlertidige psykoselignende tilstande er under 0,1%. I langt de fleste tilfælde bidrager ayahuasca til personlig, social og psykologisk udvikling. Man glemmer at ved alle typer medicin er der risiko for negative bivirkninger. Ifht. diskussionen her vil jeg også gerne give nogle opklarende informationer. I de religiøse og spirituelle grupper hvor brugen af ayahuasca er blevet legaliseret er det ikke ældgamle indianere der ikke taler et andet sprog man ikke forstår, der leder ceremonierne/sessionerne, men derimod mere eller mindre almindelige moderne/civiliserede brasilienere med lang tids erfaring med ayahuasca. Jeg vil gerne forklare mere en anden dag, og også gerne sende links til folk der gerne vil læse forskningsresultater om brug af ayhauasca. Men en sidste ting jeg lige vil tilføje (og dermed rette endnu en misforståelse i artiklen) er at ayahuasca faktisk er legaliseret til religiøst brug både i en amerikansk stat, i Spanien og i Holland, og en mulig legalisering er på vej i Tyskland. I alle de nævnte lande foruden et par andre, findes der religiøse og spirituelle grupper der bruger ayahuasca. Jeg vil også lige sige velkommen. Sjældent man ser en helt ny bruger skrive et så godt indlæg. Må man spørge hvor du har al den viden fra? Det lyder nærmest som om du har forsket i emnet. |
Forfatter: | Iemanja [ 14 feb 2010 23:59 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Tak for den pæne modtagelse her. - Det er et interessant forum I har her med en meget væsentlig debat. Jeg har ikke decideret forsket i ayahuasca, men jeg kender en del brasilienere i ayahuasca-miljøet(også nogle der forsker i ayahuasca og en der har været med i CONAD ayahuasca-forsker-team). Derudover forstår jeg portugisisk og har derfor mulighed for at undersøge sagen grundigt. Jeg har også selv drukket ayahuasca i Brasilien nogle gange (i forskellige spiritulle grupper)og har interesseret mig for ayahuasca og udviklingen inden for ayahuascas status en del år. Jeg håber at det også en dag bliver legaliseret til behandling og religiøst brug i Europa, men går ikke ind for komercialisering af ayahuasca (så enhver kan købe det), hvilket CONAD´s resolution også anbefaler undgåes. Der er flere punkter hvor CONAD´s resolutionen om ayahuasca netop kommer ind på, problematiserer og forsøger at komme med anvisninger til hvordan man undgår en kommericalisering af det (og at der skulle udvikle sig en såkaldt spirituel turisme omkring det....hvilket desværre er tilfælde i andre lande). Som de fleste der kender til ayahuasca nok ved har en amerikansk medicinalforsker for en del år tilbage forsøgt at patentere planterne der bruges til ayahuasca (på baggrund af en påstand om at efter han havde "importeret" planterne til USA ændres bladenes farve sig en smule). Angiveligt ville han bruge det mod kræft og parkinson. - Heldigvis gik en indiansk NGO ind i sagen og fik ophævet patentet. Uden at vide det helt sikkert er jeg ret overbevist om at det faktum at Brasilien og Peru har givet ayahuasca status som "patrimonio cultural nacional" hænger sammen med faren for at andre lande (s medicinalindustrier) patentere ayahuasca eller planterne dertil. Hvis I har nogle (kritiske) spørgsmål der bør besvares eller nogle ideer til hvad der bør tages med i det læserbrev/den artikel jeg vil skrive til Politiken vil jeg meget gerne høre fra jer..... Mvh Iemanja |
Forfatter: | Entheo [ 15 feb 2010 03:16 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Godt indlæg Iemanja og velkommen til! Jeg undrede mig også lidt.. Mente bestemt, at Santo Daime's lovlige brug af ayahuasca var blevet omtalt herinde for lang tid siden. Har ikke lige kunne finde tråden, men er sikker på, at den findes et sted, hvis andre skulle have interesse. |
Forfatter: | Iemanja [ 16 feb 2010 14:07 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Til Entheo: Ja du har helt ret. Det blev det allerede i 80erne. Der er mange fordomme om ayahuasca og brugen heraf, som du kan se i artiklen i starten af denne debat. Artiklen har nogle af sine informationer fra den spanske avis El Pais, hvor Ayahuasca også netop er blevet officielt legaliseret til brug i religiøse/spirituelle grupper. Tjek evt. dette link(på engelsk) : http://www.bialabate.net/wp-content/upl ... _Spain.pdf eller dette med originalen (på spansk):http://www.plantaforma.org/3.html Det skal dog understeges at både i Brasilien og Spanien er det (med god grund) forbudt at at købe/sælge ayahuasca og det er heller ikke lovligt for hvem som helst at tage det (hverken alene eller hvis man finder på at lave en gruppe). Muligvis vil nogle være uenige med mig, men jeg mener faktisk det er skadeligt for en senere evt. legalisering af ayahuasca i Danmark, at folk begynder at eksperimentere med det alene, da det muligvis kan føre til skader og behov for behandling af de personer som gør det, hvilket vil føre til en forkert og negativ opfattelse af ayahuasca. Jeg anbefaler alle der har lyst til at prøve ayahuasca at kontakte UDV eller Santo Daime (der også har grupper/kirker her i Europa), så man er sikkret en positiv oplevelse med ayahuasca (i sikkre og kompetente hænder). Som jeg ser det, har man brug for rammer eller et referencepunkt for at kunne udvikle sig ....ellers bliver det bare en meningsløs og kaotisk oplevelse. Kunstnere har brug for rammer når de skal udvikle kunst og ligeså hvis ayahuasca eller andre bevidshedsudvidende stoffer skal give en reel udviklende oplevelse er det nødvendigt med en fast ramme som fx et ritual. Jeg forstår udemærket folks nysgerrighed og lyst til at forsøge det alene eller uden ritual og erfaren leder, men af egen erfaring kan jeg bare sige at det giver en langt større, stærkere og mere udviklende oplevelse at drikke det i en gruppe under kyndig vejledning. |
Forfatter: | Shamanistic [ 18 aug 2010 15:57 ] |
Titel: | Re: Brasilien frigiver psykedelisk jungle-te |
Ayahuasca er også lovligt i Peru og Colombia. Lige som det er tilfældet i Holland, hvor Santo Daime-folkene holder ceremonier flere gange om ugen |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |