Citat:
Kvinder gemte flydende amfetamin i bil
Offentliggjort 28.06.10kl. 21:05
Politiet har beslaglagt en større mængde amfetamin på færge fra Danmark.
To tyske kvinder er blevet anholdt i Island, efter at der i deres bil tidligere på måneden blev fundet et rekordstort kvantum amfetamin, oplyser islandsk politi.
"Den 17. juni fandt politiet 20 liter flydende amfetamin i en tysk registreret bil på færgen Norröna, som sejler mellem Danmark, Færøerne og Island," oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Væsken er tilstrækkelig til at fremstille 21,3 kilo rent amfetaminsulfat eller minimum 264 kilo amfetamin til salg på gaden, hedder det videre.
Barn var også i bilen
- Det er langt det største kvantum amfetamin islandsk politi nogen sinde har konfiskeret, siger politiet og tilføjer, at mængden var tre til fem gange større end tidligere amfetaminbeslaglæggelser på øen.
De to tyske kvinder, begge i 40'erne, befandt sig i bilen, da de blev pågrebet. De sociale myndigheder i Island tog sig af et fem-årigt barn i bilen, inden det blev overdraget til pårørende.
Ritzau
http://jp.dk/indland/krimi/article2111832.eceUndskyld mig, men 264 kilo gadeamfetamin ud af 21,3 kilo amfetaminsulfat?
Så ringe amfetamin har jeg godt nok aldrig fået og jeg mener ellers at have været uheldig fra tid til anden.
Men hvor jeg dog hader den retorik der bliver brugt, det er et typisk eksempel på at få, i dette tilfælde de to kvinder, til at fremstå som Djævelens Håndlangere.