Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Festivaldebut endte i narkorus
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=33083
Side 1 af 1

Forfatter:  Jaaz [ 04 jul 2010 21:14 ]
Titel:  Festivaldebut endte i narkorus

http://www.nordjyske.dk/aalborg/nibe-festival.aspx?ctrl=10&data=243,3611377,5,3

Citat:
Det var fem unge i 15-års alderen, der blev kørt på sygehuset efter at have taget overdosis af psykedelisk stof.

For fem unge - alle omkring 15 år - endte deres livs første festival brat og skræmmende natten til lørdag. De fem unge blev nemlig kørt med udrykning til sygehuset i Aalborg efter at have indtaget en overdosis af det psykedeliske stof, 2C-B.

Stoffet er ikke umiddelbart livsfarligt, men i store doser kan det, der skulle have været som en sjov aften ende som et mareridt, der synes uden ende. Stoffet virker som LSD, hvor man mister kontakten med virkeligheden og får såkaldte visuals, hvor man ser ting, der ikke findes. I de værste tilfælde kan det udløse en psykose.

Påvirkede unge mennesker

- Vi får en melding ind på vores sikkerhedskontor først på natten om, at der på campen er nogen meget påvirkede unge mennesker. Vores folk ude på campen vurderer, at de er så påvirkede, at de ikke tør lade dem være uden opsyn, så de bliver bragt op i vores lægecenter.

Her tager festivalens cheflæge, Brian Sloth Christiansen i mod dem.

- De er meget påvirkede, og selvom vi delvist kan komme i kontakt med dem, så er de så langt væk, at vi vælger at rekvirere ambulancer.

Uvist hvordan de fik stoffet

Det er - ifølge politiet - de unge selv, der fortæller til personalet på sygehuset, at de har indtaget 2C-B. Hvordan de har fået fat i det er uvist.

Stoffet kan fås både som piller, som pulver, der kan sniffes, og endeligt kan det også opløses i alkoholholdig væske. I de to sidste tilfælde er det næsten umuligt at dosere korrekt og risikoen for at få for meget er voldsom stor - især for uerfarne 15-årige.

2C-B er et syntetisk fremstillet stof, der har været kendt siden halvfjerdserne, men ikke har fået nogen voldsom udbredelse og det er først for nyligt at det er dukket op i narko-miljøet i Aalborg. Det bruges især af unge med lyst til en euforiserende oplevelse.

Skærper ikke indsats mod narko

Nattens voldsomme begivenheder har dog ikke umiddelbart fået politiet til at intensivere jagten efter folk, der har taget stoffer med på festivalen.

- Bortset fra det her tilfælde så har vi kun stødt på stoffer i et meget, meget minimalt omfang, så vi betragter det her som en isoleret hændelse, siger og slet ikke noget, der kunne minde narkohandel i stor stil, siger Ted Andersen, der er Nordjyllands Politis indsatsleder på festivalen.

At festivalen kunne have gjort mere for at forhindre stoffer i at komme ind afviser festivalens daglige leder, Peter Møller Madsen.

- Stoffer fylder uendelig lidt på Nibe Festival, men vi er også et spejl af samfundet. Der er stoffer i samfundet, og når der er 14.000 mennesker her så vil der også være en lille del af dem, der har taget stoffer med ind. Vi tager på det skarpeste afstand fra stoffer og vi gør alt hvad vi kan for at undgå det, men vi kan umuligt kontrollere i et omfang så vi helt kan undgå stoffer, siger Peter Møller-Nielsen.

For meget sol og for lidt vand

I løbet af lørdagen blev der i alt sendt ti ambulancer til festivalen - de fem kørte med de narkopåvirkede unge, mens resten blev rekvireret fordi festivalgæster var blevet syge på helt almindelig vis. Samaritterne på festpladsen havde mest af alt travlt med at hjælpe folk, der havde fået for lidt vand og for meget sol.

Forfatter:  Optimus Crime [ 04 jul 2010 21:21 ]
Titel:  Re: Festivaldebut endte i narkorus

Rimelig velskrevet artikel. Gad vide hvordan EBs version kommer til at lyde? Kommer 'Dræbernarko' mon ikke til at indgå i overskriften? :)

Forfatter:  BehindMind [ 04 jul 2010 21:41 ]
Titel:  Re: Festivaldebut endte i narkorus

Trist for både de indblandede og miljøet.

Bertel Haarder har sikkert allerede fået "eksperter" til at kigge på om det er muligt, at gøre 2C-B dobbelt så ulovligt som nu.

Forfatter:  Paul Muad Dib [ 07 jul 2010 12:09 ]
Titel:  Re: Festivaldebut endte i narkorus

Jeg forstår ikke hvorfor pulverformen og alkoholløsningen er umulig at dosere. Det kan være cuttet, men i de lave doser som det kræves, så er det usandsynligt. Pulver eller en kendt opløsning burde om noget være lettere at dosere end piller.

Forfatter:  DrK [ 08 jul 2010 02:06 ]
Titel:  Re: Festivaldebut endte i narkorus

Det der undrer mig mest ved sagen er omstændighederne. Fem 15-årige - for det første en al for ung alder!!! - taget en del og fået en form for bad-trip. Hm. Hvem giver sådan noget ud til femtenårige? Pengegriske svin, siger jeg jer. Føj! Hvordan de fik det? Er vel ligemeget, eller er det? Har de selv sniffet det, taget pillen eller hvad? Der mangler lige nogle detaljer imo.

Men alt i alt: Ja, det er grotesk!

Forfatter:  Paul Muad Dib [ 13 jul 2010 11:19 ]
Titel:  Re: Festivaldebut endte i narkorus

DoktorK@ De er 15 år, og har nok selv taget det. Deres badtrip lader til at være opstået efter hospitalsindlæggelsen (hvis de da fik et sådan). Eftersom markedet er ukontrolleret, så kan en pusher lige så godt sælge til børn. Og er du 16 må du drikke, og er du 14 så drikker du. Sådan ser Danmark ud i dag. Så din rant er måske velbegrundet, men pusheren lader ikke til at have været en demon. Måske de bestilte det fra nettet?

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/