Tager hårde stoffer i TV-eksperiment
Et engelsk dokumentarprogram viser effekterne af forskellige ulovlige stoffer i et kontrolleret eksperiment
Den engelske TV-station Channel4 viser senere i år en dokumentarserie i fire dele om narkotika og dens effekt på menneskekroppen.
Som en del af serien skal frivillige forsøgspersoner selv afprøve forskellige ulovlige hårde stoffer.
Da forsøgene foregår i kontrollerede omgivelser og som led i et eksperiment, så er det ikke forbudt ifølge engelsk lov. Det skriver The Sun.
Et modigt eksperiment
Channel4s kreative direktør, Jay Hunter, udtaler, at eksperimentet er modigt.
- Det her er et fantastisk modigt eksperiment om de effekter, disse stoffer har på mennesker i et klinisk miljø.
Redigeringsschef på Channel4, David Glover, tilføjer;
- Seerne kan selv se effekterne af disse stoffer i videnskabelige detaljer.
Seerne klager
Channel 4s eksperiment har dog allerede nu mødt modstand.
Vivienne Pattison fra interesseorganisationen Media Watch UK er bange for, at eksperimentet vil tilskynde teenagere til at tage stoffer.
En forælder til teenagebørn har således udtalt til The Sun;
- Jeg har ikke lyst til at vise mine børn, hvordan man tager stoffer. Det kan risikere at tilskynde dem til det.
England er det land i EU, der har det højeste forbrug af amfetamin og kokain.
http://tvtid.tv2.dk/nytomtv/article.php ... 82923.html