Frivillige viser vejenEfter tre måneder har 460 stofmisbrugere besøgt det mobile fixerum.
Af René Mølskov,
xrem@berlingskemedia.dkSøndag den 18. december 2011, 07:00
Mens politikerne har diskuteret har frivillige på vesterbro handlet. For tre måneder siden begyndte det mobile fixerum med hjælp fra 90 frivillige at køre rundt på Vesterbro.
I løbet af de tre måneder har 460 stofbrugere været en tur forbi fixerummet. Og ikke en eneste af dem har taget en overdosis eller brugt beskidte nåle.
”Det har endnu ikke været nødvendigt at yde førstehjælp for overdosis. Det kan skyldes, at stofbrugerne indtager stoffet under rolige forhold og med den nødvendige tid”, siger Kasper Iversen, der er læge i Foreningen Fixerum.
I 2003 rejste S, SF, R og Ø et forslag om at tillade fixerum. Det blev nedstemt og fra da og frem til 2010 har ikke mindre end 2108 stofbrugere lidt en akut narkorelateret død.
»Der skal jo i virkeligheden så lidt til. Et lille rum, der er bemandet med sundhedsfagligt personale gør en stor forskel,« siger Michael Lodberg, der er formand for Foreningen Fixerum og tidligere leder af Cafe Dugnad på Vesterbro.
Erfaringer fra 94 fixerum fordelt i andre EU-lande, Canada og Australien viser, at dødeligheden for misbrugerne kan nedsættes med helt op til 70 procent.
Kedelig statistikIfølge EU’s opgørelser har Danmark femte flest narkotikarelaterede, akutte dødsfald i Europa. Et placering som fixerum med al sandsynlighed kan forbedre. Og ifølge Michael Lodberg er det langt fra den eneste gevinst.
»Det handler jo både om at skabe bedre forhold for misbrugerne og om at styre det vilde miljø, der er omkring det. Brugerne siger uafhængigt af hinanden, at det er første gang, de føler, at de bliver accepterede. Men det giver dem også en ro og en mulighed for ikke at sidde i trappeopgange og indtag,« siger han
Som en sidegevinst er der indsamlet ikke mindre end 420 liter kanyleaffald inde i fixerummet.