Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Fixerum.dk
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=38253
Side 1 af 1

Forfatter:  Frugthat [ 12 sep 2011 20:27 ]
Titel:  Fixerum.dk

Et mobilt fixerum er blevet etableret omkring Vesterbro-delen af KBH..
Vist mest af nød, da der svjv ingen permanent løsning findes i øjeblikket - og denne forening nedlægger sig selv, hvis en permanent blever etableret..

Det lyder pudsigt, men bla. Frank Hvam er bag (dvs. i bestyrelse), men det her har intet med comedy eller 'det er for sjovt' at gøre..

Du kan støtte projektet og læs mere på http://fixerum.dk/

Citat:
I gennem årene er der etableret Fixerum i adskillige lande (Spanien, Schweiz, Holland, Tyskland, Norge, Canada, Australien ++). Her kan stofbrugerne tage de stoffer de tager under alle omstændigheder under hygiejniske forhold uden at frygte for at blive arresteret, få stoffet konfiskeret, eller at få fatale eller non-fatale overdoser. Sidstnævnte med risiko for bl.a. at få hjerneskader.

Disse faciliteter, som oftest findes i større byer, opstod på baggrund af alvorlige helbredsproblemer samt de uroligheder der er forbundet med stoffer, specielt indtagelsen af stoffer på offentlige steder og ikke mindst fordi fixerum nedsætter overdosis-dødeligheden blandt stofbrugerne. DK er et af de lande der har den højeste stofbrugerdødelighed.

I øjeblikket er der over 90 fixerum i den vestlige verden.

EU’s Overvågningscenter for Narkotika (EMCDDA) udsendte i februar 2004 en rapport; “European report on drug consumption rooms” af Dagmar Hedrich. 2004.
Rapporten omhandler erfaringerne med fixerum i Europa og er fortsat den bedste opsummering af alle de fixerum der er i EU.

Rapporten konkluderer, at fixerummene absolut er en gevinst for både stofbrugerne og de lokale beboere.

Du kan finde hele rapporten på dette link: http://www.emcdda.europa.eu/html.cfm/index1327EN.html

FN sidestiller det at etablere fixerum med (det samme som) at uddele rene kanyler, som den danske stat og kommune har gjort i mange år. Stat og kommuner har gennem mange år arbejdet for at reducere skaderne i forbindelse med stofindtag – herunder uddeling af rent værktøj for at minimere smitterisiko og infektioner.

Forfatter:  Khazim [ 12 sep 2011 23:28 ]
Titel:  Re: Fixerum.dk

"Et knus varmer så dejligt! Det koster heldigvis ikke noget, (endnu!) men det gør organiseringen og administrationen i forbindelse med alle de fantastiske frivillige der bruger deres fritid på at køre med Ambulancen."

Fantastisk initiativ!

Nogle gange har folk bare brug for et kram, for hele deres dag er reddet.

Forfatter:  Mr. Cheshire [ 17 sep 2011 00:58 ]
Titel:  Re: Fixerum.dk

Faldt lige over Frank Hvam's video på fb angående det: http://www.facebook.com/photo.php?v=10150374645218973

Forfatter:  Kixen [ 20 sep 2011 16:48 ]
Titel:  Re: Fixerum.dk

rigtig godt initiativ dem må vi have nogle flere af.
Og det er godt at se de kendte støtte op om det og opfordre andre velhavende mennesker til at give en skilling.

Forfatter:  dankdawg [ 14 okt 2011 14:30 ]
Titel:  Re: Fixerum.dk

I kan også støtte bare ved at trykke "like" inde på Facebook, og evt. dele FB-siden med jeres venner. Det ville være en stor hjælp :) Vi har brug for at få budskabet ud.

https://www.facebook.com/fixerum

Forfatter:  Frugthat [ 20 dec 2011 14:26 ]
Titel:  Re: Fixerum.dk

Citat:
Frivillige viser vejen

Efter tre måneder har 460 stofmisbrugere besøgt det mobile fixerum.

Af René Mølskov, xrem@berlingskemedia.dk
Søndag den 18. december 2011, 07:00

Mens politikerne har diskuteret har frivillige på vesterbro handlet. For tre måneder siden begyndte det mobile fixerum med hjælp fra 90 frivillige at køre rundt på Vesterbro.

I løbet af de tre måneder har 460 stofbrugere været en tur forbi fixerummet. Og ikke en eneste af dem har taget en overdosis eller brugt beskidte nåle.

”Det har endnu ikke været nødvendigt at yde førstehjælp for overdosis. Det kan skyldes, at stofbrugerne indtager stoffet under rolige forhold og med den nødvendige tid”, siger Kasper Iversen, der er læge i Foreningen Fixerum.

I 2003 rejste S, SF, R og Ø et forslag om at tillade fixerum. Det blev nedstemt og fra da og frem til 2010 har ikke mindre end 2108 stofbrugere lidt en akut narkorelateret død.

»Der skal jo i virkeligheden så lidt til. Et lille rum, der er bemandet med sundhedsfagligt personale gør en stor forskel,« siger Michael Lodberg, der er formand for Foreningen Fixerum og tidligere leder af Cafe Dugnad på Vesterbro.

Erfaringer fra 94 fixerum fordelt i andre EU-lande, Canada og Australien viser, at dødeligheden for misbrugerne kan nedsættes med helt op til 70 procent.

Kedelig statistik

Ifølge EU’s opgørelser har Danmark femte flest narkotikarelaterede, akutte dødsfald i Europa. Et placering som fixerum med al sandsynlighed kan forbedre. Og ifølge Michael Lodberg er det langt fra den eneste gevinst.

»Det handler jo både om at skabe bedre forhold for misbrugerne og om at styre det vilde miljø, der er omkring det. Brugerne siger uafhængigt af hinanden, at det er første gang, de føler, at de bliver accepterede. Men det giver dem også en ro og en mulighed for ikke at sidde i trappeopgange og indtag,« siger han

Som en sidegevinst er der indsamlet ikke mindre end 420 liter kanyleaffald inde i fixerummet.

http://dinby.dk/koebenhavn-v/frivillige ... ebenhavn-v

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/