Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

11 kg Heroin Fundet i Hammel
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=39276
Side 1 af 1

Forfatter:  Zh4d0w [ 16 dec 2011 17:49 ]
Titel:  11 kg Heroin Fundet i Hammel

God aften Psychedelia :joint:

Da jeg jeg selv er fra Hammel-området synes jeg lige i skulle se denne artikel.

Da jeg tit er i Hammel har jeg snakket med nogle venner om artiklen og fundet ud af jeg har siddet i lejligheden ved siden af hvor Hero'en har været. det lidt Spooky ;)

Citat:
Fire mænd - her af en fra Hammel - er anholdt efter fund af kæmpe parti heroin i Hammel
HAMMEL: Østjyllands Politi har i dag gjort et meget stort fund af heroin på en adresse i Hammel. Helt nøjagtig er der fundet 11 kilo hvid heroin, som på gaden vil kunne indbringe sælgeren et tocifret millionbeløb.

- Så meget hvid heroin har vi ikke tidligere fundet i Østjylland, siger vicepolitiinspektør Brian Voss Nielsen fra Østjyllands Politi.

Samtidig har politiet anholdt fire mænd, som er alderen fra 26 til 33 år. Den ene af mændene bor på den adresse i Hammel, hvor politiet har fundet narkoen. De tre andre bor i det vestlige Århus.

Sagen hænger sammen med en hidtil hemmeligholdt anholdelse i Tyrkiet af en ung kvinde fra Aarhus. Kvinden, der er 25 år, blev i september pågrebet med ni kilo heroin, som hun var i færd med at smugle til Danmark. Siden 11. september har hun været anbragt i et tyrkisk fængsel.

En eller flere af de anholdte mænd vil ikke kun blive sigtet for de 11 kilo. Politiet vil også forsøge at gøre nogle af dem medansvarlige for kvindens smuglertur, og dermed kommer mængden op på cirka 20 kilo i alt.

De fire anholdte skal i morges fremstilles i grundlovsforhør med krav om at de skal varetægtsfængsles. Politiet vil begære de fire fremstillet i et lukket grundlovsforhør af hensyn til den videre efterforskning.

Hvid heroin bliver normalt sniffet eller sprøjtet af misbrugere, mens den brune heroin typisk bliver røget.

http://www.mja.dk/artikel.php?node_id=88377&click_origin=right_coloumn_senesteuge_text

Fortsat God aften Psy ;)

Zh4d0w ----> Out

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/