Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Narkobaroner sendte 16 kg kokain til FN
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=39661
Side 1 af 1

Forfatter:  blazR [ 27 jan 2012 11:37 ]
Titel:  Narkobaroner sendte 16 kg kokain til FN

En 16 kilogram tung forsendelse tilhørende mexicanske narkohandlere er ved en fejl havnet i FN-hovedkvarteret i New York. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

To sække med falske FN-logoer blev angiveligt ved en fejltagelse leveret til FN, hvor der straks blev slået alarm.

Sækkene havde påtrykte FN-symboler og indeholdt 16 kilo kokain, som eksperter vurderer har en markedsværdi på 11,3 millioner kroner. De var blevet afsendt fra Mexico, fortæller politichef Paul Browne.

Gemt i udhulede bøger
Der var ingen adresse eller afsender på sækkene.

- Som jeg forstår det, så var der ingen afsender på, siger politichefen og fortsætter:

- Så pakkefirmaet DHL så symbolerne på sækkene og tænkte vel, at det er FN-symbolet, og så må vi hellere sende dem til FN-hovedkvarteret og lade dem finde ud af, hvad der skal ske med dem.

Men de to FN-sække var åbenlyst falske og blev hurtigt opsnappet af sikkerhedspersonale, da de ankom den 16. januar. I sækkene lå 14 udhulede bøger med kokain i.

Kommer fra Mexico
Politiet arbejder ud fra en teori om, at det egentlig aldrig var meningen, at sækkene skulle have forladt Mexico, og politichefen tilføjer, at sækkene var ret dårlige forfalskninger.

- Der er sandsynligvis nogen i Mexico, der er i store problemer nu for at have mistet en betydelig mængde kokain, siger Paul Browne.

FN-personale siger, at sækkene lignede melsække, men havde en forkert farve og var lavet af et materiale, som normalt ikke anvendes til de officielle FN-sække.

- Det var i hvert fald ikke en af vores sække. Det kan jeg med sikkerhed sige, siger FN-talsmand Martin Nesirky til AFP.

Forfatter:  .....? [ 27 jan 2012 11:51 ]
Titel:  Re: Narkobaroner sendte 16 kg kokain til FN

Det kunne jo også være at det var tænkt som en gave.. eller kontakt personen som arbejder ved modtagelsen i FN var syg den dag.. hvem ved..

Forfatter:  Ulla [ 27 jan 2012 13:11 ]
Titel:  Re: Narkobaroner sendte 16 kg kokain til FN

Hvis man bestiller flere kg kokain, så er man ikke syg.. eller hvis man er, så møder man op

Forfatter:  Imp [ 27 jan 2012 13:26 ]
Titel:  Re: Narkobaroner sendte 16 kg kokain til FN

DHL er sgu også så indkompetente. No wonder de ender i de forkerte land :P

Har selv haft problemer med at få ting sendt med DHL.

Forfatter:  SortSnog [ 27 jan 2012 14:37 ]
Titel:  Re: Narkobaroner sendte 16 kg kokain til FN

DHL er sgu også så indkompetente. No wonder de ender i de forkerte land :P

Har selv haft problemer med at få ting sendt med DHL.


Husk at få forsikret forsendelsen når du sender for 10 millioner

Forfatter:  Zh4d0w [ 27 jan 2012 16:49 ]
Titel:  Re: Narkobaroner sendte 16 kg kokain til FN

ej satans troede ellers jeg var blevet god til at lave kopi FN-sække. haha

Forfatter:  Paul Muad Dib [ 28 jan 2012 22:50 ]
Titel:  Re: Narkobaroner sendte 16 kg kokain til FN

Jeg har godt hørt rygter om de fester, FN holder. Der skulle gå helt paradise hotel i den fredag ved fyraftenstid.

Forfatter:  Zh4d0w [ 29 jan 2012 14:44 ]
Titel:  Re: Narkobaroner sendte 16 kg kokain til FN

det var sikkert bare en bestilling FN medlemmerne havde bestilt til fyraftens party :D

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/