Problemet med volden løses nok ikke af en afkriminalisering, Xun. En afkriminalisering virker aflastende for brugere og misbrugere, og kan måske bevirke, at en del af den sociale stigmatisering forsvinder (selvom jeg tror, at sådan nogle forestillingsforandringer går ad andre veje end lovgivningen, som nok mest er et udtryk for folkebevidstheden, end omvendt). Volden, derimod, som jo er et symptom på, at der er et milliardmarkede, der er ukontrolleret, så konkurrenceevne ikke blot handler om reklame, kunderelationer etc., men også om muskler, kan kun løses ved at fjerne markedet. Der findes der to hovedstrategier, med en masse nuancer, hvoraf den ene hovedstrategi er legalisering, hvilket trækker hashmarkedet ud af mørket og op i lyset, og dermed (i teorien) undermineres volden, da den ikke længere kan finansieres.
Er det bare mig, eller er der kommet lidt mere fokus på, hvor farligt hash og hashmarkedet er, efter prohashkampen er kommet frem i lyset? Det er som om, der er journalister, der vil balancere billedet, så alt ikke bliver for positivt. Sjovt nok er hashvolden lige netop et argument for legalisering. Men nu må vi se. Uanset hvad, så er der kommet større fokus på problemerne ved lovgivningen, og det lader til, at der er flere nu end inden, der tør vise modvilje mod lovgivningen. Om 20 år er der nok ikke længere et forbud, medmindre man er normand eller svensker.
|