Citat:
Problemer med unge som ryger hash på Kingoskolen i Slangerup er langt, langt større, end man kan forestille sig. I hvert fald hvis man spørger Iben, Katarina og Caroline.
De tre piger går i 9. klasse på Kingoskolen, og ifølge dem er det ikke noget særsyn, at nogle af deres medstuderende ryger hash i skolegården og er skæve i timerne, langtfra.
.....snip....
"Hvis nogle af kammeraterne går lidt afsides for at ryge, så siger vi til dem, at de ikke skal komme tilbage igen," fortæller Iben.
Som en del af projektopgaven har Iben, Katarina og Caroline spurgt 18 piger fra 9. klassetrin, om de har prøvet at ryge hash. Her var svaret, at halvdelen har prøvet det. Og to af disse piger har prøvet at tage hårdere stoffer.
"Det synes vi er ret chokerende. Især når man ved, at undersøgelser viser, at der årligt er omkring 300 unge, som får en hashpsykose. Faktisk kender vi en som har fået en psykose af at ryge hash. Hun går ikke længere her på skolen", fortæller Iben.
http://lokalavisen.dk/elever-slaar-hash-alarm-mange-er-skaeve-i-timerne-/20120203/artikler/302039992/1051?ref=eblister112