Efter min mening, fuldstændig grotesk.. At tvinge syge på lykkepiller uden at have stilet en egentlige diagnose om det overhovedet er nødvendigt svarer efter min mening til at udskrive morfin til en der har forstuvet sin fod.

Ansvar for sygdom skal ligge hos individdet, rent handlingsmæssigt i hvert fald - sundhedsvæsenet skal tage imod folk der er syge, intet andet... Det er alt alt for langt ude det her - har selv en veninde som var udsat for trusler om at få taget sin understøttelse hvis hun ikke tog sin anti-depressiv og det har så senere vist sig, at hun har været ligesåvel tjent med psykologhjælp uden kemiske hjælpemidler, jeg er garanteret ikke den eneste med sådan en historie...

Jeg er fuldstændig enig i det I andre har skrevet, men hvordan gør man så? Hvordan bedømmer man om en patient er klar nok mentalt til at kunne vælge, hvad der bedst for patienten selv? personligt synes jeg slet ikke vi skal bestemme over andres sind, men det må da være hårdt at sidde med en person man ved kunne få hjælp af lykkepiller (eller anden påtvungen "terapi"), påtrods af patienten nægter det.
Håber I forstår mit spørgsmål

Hvis nu de ville tvinge folk til at møde op hos en psykolog i X måneder, så kunne jeg sagtens støtte op om forslaget. Det er vel ikke meget anderledes end, at man tvinges til at møde hos kommunen/fagforeningen/A-kassen, og der ville rent faktisk være en ret god sandsynlighed for, at det ville være en god ordning!

Synes i hvert fald det lægger et vis pres, på folk der i forvejen er pressede.. Især når det er enten eller..