Det er nærmest blevet socialt accepteret at tage stoffer i de største byer, siger betjente.

Forældre til unge, som frekventerer storbyens festmiljøer, ved for lidt om de kemiske stoffer og bør i højere grad sætte sig ind i stoffernes udbredelse og virkning.

Opfordringen kommer fra politikommissær Bjarne Christensen, der er leder af politiets specialsektion, som fører tilsyn med nattelivet i Indre By og på Vesterbro i København.

»Uden at sige noget politisk om det er det godt, at der nu er kommet fokus på stofforbruget. Men det er rigtig vigtigt, at det også bliver diskuteret, især i familierne. Mange forældre bør vide, hvad det drejer sig om, hvad omfanget er, og hvilke konsekvenser et forbrug kan have«, siger han.

Når politifolk blander sig i en technofest, et gadeparty eller inspicerer et diskotek i storbyens festmiljøer, er de så godt som sikre på at finde en ung, som har fået en overdosis af stoffer.

»Især til technofester har vi stået over for overdosis masser af gange. Det er ofte svært at finde nogen, der ikke viser tegn på indtagelse af stoffer«, siger han.

Specialsektionen arbejder både civilt og uniformeret, når den torsdag, fredag og lørdag nat bevæger sig ud i nattemiljøerne i Indre By i København og her møder unge, som har stoffer på sig til eget forbrug, og andre, som har så meget, at de sælger af det. Både indtagelsen og salget af stoffer i nattelivet sker blandt unge fra alle samfundslag.

»Der er lige så mange fra 2900 Happiness som fra 2560 Brøndby. Det er ikke tale om typiske kriminelle, men om almindelige unge, som ikke skiller sig ud fra naboens søn eller datter. De er klædt ligesom alle andre i festmiljøet, men er så alligevel kendt for, at de kan sælge noget«, siger Bjarne Christensen.

Narkosalg som studiejob eller bijob
Ofte er der tale om folk, som går på arbejde eller er under uddannelse, og som supplerer til dagen og vejen ved at sælge stofferne. Men alle, som har det mindste krystal eller kemiske korn på sig, risikerer at blive sigtet og idømt store førstegangsbøder på 3.000 kroner samt et efterfølgende påbud om ikke at vise sig i nattelivet de følgende to år. Men mange indser ikke, at de har overtrådt loven, påpeger politikommissæren.

»Der er en tendens til, at det er blevet socialt acceptabelt, at man tager stofferne. De unge taler åbent om det. Det er ikke sådan, at vi støder på dårlig samvittighed, man nærmest trækker på skulderen, hvis man bliver taget med stoffer«, siger han.

Samme tendens møder politiet i landets næststørste by, Aarhus, fortæller lederen af Østjyllands Politis specialpatrulje, Kristian Harlev:

»Blandt dem, som bruger stofferne, er der et meget blødt forhold til ulovligheden og farligheden i det. Der er ikke tale om, at det på nogen måde er taberagtigt. Det skal vi gerne have vendt, for det er mig fuldstændig ubegribeligt, at de tør indtage stofferne, for de aner ikke, hvad de får«.

Hvis den sigtede er under 18 år, kontakter politiet forældrene, og får man mistanke om salg af stoffer, fører det ofte til ransagning i hjemmet.

»Og hvis den unge bor hjemme, bliver forældrene jo noget chokerede, når vi møder frem midt om natten, fordi de ikke var klar over, at deres unge solgte noget«, siger Bjarne Christensen.

Bjarne Christensen

Og hvis det er så svært at fatte, så please. Afgå ved aktiv dødshjælp.